et illiberalt demokrati - hofhr

Recommendations

Info

14 Flere kritikere peger derfor på at markedet derfor introducerer sin egen form for tyranni. Dels er den kritiske funktion truet af mediernes økonomiske afhængighed af deres ejeres såvel som annoncørers interesser, dels truer medie- og ejerskabskoncentrationer mediepluralismen og dermed repræsentativiteten. Mens mediernes demokratiske funktioner i den private sektor kan hæmmes af økonomiske og andre ejerskabsmæssige interesser, kan de offentlige mediers kritiske potentiale undermineres igennem forskellige former for direkte eller indirekte politisk pres. Regulerende organer/myndigheder kan besættes med regeringsstøtter, fastfrysning af de offentlige tilskud kan generere et økonomisk pres; offentlig kritik kan øve et psykologisk pres, med øget selvcensur til følge, og mest effektivt af alt kan Public Service organisationens fremtid trues gennem lovgivningsmæssig reorganisering. Begge disse modeller er under alle omstændigheder problematiske i en transitionel kontekst. Den markedsbaserede model fordi de markedsmæssige betingelser ofte er alt for ringe til at skabe et stabilt finansielt grundlag, hvilket i sidste ende tvinger medierne i armene på hvem som helst der, med henblik på at fremme egne politiske eller andre interesser, er villige til at finansiere dem. Hvad den offentligt finansierede model angår udgør korruption og konservatisme hos de politiske autoriteter en grundlæggende trussel mod disse mediers uafhængighed. For stort set alle de postkommunistiske lande gælder det, at til trods for markante strukturelle ændringer i mediebilledet udtrykt ved demonopolisering og privatisering, er den politiske kontrol over medierne fortsat omfattende på grund af en utilstrækkelig adskillelse mellem økonomi og politik. Det er ligeledes kendetegnende at procedurerne i relation til etableringen af offentligt regulerede medier har været stærkt politiserede og afspejlet en fundamental politisk modvilje mod reel afgivelse af magt. De forholdsvis ringe betingelser for begge disse modeller i transitionelle samfund rejser et behov for at tænke i alternative løsninger Lovgivningsmæssige forudsætninger. Price & Krug (2000) har udarbejdet en flerdimensional model for hvad de kalder ’The enabling environment for free and independent media’ hvormed de identificerer en række lovgivningsmæssige dimensioner som tilsammen danner det strukturelle fundament for eksistensen af frie og uafhængige medier i demokratiske samfund.
15 I første instans er det af central betydning at demokratiske værdier er udmøntet i og beskyttet af et retsligt og lovgivningsmæssigt fundament, der kan fungere som et bolværk mod, hvad man kunne kalde, ytringsfrihedens kontraproduktive potentiale. I de tilfælde hvor et sådant retsligt og lovgivningsmæssigt fundament er spinkelt eller ikke-eksisterende er risikoen for en antidemokratisk effekt af øget ytringsfrihed særdeles nærværende. Lovgivning er dog i sig selv ikke nok til at sikre et mediesystem der understøtter eller fremmer en demokratisk udvikling, selvom en gennemarbejdet lovgivning udgør et væsentligt fundament. Lovgivning er stadig kun en del af det formelle grundlag, hvorimod lovenes reelle funktion og betydning afgøres af praksis. Mange nye demokratier har, ofte med hjælp fra internationale eksperter, en mønsterlovgivning på blandt andet medieområdet, men befinder sig stadig indenfor den kategori af lande hvor mediernes vilkår vurderes som yderst tvivlsomme fordi korruption, og en generel manglende tilslutning til og respekt for, retsstatsprincipper (rule of law), modarbejder lovgivningens effektivitet. Det er altså i første omgang muligt at udpege to nært forbundne dimensioner der har betydning for at eksistensen af ytrings- og pressefrihed er en reel, og ikke bare en formel, rettighed, nemlig; 