Hvad oplever patienten på sygehuset? Et afdelingsbaseret koncept ...

More documents

Recommendations

Info

Del 2 - Udvalgte resultater 13. Når man gentager målingen Lakmusprøven Kvalitetsudviklingsprojekter skal naturligvis gerne føre til højere tilfredshed næste gang, der måles på afdelingen. Det er så at sige “lakmusprøven” på, om der er gjort det rigtige, og det er vigtigt at følge udviklingen i tilfredshedsniveauet for at vurdere, om et nyt tiltag nu også var en forbedring. Når tiden går, kan der imidlertid være mange andre faktorer end bevidste ændringsinitiativer, der har indflydelse på nettoresultatet af tilfredshedsmålingen. Og med henblik på den generelle tilfredshed bør man nok sætte ambitionen efter at man på et tidspunkt skal være tilfreds med at kunne fastholde et bestemt niveau. Selv fastholdelse af et bestemt kvalitetsniveau kan kræve en bevidst indsats af personalet. Let stigende gennemsnit I de foregående afsnit er der vist tal for første og anden måling. Det overordnede indtryk er, at der har være en meget stor stabilitet i tallene, når man holder sig til gennemsnittene for amtet og for seks af de otte sygehuse. På amtsniveau har der helt overordnet været tale om en mindre positiv bevægelse i patienttilfredsheden imellem de to gennemførte målinger. Det gælder specielt på ambulatorierne og for dagpatienterne, hvor det samlede gennemsnit af helhedsvurderingen for begge grupper har bevæget sig 2 procentpoint opad. En bevægelse som er statistisk signifikant. For de indlagte patienter er fremgangen marginal på 0,6 %. Markante fremgange på to sygehuse Når man arbejder på sygehusniveauet bemærkes det, at bevægelserne i patienttilfredshed på dette niveau er begrænsede. Det er dog værd at hæfte sig ved, at der har været en statistisk signifikant fremgang i patienttilfredsheden på to af de medvirkende sygehuse, nemlig Randers Centralsygehus og Århus Amtssygehus. Det var de to sygehuse, som fik de mest kritiske patientsvar ved den første måling. Et billede som også slår igennem, når man ser på flere af undersøgelsens specifikke spørgsmål. Fremgange som også markerer sig, når der foretages statistiske tests. I det hele taget er det sådan, at der kun, med en undtagelse, findes statistisk markante sammenhænge i undersøgelsen, som bevæger patienttilfredsheden fremad. De eneste områder, hvor der i forbindelse med anden undersøgelsesrunde ses mindre tilbagegang, er på sygehusniveauet blandt de indlagte på Silkeborg Centralsygehus. Sygehuset kommer dog ikke under det amtslige gennemsnit for indlagte patienter ved denne udvikling. Samsø Sygehus og Skejby Sygehus kan ligesom ved første måling fremvise den højeste patienttilfredshed. Mere ensartede sygehuse Overordnet kan man sige, at der imellem de to runder i patientundersøgelsen er sket det, at amtets sygehuse er blevet mere ensartede, hvad angår patienttilfredshed. Der ses altså en mindre afstand mellem “det dårligste” og “det bedste” sygehus, samtidig med at der generelt opleves en gennemsnitlig bevægelse i retning af øget patienttilfredshed. Men overordnet må man sige, at der er tale om små ændringer over tid, hvilket kan henføres til, at der er tale om så store enheder, der består af mange små forholdsvis selvstyrende enheder, som må forventes til en vis grad at have deres eget organisatoriske liv. Og her vil bevægelserne gå i forskellig retning, medmindre der har været tale om en fælles ensartet styring fra sygehusledelsens side. Hvad oplever patienten på sygehuset 66 af Erik Riiskjær
