et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
13<br />
tilbagevendende bekymring for at medierne i praksis modarbejder <strong>demokrati</strong><strong>et</strong> i ellers<br />
konsoliderede vestlige <strong>demokrati</strong>er. Som d<strong>et</strong> fremgår lægger <strong>demokrati</strong>definitionen op<br />
til at medierne rummer <strong>et</strong> stort <strong>demokrati</strong>sk potentiale som arena for den<br />
samfundsmæssige dialog mellem en diversit<strong>et</strong> af synspunkter og interesser og kritisk<br />
overvåger af magten. Spørgsmål<strong>et</strong> er dog fortsat, hvordan d<strong>et</strong>te potentiale i praksis<br />
skal realiseres.<br />
2.4 Strukturelle forudsætninger for <strong>demokrati</strong>ske medier.<br />
Mediernes potentiale for at udfylde de ovenstående funktioner afhænger af <strong>et</strong><br />
komplicer<strong>et</strong> sæt af interagerende faktorer der i første instans kan udspaltes i to<br />
overordnede dimensioner: Henholdsvis en strukturel dimension og en sociokulturel<br />
dimension.<br />
Mediernes organisering.<br />
I relation til den strukturelle dimension er der ofte <strong>et</strong> overvejende fokus på mediernes<br />
organisering og striden om, hvorvidt d<strong>et</strong> er henholdsvis den markedsbaserede eller<br />
den offentligt regulerede model der bedst garanterer mediernes <strong>demokrati</strong>ske<br />
funktioner. D<strong>et</strong>te spørgsmål mener jeg ikke kan besvares entydigt, fordi d<strong>et</strong> afhænger<br />
helt af den samfundsmæssige kontekst.<br />
Denne opfattelse ligger på linie med blandt andre James Curran, der argumenterer<br />
for at der ikke kan dokumenteres nogen nødvendig kausalit<strong>et</strong> imellem private<br />
markedsbaserede medier og opfyldelsen af <strong>demokrati</strong>ske idealer om pluralisme,<br />
overvågning (offentlighedens vagthund) og meningsdannelse, ligesom disse på den<br />
anden side heller ikke nødvendigvis er garanter<strong>et</strong> i den offentligt finansierede model.<br />
Hårde konkurrencevilkår og høje <strong>et</strong>ableringsomkostninger b<strong>et</strong>yd<strong>et</strong> at<br />
medievirksomhed er blev<strong>et</strong> en risikoforr<strong>et</strong>ning. D<strong>et</strong> har på den anden side b<strong>et</strong>yd<strong>et</strong><br />
stærke tendenser til ejerskabskoncentrationer og konglomeratudvikling, hvorved<br />
medievirksomhed er blev<strong>et</strong> tæt knytt<strong>et</strong> til andre finansielle og industrielle<br />
kernesektorer, hvilk<strong>et</strong> er en potentiel og i flere tilfælde helt reel, trussel mod mediernes<br />
kritiske funktion. Annoncørknaphed og kampen om annoncørernes gunst har<br />
endvidere en tendens til at fremme underholdningsparam<strong>et</strong>re som skandalisering,<br />
vold, konflikt og forenkling af komplicerede problemstillinger, hvilk<strong>et</strong> underminerer<br />
kvalit<strong>et</strong>en af den politiske kommunikation og den offentlige debat.
Change language