et illiberalt demokrati - hofhr

Recommendations

Info

2. DEN TEORETISKE RAMME 6 Behovet for en øget indsigt i sammenhængen mellem medier og demokratiseringsprocesser aktualiseres ikke mindst af den i indledningen omtalte udvikling. Da hovedparten af massekommunikationsforskningen kan kritiseres for at have et ensidigt vestligt udgangspunkt er hidtidige teoridannelser i mange henseender mangelfulde i forhold til at forstå samspillet mellem mediesystemer og samfundet, ikke blot i ikke-vestlige samfund, men i vidt omfang også i de stabile vestlige demokratier 3. Udover et overvejende vestligt bias har teoretiske modeller for mediernes virke og samfundsmæssige funktion, som Paolo Mancini (2000) peger på, været præget af normativisme, hvorved forestillinger om ’hvad som bør være’ sammenblandes med det, som rent faktisk er. Tendensen til normativisme har i høj grad hæmmet en reel forståelse af samspillet mellem medierne og det omgivende samfund og har endvidere været medvirkende til at fremstille den vestlige model som universel. Det udpræget vestlige udgangspunkt i tilgangen til mediernes rolle i forbindelse med transitioner til demokrati, med en ensidig fokusering på pressefrihed, pluralisme og rollen som fjerde statsmagt, kan komme i konflikt med andre hensigtsmæssige prioriteringer i transitionelle samfund, såsom den generelle udbredelse af demokratiske værdier og behovet for en mere pædagogisk vejledning i at forstå og skabe sammenhæng i den nye politiske virkelighed. 2.1 Det filosofiske rationale bag principperne om ytrings- og pressefrihed Mens demokratiteorien sjældent forholder sig direkte til spørgsmålet om mediernes rolle i demokratiske samfund, betragtes princippet om ytringsfrihed, på tværs af forskellige demokratiopfattelser, som et af demokratiets grundpiller. I forlængelse af dette anses pressefrihed overordnet som en manifestation af princippet om ytringsfrihed. Scamell & Semetko kritiserer demokratiteorien for at operere med en simplificeret og utidssvarende mediemodel, primært hentet fra 1800 tallets liberale forsvar for ytrings- 3 Blandt andre ifølge Curran og Park et al. (2000)
7 og pressefrihed, mens moderne massemediers institutionelle dimensioner og processer forbliver uudforskede. Massekommunikationsteorien opererer ligeledes med en simplificeret og utidssvarende og forsimplet demokratimodel uden blik for de mange variationer i indretningen af demokratiet. Det betyder med andre ord at de teoretiske grundpræmisser sjældent problematiseres. Udover den generelle tilslutning til forestillingen om ytring og kommunikation som grundlæggende aspekter ved det at være menneske, hvorved muligheden for at ytre sig frit bliver en fundamental rettighed, rummer relationen mellem ytringsfrihed/pressefrihed og demokrati en række varierende betragtninger i henhold til forskellige demokratiopfattelser. Som udgangspunkt er pressefrihed knyttet direkte til den demokratiske styreform og de formelle politiske institutioner. Først og fremmest ved at fungere som et værn mod magtmisbrug og tyranni, dernæst og dels i kraft af forestillingen om at man gennem en fri og uhindret debat kan nå frem til en højere sandhed, hvorved ytringsfrihed og pluralisme bliver et fundament for den demokratiske beslutningsproces. I relation til meningsdannelse er der tale om en dualistisk og dialektisk proces. På den ene side er et åbent mediesystem nødvendigt, for at individer kan finde et offentlig forum i hvilket de kan give udtryk for