Del 2 - Udvalgte resultater Fokus på Århus Amtssygehus som eksempel I tabel 9 er der sat fokus på fremgangen på Århus Amtssygehus, idet helhedsvurderingen for sygehusets forskellige afdelinger er opstillet efter frem- eller tilbagegang. Den gennemsnitlige markante fremgang på hele sygehuset dækker således over nogle meget markante fremgange på afdelingsniveauet, som dog på sygehusniveauet mindskes af at enkelte afdelinger, der må notere tilbagegang. Tabel 9. Helhedsvurdering fra patienterne på Århus Amtssygehus opstillet efter tidsmæssig udvikling på afdelingsniveau 2001 og (1999). Procenterne angiver andelen af patienter, der vurderer afdelingen "Enestående" eller "Godt". Afdeling Patientgruppe Fremgang Uændret Tilbagegang Medicinsk- Kardiologisk Afdeling A Hæmatologisk Afdeling B Medicinsk- Endokrionologisk Afdeling C Dermato- Venerologisk Afdeling D Ortopædkirurgisk Afdeling E Geriatrisk Afdeling G Kirurgisk- Gastroenterologisk Afdeling L Århus Amtssygehus I alt Indlagte patienter Ambulatoriepatienter Medicinske dagpatienter Indlagte patienter Ambulatoriepatienter Medicinske dagpatienter Indlagte patienter Ambulatoriepatienter Medicinske dagpatienter 84% (76%) 96% (95%) 83% (64%) 89% (83%) 85% (81%) 79% (76%) 89% (83%) Indlagte patienter Ambulatoriepatienter 78% (77%) Indlagte patienter Ambulatoriepatienter Kirurgiske dagpatienter 86% (67%) 87% (87%) 87% (87%) 83% (84%) Delpublikation nr. 2 i skriftserien om “De mellemmenneskelige relationer” 67 Antal svar 301 265 174 131 266 149 160 269 136 67% (76%) 144 260 81% (87%) 202 405 137 Indlagte patienter 80% (86%) 42 Indlagte patienter Ambulatoriepatienter Kirurgiske dagpatienter Indlagte patienter Ambulatoriepatienter Medicinske dagpatienter Kirurgiske dagpatienter 78% (69%) 90% (84%) 79% (76%) 86% (81%) 88% (87%) 88% (87%) 88% 239 216 256 1219 1681 549 393
Page 1 and 2:
Erik Riiskjær Hvad oplever patient
Page 3:
Hvad oplever patienten på sygehuse
Page 7:
Indhold Indledning ................
Page 10 and 11:
Indledning levelser systematisk, ka
Page 12 and 13:
Hvad oplever patienten på sygehuse
Page 15 and 16:
Del 1 - Konceptet 1. Historikken ba
Page 17 and 18: Del 1 - Konceptet ser respekt overf
Page 19 and 20: Del 1 - Konceptet 2. Konceptets sp
Page 21 and 22: Del 1 - Konceptet gogiske grunde sk
Page 23 and 24: Del 1 - Konceptet 3. Udvælgelse af
Page 25 and 26: Del 1 - Konceptet Når patienten ik
Page 27 and 28: 4. Rapportering Del 1 - Konceptet T
Page 29 and 30: 5. Standardanalyser Del 1 - Koncept
Page 31 and 32: Del 1 - Konceptet Valgfri sammenlig
Page 33 and 34: Del 1 - Konceptet 6. Kommentarindsa
Page 35 and 36: Del 1 - Konceptet I denne sammenhæ
Page 37 and 38: Del 1 - Konceptet 7. Fokus på udva
Page 39 and 40: Del 1 - Konceptet Individuelt valgt
Page 41 and 42: 8. Opfølgningsstrategi Del 1 - Kon
Page 43 and 44: Del 1 - Konceptet Opfølgning på r
Page 45: DEL 2. UDVALGTE RESULTATER
Page 48 and 49: Del 2 - Udvalgte resultater Variati
Page 50 and 51: Del 2 - Udvalgte resultater ders sy
Page 52 and 53: Del 2 - Udvalgte resultater Hovedre
Page 54 and 55: Figur 2. Helhedsvurdering fordelt p
Page 56 and 57: Del 2 - Udvalgte resultater De indl
Page 58 and 59: Del 2 - Udvalgte resultater 11. Udv
Page 60 and 61: Del 2 - Udvalgte resultater Kritikk
Page 62 and 63: Del 2 - Udvalgte resultater På tv
Page 64 and 65: Del 2 - Udvalgte resultater 12. Udv
Page 66 and 67: Del 2 - Udvalgte resultater Venteti
Page 70 and 71: Figur 3. Århus Amtssygehus. Helhed
Page 72 and 73: Figur 4. Spredning af helhedsvurder
Page 74 and 75: Del 2 - Udvalgte resultater 14. Sam
Page 76 and 77: Del 2 - Udvalgte resultater 15. Sp
Page 78 and 79: Del 2 - Udvalgte resultater Vigtigh
Page 80 and 81: Del 2 - Udvalgte resultater 16. Sp
Page 82 and 83: Del 2 - Udvalgte resultater Mindre
Page 84 and 85: Del 2 - Udvalgte resultater 17. Eva
Page 86: DEL 3. PERSPEKTIVERING
Page 89 and 90: Oversigt 1. Anbefalede indikatoromr
Page 91 and 92: Del 3 - Perspektivering 3) Spørgsm
Page 93 and 94: Delpublikation nr. 2 i skriftserien
Page 95 and 96: “Organkirurgiske sengeafdelinger
Page 98: Fornavn, Efternavn Adresse Husnumme
Page 101 and 102: ? Ja Både og Nej Ved ikke/ ej rele
show all

Hvad oplever patienten på sygehuset? Et afdelingsbaseret koncept ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?