Hvad oplever patienten på sygehuset? Et afdelingsbaseret koncept ...

Del 2 - Udvalgte resultater
Vigtighed og tilfredshed
Mange brugerundersøgelser arbejder med dobbelte svarkategorier således, at der både skal svares
udfra oplevet tilfredshed og oplevet betydning eller vigtighed af de stillede spørgsmål . Tanken er,
at man på den måde kan indkredse de forskellige spørgsmåls karakter. Der skelnes typisk imellem
fire grupper af spørgsmål. De spørgsmål, der er utilfredsstillende løst, opdeles i vigtige og mindre
vigtige spørgsmål. Og de spørgsmål, der er tilfredsstillende løst, opdeles på samme måde. Sådan
får man udpeget de områder, hvor ændringsindsatsen med størst effekt kan sættes ind. Det er de
områder man kan betegne som vigtige udviklingsprojekter, hvor man i teorien med stor effekt kan
koncentrere indsatsen. Og man kan på samme måde udpege områder, som er løst tilfredsstillende
og som vurderes vigtige for brugeren eller patienten (Finansministeriet, 1995).
Uanset hvordan man i praksis vælger at måle vigtigheden, er målingen forbundet med vanskelige
metodiske problemer. I praksis er der en tendens til, at brugerne vurderer det meste som vigtigt.
Og vælger man i stedet at fremtvinge en prioritering, kan der være forståelsesmæssige problemer
med metoden i bestemte brugergrupper, der ikke har den store træning i sådanne øvelser. Ved opstarten
af konceptet blev der i pilotfasen gjort forsøg med forskellige former for vigtighedsmåling,
men efter flere afprøvninger valgtes det at undlade spørgsmål om vigtighed på grund af forståelsesproblemer
blandt betydelige dele af patienterne.
Indirekte mål for vigtighed
I denne sammenhæng er der konstrueret et indirekte mål for vigtighed. Den direkte samvariation
mellem helhedsvurderingen og de enkelte specifikke spørgsmål kan siges at være et udtryk for de
specifikke spørgsmåls vigtighed. Des større samvariation der er mellem helhedsvurderingen og et
specifikt spørgsmål, des mere er det sandsynligt, at netop det spørgsmål er kilde til fradrag af
stjerner i helhedsvurderingen.
I tabel 11 er alle undersøgelsens tilfredshedsspørgsmål til de indlagte patienter opstillet efter deres
potentiale for forbedringer. Herudover er også spørgsmålene vedrørende antallet af kontakter til
sundhedspersonalet medtaget i tabellerne. Her er angivet andelen af de kritiske “Ja”-svar.
For alle spørgsmål er der udregnet en ikke-parametrisk korrelationskoefficient på baggrund af samvariationen
med helhedsvurderingen. Koefficienten er udregnet for begge runder af undersøgelser.
Skulderklap og indsatsområder
Analysen viser ud fra den beskrevne tankegang, at følgende tre spørgsmål kan karakteriseres som
bedst løst samtidig med, at de vurderes som de vigtigste spørgsmål. Det er her de medvirkende
afdelinger kan siges at få et skulderklap:
- den faglige behandling
- den menneskelige støtte
- omhyggelighed i sygeplejen.
Omvendt er der tre spørgsmål som vurderes vigtige, men her er der kritik af opgaveløsningen. Det
er her, der i teorien peges på, at der med stor effekt kan sættes ind med udviklingsprojekter:
- information til patienten
- tilrettelæggelse af indlæggelsesforløbet
- sammenhæng når patienten taler med flere ansatte
Hvad oplever patienten på sygehuset
76 af Erik Riiskjær