deres meninger, overbevisninger og synspunkter overfor deres medmennesker og derigennem fremsætte alternativer til fremherskende anskuelser. På den anden side er åbne medier nødvendige med henblik på at informere, underholde og derved berige det menneskelige liv gennem udbredelsen af andres ideer, holdninger og visioner. Begge aspekter bliver betragtet som lige betydningsfulde for at demokratiske regeringer og institutioner kan fungere. Hvis mangfoldigheden indskrænkes, bliver valgmulighederne begrænsede og hæmmede og uden tilstrækkelig, eller snarere relevant og meningsfuld, information kan saglige, selvstændige beslutninger ikke træffes. Selvom ytringsfrihed er et ubetinget plusord i demokratiteorien, er en udvidelse af rammerne for hvad der offentligt kan siges og skrives ikke nødvendigvis ensbetydende med en demokratisk udvikling, hvis konsekvensen af, eller hensigten med, sådanne artikuleringer er at underminere fundamentale demokratiske værdier. Ytringsfrihed udgør således kun et samfundsmæssigt gode i det omfang eksistensen af denne understøtter bredere samfundsmæssige mål (såsom gensidig forståelse, generel
Page 2 and 3: The News Media - Part of the soluti
Page 4 and 5: 5. EFTER MILOSEVIC: TRANSITIONELLE
Page 6 and 7: 2 opløsning og dels som en grundpi
Page 8 and 9: 4 demokrati, men er ikke i sig selv
Page 12 and 13: 8 samfundsmæssig og menneskelig ud
Page 14 and 15: 10 Den deliberative proces som demo
Page 16 and 17: 12 indskrænkninger af pluralismen
Page 18 and 19: 14 Flere kritikere peger derfor på
Page 20 and 21: 16 rettigheder/regler i meget vidt
Page 22 and 23: 18 NGO’er, relateret til mediesam
Page 24 and 25: 3. CASE SERBIEN: FRA KOMMUNISME TIL
Page 26 and 27: vendingen ’folket har valgt’ so
Page 28 and 29: 24 denne diskurs. Udarbejdelsen af
Page 30 and 31: 26 var hovedsageligt dedikeret til
Page 32 and 33: 28 har formået at overleve Balkans
Page 34 and 35: 30 was destroying the already shall
Page 36 and 37: 32 4. SERBIEN UNDER MILOSEVIC: ET I
Page 38 and 39: 34 Men langt hen ad vejen var der f
Page 40 and 41: 36 nationalistiske appeller i deres
Page 42 and 43: 38 udgjorde en potentiel trussel mo
Page 44 and 45: 40 tilfælde drab på journalister,
Page 46 and 47: 42 We regularly invited Milosevic
Page 48 and 49: 44 støtte politisk uafhængige og
Page 50 and 51: 46 Etableringen af et kommunikation
Page 52 and 53: 48 undermineret, da NATO besluttede
Page 54 and 55: 50 interne stridigheder forhindrede
Page 56 and 57: 52 omgang ud til at have styrket Mi
Page 58 and 59: 54 bombardementer gav patriotiske d
Page 60 and 61:
56 5. EFTER MILOSEVIC: TRANSITIONEL
Page 62 and 63:
58 har i stigende omfang held med a
Page 64 and 65:
60 opretholde en grad af kontrol ov
Page 66 and 67:
62 Udover at dette argument bevidst
Page 68 and 69:
64 deres job end at forsøge at æn
Page 70 and 71:
66 kontrollere deres del af pressen
Page 72 and 73:
68 2002 82. Dinkic’ gentagne angr
Page 74 and 75:
70 people for saying such things, b
Page 76 and 77:
72 debat og dialog, som danner grun
Page 78 and 79:
74 med afstandstagen og fordømmels
Page 80 and 81:
76 ideen om medierne som et element
Page 82 and 83:
78 hensynet til almene interesser o
Page 84 and 85:
80 Det vil sige, at medieassistance
Page 86 and 87:
Grisprud, Jostein (1999) Rights and
Page 88 and 89:
Popov, Nebojsa (Ed.) (1996) The Roa
Page 90:
86 Vujadinovic, Dragica (2001) Pros
show all

et illiberalt demokrati - hofhr

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?