Hvad oplever patienten på sygehuset? Et afdelingsbaseret koncept ...

Del 2 - Udvalgte resultater
I figur 3 er svarene fra de 11 sengeafsnit, som fandtes på Århus Amtssygehus ved både første og
anden måling, sammenlignet. Det ses her tydeligt, at der er sket et løft af den gennemsnitlige
patienttilfredshed på sygehuset, ligesom der er sket en mindskelse i spredningen af patienttilfredsheden.
Et resultat af et meget bevidst arbejde med patienttilfredshed via en række temamøder om
patienttilfredshed, opfølgende patientmøder, patientgruppemøder og interviews med patientgrupper
(Amterne, HS, Indenrigsministeriet, 2003).
Bevægelser på afsnitsniveau
På afsnitsniveauet er variationerne fra første til anden runde betydeligt større end på sygehusniveauet,
hvilket fremgår af figur 4. Første histogram viser helhedsvurderingen for 93 sengeafsnit ved
første måling. Den femtedel af afsnittene, der dengang fik den dårligste vurdering af patienterne,
er farvet sorte. Og på nederste figur ses helhedsvurderingen for de samme 93 afsnit ved anden måling.
Her er de dårligste afsnit fra første måling fortsat farvet sorte.
Det ses her, at det navnlig er de afsnit, der ved første runde fik en lav score, der har forbedret
deres patientttilfredshed mest. Mens de øvrige afdelinger som gennemsnit har bevæget sig en smule
i den kritiske retning. Et tilsvarende billede kan man finde på ambulatorieområdet, hvor tendensen
dog ikke er helt så markant.
Befinder man sig på afsnitsniveauet, kan man indenfor den overordnede positive tendens også finde
flere eksempler på afsnit eller delambulatorier, der har oplevet markant tilbagegang. Hvilket så
selvsagt mere end opvejes af de enheder, der har haft fremgang. Den store spedning mellem
forskellige afsnit og delambulatorier er altså fastholdt i begge målinger.
Hvem har øget patienttilfredsheden mest?
I den overordnede amtsrapport er det udfra det værdsættende synspunkt valgt at fremhæve de
konkrete afdelinger og afsnit, der siden sidste måling har forbedret deres resultat med 10 procentpoint
eller mere. Altså bevægelser som også ved et statistisk test har vist sig signifikante.
For eksempel er 11 sengeafsnit fremhævet med navns nævnelse, fordi man kan udvise mere en
10 procentpoints positive ændringer fra første til anden måling. Udvælgelsen er sket ud fra 107 sengeafsnit.
Og tilsvarende er der fremhævet delambulatorier i samme omfang.
Typisk er det disse konkrete “forbedringsafsnit”, eller de afsnit eller de afdelinger, der har scoret
over 90%, der får besøg af pressen for at berette om årsagen til den store fremgang eller den høje
patienttilfredshed.
Passer bevægelserne med forventningerne?
Efter gennemførelsen af de to runder af undersøgelser er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse
blandt de medvirkende afdelinger. Resultatet af den samlede evaluering er gennemgået i
kapitel 17. Her skal der alene sættes fokus på spørgsmålet: “Hvilke umiddelbare forklaringer har
I på de bevægelser, I kan se af jeres rapporter?” Hovedindtrykket af de givne kommentarer er, at
der af afdelingerne opleves god sammenhæng imellem afdelingernes forskellige indsatser og
resultaterne.
Delpublikation nr. 2 i skriftserien om “De mellemmenneskelige relationer” 69