et illiberalt demokrati - hofhr

16
rettigheder/regler i meget vidt omfang kan bøjes, så de modarbejder den erklærede
hensigt.
Derudover kan man argumentere for at den forfatningsgaranterede ret til
ytringsfrihed hverken giver tilstrækkelig garanti for at det rent faktisk er muligt at
komme til orde eller tilstrækkelig sikkerhed for at den der kommer til orde bliver taget
alvorligt – altså bliver hørt. Og endelig giver den i sig selv heller ikke sikkerhed for at
den der ytrer sig er beskyttet mod forskellige former for overgreb af uformel karakter.
I relation til dette har vi for eksempel i Danmark i øjeblikket en diskussion om
offentligt ansattes ytringsfrihed, som fremhæver misforholdet mellem den formelle ret
til ytringsfrihed på den ene side og på den anden side den risiko, dette indebærer for at
miste sit job eller måske miste anseelse på arbejdspladsen eller på anden måde blive
intimideret af omgivelserne.
Problemet selvcensur er derfor både en af de mest udbredte former for indskrænkning
af ytringsfriheden, og samtidig den der måske er sværest at komme til livs gennem
lovgivning. Det er i bund og grund en etisk problemstilling, hvis omfang er tæt knyttet
til den fremherskende moral og demokratiske politiske kultur.
Heri ligger at den væsentligste forudsætning for en (medie)lovgivning, hvis mål er at
skabe betingelser for udviklingen af et åbent og demokratisk samfund, er en allerede
eksisterende samfundsmæssig opbakning til, og ønske om, at fremme disse værdier.
Dette leder frem til diskussionen af det som Price & Krug betegner som ’the broader
enabling environment for free and independent media,’ eller hvad man også kunne beskrive som
de sociokulturelle forudsætninger for mediernes demokratiske funktion.
2.5 Sociokulturelle forudsætninger for demokratiske medier
Omdrejningspunktet for diskussionen om de sociokulturelle forudsætninger er, at
strukturelle forandringer ikke i sig selv er afgørende for, hvorvidt medierne i praksis
bidrager til demokratiske processer. Strukturelle forandringer kan anskues som de
mulighedsskabende rammer, mens selve substansen afgøres af faktorer på det
sociokulturelle niveau. De sociokulturelle forudsætninger vedrører i bredeste forstand
de underliggende normer og værdier, som samfundet orienterer sig mod, herunder
graden af tilslutning til demokratiske principper og idealer, samt ønsket om at tilstræbe
disse. I en lidt snævrere forstand vedrører de sociokulturelle forudsætninger desuden