et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2.<br />
DEN TEORETISKE RAMME<br />
6<br />
Behov<strong>et</strong> for en øg<strong>et</strong> indsigt i sammenhængen mellem medier og<br />
<strong>demokrati</strong>seringsprocesser aktualiseres ikke mindst af den i indledningen omtalte<br />
udvikling. Da hovedparten af massekommunikationsforskningen kan kritiseres for at<br />
have <strong>et</strong> ensidigt vestligt udgangspunkt er hidtidige teoridannelser i mange henseender<br />
mangelfulde i forhold til at forstå samspill<strong>et</strong> mellem mediesystemer og samfund<strong>et</strong>, ikke<br />
blot i ikke-vestlige samfund, men i vidt omfang også i de stabile vestlige <strong>demokrati</strong>er 3.<br />
Udover <strong>et</strong> overvejende vestligt bias har teor<strong>et</strong>iske modeller for mediernes virke og<br />
samfundsmæssige funktion, som Paolo Mancini (2000) peger på, vær<strong>et</strong> præg<strong>et</strong> af<br />
normativisme, hvorved forestillinger om ’hvad som bør være’ sammenblandes med<br />
d<strong>et</strong>, som rent faktisk er. Tendensen til normativisme har i høj grad hæmm<strong>et</strong> en reel<br />
forståelse af samspill<strong>et</strong> mellem medierne og d<strong>et</strong> omgivende samfund og har endvidere<br />
vær<strong>et</strong> medvirkende til at fremstille den vestlige model som universel.<br />
D<strong>et</strong> udpræg<strong>et</strong> vestlige udgangspunkt i tilgangen til mediernes rolle i forbindelse med<br />
transitioner til <strong>demokrati</strong>, med en ensidig fokusering på pressefrihed, pluralisme og<br />
rollen som fjerde statsmagt, kan komme i konflikt med andre hensigtsmæssige<br />
prioriteringer i transitionelle samfund, såsom den generelle udbredelse af<br />
<strong>demokrati</strong>ske værdier og behov<strong>et</strong> for en mere pædagogisk vejledning i at forstå og<br />
skabe sammenhæng i den nye politiske virkelighed.<br />
2.1 D<strong>et</strong> filosofiske rationale bag principperne om ytrings- og<br />
pressefrihed<br />
Mens <strong>demokrati</strong>teorien sjældent forholder sig direkte til spørgsmål<strong>et</strong> om mediernes<br />
rolle i <strong>demokrati</strong>ske samfund, b<strong>et</strong>ragtes principp<strong>et</strong> om ytringsfrihed, på tværs af<br />
forskellige <strong>demokrati</strong>opfattelser, som <strong>et</strong> af <strong>demokrati</strong><strong>et</strong>s grundpiller. I forlængelse af<br />
d<strong>et</strong>te anses pressefrihed overordn<strong>et</strong> som en manifestation af principp<strong>et</strong> om<br />
ytringsfrihed.<br />
Scamell & Sem<strong>et</strong>ko kritiserer <strong>demokrati</strong>teorien for at operere med en simplificer<strong>et</strong> og<br />
utidssvarende mediemodel, primært hent<strong>et</strong> fra 1800 tall<strong>et</strong>s liberale forsvar for ytrings-<br />
3 Blandt andre ifølge Curran og Park <strong>et</strong> al. (2000)