et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
23<br />
<strong>et</strong> kommunistisk statssystem til nutidige nationalstater. Med udgangspunkt i at<br />
nationen og d<strong>et</strong> nationale blev undertrykt under kommunismen blev en politisk<br />
transition fra kommunisme til <strong>demokrati</strong> opfatt<strong>et</strong> som <strong>et</strong> middel til at gen<strong>et</strong>ablere<br />
nationen som samfund<strong>et</strong>s fundament.<br />
At den intellektuelle elite i Serbien lancerede <strong>et</strong> temmelig anderledes nationalt<br />
paradigme kunne, ifølge Jelena Subotic, anskues som en konsekvens af d<strong>et</strong> politiske<br />
systems særegne karakter i d<strong>et</strong> tidligere Jugoslavien. Subotic peger på at den<br />
dominerende statsideologi i Jugoslavien, d<strong>et</strong> vil sige kommunismen, var kombiner<strong>et</strong><br />
med dogm<strong>et</strong> om en vellykk<strong>et</strong> multinational stat. De individuelle nationers<br />
selvd<strong>et</strong>erminering var ikke bare underku<strong>et</strong> som følge af den kommunistiske doktrin<br />
men ”... also by that of the supra-nation, ’Yugoslavness’ ” 12. Samtidig opfattedes Titos<br />
særlige version af kommunismen mindre undertrykkende end ’b<strong>et</strong>onkommunismen’ i<br />
resten af østblok landene. Derfor, argumenterer Subotic, b<strong>et</strong>ragtede de nationale eliter<br />
i d<strong>et</strong> tidligere Jugoslavien ikke kommunismen som den primære hindring for ’nation-<br />
building’ men identificerede i sted<strong>et</strong> roden til samfundenes problemer som den<br />
’unaturlige’ påtvungne multinationale enhed.<br />
3.4 D<strong>et</strong> nationale tabu brydes<br />
Den øgede decentralisering af magten i d<strong>et</strong> føderative system der var resultat<strong>et</strong> af<br />
1974-forfatningen forårsagede en b<strong>et</strong>ydelig udvidelse af rammerne for ytringsfriheden<br />
i Jugoslavien i 1980erne. Umiddelbart kunne denne lempelse af restriktioner på<br />
ytringsfriheden se ud som <strong>et</strong> udtryk for en reel <strong>demokrati</strong>sering af mediesystem<strong>et</strong>. Men<br />
i praksis var der tale om en bevidst styring af, og manipulation med, den<br />
tilsyneladende udvidede ’ytringsfrihed,’ således at den fremmede de nationale<br />
autorit<strong>et</strong>ers interesser. Kritikere der angreb de ’forkerte’ mål, hvilk<strong>et</strong> primært vil sige<br />
de nationale politiske autorit<strong>et</strong>er, blev fortsat udsat for forfølgelse, enten gennem den<br />
stadigt eksisterende undertrykkende lovgivning eller ved hjælp af andre m<strong>et</strong>oder såsom<br />
offentlig bagvaskelse 13.<br />
Den nationalistiske diskurs begyndte gradvist at dominere den politiske og<br />
samfundsmæssige dagsorden fra sidste halvdel af firserne på initiativ fra dele af den<br />
intellektuelle elite og med medierne som d<strong>et</strong> primære instrument i konstruktionen af<br />
12 Jelena Subotic, 2000:4<br />
13 Jvf. den såkaldte 'Vojko og Savle' affære, opkaldt efter en pseudosatirisk stribe i dagblad<strong>et</strong> Politika. Satiren var i<br />
virkeligheden en platform for personlige angreb på systemkritikeren Gojko Nikolis med d<strong>et</strong> formål at intimidere<br />
ham og hans meningsfæller. Se i øvrigt Nenadovic 1996.
Change language