1) en lovgivningsmæssig dimension hvis effektivitet dog er betinget af; 2) respekten for retsstatsprincipper. Lovgivning kontra praksis. Et godt eksempel på, hvordan de bredere dimensioner af en bestemt lovgivning øver indflydelse på dennes betydning i praksis, kan være eksistensen af lovgivning vedrørende adgangen til information, som er en helt central forudsætning for udførelsen af det journalistiske arbejde. Denne lov, formuleret som en rettighed, kan for eksempel være behæftet med en række retsligt ubegrundede betingelser for indsigt i officielle dokumenter, som i praksis besværliggør, eller forhindrer adgangen til, information. Sådanne ikke nærmere specificerede og juridisk begrundede krav eller betingelser reducerer lovens effektivitet, alvorligt fordi de lægger op til en tilfældig bedømmelse af, hvornår disse betingelser er opfyldt. Men selv når der foreligger specificerede og juridisk legitimerede regler for rettigheder vedrørende information, kan adgangen til information besværliggøres på anden vis. For eksempel i kraft af bevidst langsommelighed i de bureaukratiske procedurer eller lignende operationelle barrierer 9. Eksemplet, der dog er meget kort fremstillet her, fremhæver den kompleksitet der omgiver forholdet mellem formel lovgivning og praksis og antyder, hvorledes formelle 9 I tilknytning til operationelle barrierer skriver Price & Krug at: ”Logistical or cost considerations must not impede exercise of the right of access”. Price & Krug 2000:22
Page 2 and 3: The News Media - Part of the soluti
Page 4 and 5: 5. EFTER MILOSEVIC: TRANSITIONELLE
Page 6 and 7: 2 opløsning og dels som en grundpi
Page 8 and 9: 4 demokrati, men er ikke i sig selv
Page 10 and 11: 2. DEN TEORETISKE RAMME 6 Behovet f
Page 12 and 13: 8 samfundsmæssig og menneskelig ud
Page 14 and 15: 10 Den deliberative proces som demo
Page 16 and 17: 12 indskrænkninger af pluralismen
Page 20 and 21: 16 rettigheder/regler i meget vidt
Page 22 and 23: 18 NGO’er, relateret til mediesam
Page 24 and 25: 3. CASE SERBIEN: FRA KOMMUNISME TIL
Page 26 and 27: vendingen ’folket har valgt’ so
Page 28 and 29: 24 denne diskurs. Udarbejdelsen af
Page 30 and 31: 26 var hovedsageligt dedikeret til
Page 32 and 33: 28 har formået at overleve Balkans
Page 34 and 35: 30 was destroying the already shall
Page 36 and 37: 32 4. SERBIEN UNDER MILOSEVIC: ET I
Page 38 and 39: 34 Men langt hen ad vejen var der f
Page 40 and 41: 36 nationalistiske appeller i deres
Page 42 and 43: 38 udgjorde en potentiel trussel mo
Page 44 and 45: 40 tilfælde drab på journalister,
Page 46 and 47: 42 We regularly invited Milosevic
Page 48 and 49: 44 støtte politisk uafhængige og
Page 50 and 51: 46 Etableringen af et kommunikation
Page 52 and 53: 48 undermineret, da NATO besluttede
Page 54 and 55: 50 interne stridigheder forhindrede
Page 56 and 57: 52 omgang ud til at have styrket Mi
Page 58 and 59: 54 bombardementer gav patriotiske d
Page 60 and 61: 56 5. EFTER MILOSEVIC: TRANSITIONEL
Page 62 and 63: 58 har i stigende omfang held med a
Page 64 and 65: 60 opretholde en grad af kontrol ov
Page 66 and 67: 62 Udover at dette argument bevidst
Page 68 and 69:
64 deres job end at forsøge at æn
Page 70 and 71:
66 kontrollere deres del af pressen
Page 72 and 73:
68 2002 82. Dinkic’ gentagne angr
Page 74 and 75:
70 people for saying such things, b
Page 76 and 77:
72 debat og dialog, som danner grun
Page 78 and 79:
74 med afstandstagen og fordømmels
Page 80 and 81:
76 ideen om medierne som et element
Page 82 and 83:
78 hensynet til almene interesser o
Page 84 and 85:
80 Det vil sige, at medieassistance
Page 86 and 87:
Grisprud, Jostein (1999) Rights and
Page 88 and 89:
Popov, Nebojsa (Ed.) (1996) The Roa
Page 90:
86 Vujadinovic, Dragica (2001) Pros
show all

et illiberalt demokrati - hofhr

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?