et illiberalt demokrati - hofhr

47
medier, der næsten entydigt udnævnte serberne til syndebukke i konflikterne på
Balkan.
Medie-NGO’erne fungerede med andre ord som en slags ’megafoner’ rettet mod
omverdenen, og på grund styrets følsomhed overfor potentielle internationale
reaktioner var evnen til at råbe omverden op af væsentlig betydning for de kritiske
mediers overlevelse. Kritik fra officielle internationale aktører var således flere gange
årsag til, at B92 kunne genoptage sin sendevirksomhed efter at have været forhindret
heri af myndighederne. I det hele taget var B92’s evne til at ’markedsføre’ sig selv i
den internationale offentlighed en væsentlig årsag til, at radiostationen overlevede de ti
år med Milosevic. Til trods for at regimet vedvarende truede og chikanerede den.
Men bortset fra reaktioner i forbindelse med helt åbenlyse anslag mod pressefriheden
var det internationale diplomati dog langt hen ad vejen villig til at se igennem fingre
med regimets fundamentale undertrykkelse af kritiske stemmer, fordi dette, ud fra en
’stærk mand’-strategi, trods alt anså Milosevic for at være nøglen til stabilitet i hele
regionen 51.
En systematisk støtte, i form af konsulentbistand og finansielle midler, fra det officielle
internationale samfund, til de progressive kræfter i Serbien blev først iværksat efter
Kosovo-krigens udbrud, da der opstod konsensus om at fjerne Milosevic. Op til dette
punkt kom den måske væsentligste eksterne støtte primært fra finansmandens George
Soros’ private fond Open Society Institute (OSI) som etablerede sig i Beograd i 1991. Det
var med støtte fra OSI, at blandt B92 og det med tiden så vigtige ANEM-netværk
udviklede sig og formåede at etablere en solid position i såvel den serbiske som den
internationale offentlighed. OSI’s tidlige tilstedeværelse var derfor også en
forudsætning for at den mere massive indsats fra 1998 kunne basere sig på allerede
eksisterende alternative strukturer.
Dette er en meget væsentlig pointe, fordi det ofte vil være af afgørende betydning for
et videre demokratiseringsforløb, at forandringerne ikke er påtvunget af eksterne
kræfter, men har sit udspring i det pågældende samfund. Som eksempel på det
modsatte behøver man blot at se på de legitimeringsproblemer amerikanerne, især i
den arabiske offentlighed, har i Irak i øjeblikket. Den oprindelige fordel, der lå i at
styrke de eksisterende oppositionelle strukturer i Serbien, blev desværre alvorligt
51 Traditionelle vestlige strategier som for eksempel økonomiske sanktioner og andre former for isolation
(handelsmæssigt og kulturelt), hvilket var et primært sanktionsmiddel overfor Serbien i 90erne, har ofte en
kontraproduktiv effekt. Frem for at ramme regimet, bevirker de snarere at alternative oppositionelle kræfter,
herunder kritiske medier, isoleres og blandt andet fratages deres økonomiske fundament når den generelle
samfundsøkonomi forringes.