Hvad oplever patienten på sygehuset? Et afdelingsbaseret koncept ...

Del 2 - Udvalgte resultater
13. Når man gentager målingen
Lakmusprøven
Kvalitetsudviklingsprojekter skal naturligvis gerne føre til højere tilfredshed næste gang, der måles
på afdelingen. Det er så at sige “lakmusprøven” på, om der er gjort det rigtige, og det er vigtigt at
følge udviklingen i tilfredshedsniveauet for at vurdere, om et nyt tiltag nu også var en forbedring.
Når tiden går, kan der imidlertid være mange andre faktorer end bevidste ændringsinitiativer, der
har indflydelse på nettoresultatet af tilfredshedsmålingen. Og med henblik på den generelle tilfredshed
bør man nok sætte ambitionen efter at man på et tidspunkt skal være tilfreds med at kunne
fastholde et bestemt niveau. Selv fastholdelse af et bestemt kvalitetsniveau kan kræve en bevidst
indsats af personalet.
Let stigende gennemsnit
I de foregående afsnit er der vist tal for første og anden måling. Det overordnede indtryk er, at der
har være en meget stor stabilitet i tallene, når man holder sig til gennemsnittene for amtet og for
seks af de otte sygehuse.
På amtsniveau har der helt overordnet været tale om en mindre positiv bevægelse i patienttilfredsheden
imellem de to gennemførte målinger. Det gælder specielt på ambulatorierne og for dagpatienterne,
hvor det samlede gennemsnit af helhedsvurderingen for begge grupper har bevæget sig
2 procentpoint opad. En bevægelse som er statistisk signifikant. For de indlagte patienter er fremgangen
marginal på 0,6 %.
Markante fremgange på to sygehuse
Når man arbejder på sygehusniveauet bemærkes det, at bevægelserne i patienttilfredshed på dette
niveau er begrænsede. Det er dog værd at hæfte sig ved, at der har været en statistisk signifikant
fremgang i patienttilfredsheden på to af de medvirkende sygehuse, nemlig Randers Centralsygehus
og Århus Amtssygehus. Det var de to sygehuse, som fik de mest kritiske patientsvar ved den første
måling. Et billede som også slår igennem, når man ser på flere af undersøgelsens specifikke spørgsmål.
Fremgange som også markerer sig, når der foretages statistiske tests. I det hele taget er det
sådan, at der kun, med en undtagelse, findes statistisk markante sammenhænge i undersøgelsen,
som bevæger patienttilfredsheden fremad.
De eneste områder, hvor der i forbindelse med anden undersøgelsesrunde ses mindre tilbagegang,
er på sygehusniveauet blandt de indlagte på Silkeborg Centralsygehus. Sygehuset kommer dog ikke
under det amtslige gennemsnit for indlagte patienter ved denne udvikling. Samsø Sygehus og
Skejby Sygehus kan ligesom ved første måling fremvise den højeste patienttilfredshed.
Mere ensartede sygehuse
Overordnet kan man sige, at der imellem de to runder i patientundersøgelsen er sket det, at amtets
sygehuse er blevet mere ensartede, hvad angår patienttilfredshed. Der ses altså en mindre afstand
mellem “det dårligste” og “det bedste” sygehus, samtidig med at der generelt opleves en
gennemsnitlig bevægelse i retning af øget patienttilfredshed. Men overordnet må man sige, at der
er tale om små ændringer over tid, hvilket kan henføres til, at der er tale om så store enheder, der
består af mange små forholdsvis selvstyrende enheder, som må forventes til en vis grad at have
deres eget organisatoriske liv. Og her vil bevægelserne gå i forskellig retning, medmindre der har
været tale om en fælles ensartet styring fra sygehusledelsens side.
Hvad oplever patienten på sygehuset
66 af Erik Riiskjær