et illiberalt demokrati - hofhr

78
hensynet til almene interesser over hensynet til snævre politiske og/eller økonomiske
interesser. Det interessante er at dette legitimeres ved at henvise til overholdelsen af
markedsliberale principper om minimal indblanding. Disse ’frihedsprincipper’
kommer derved til at fungere som et alibi for manglende ansvarlighed. I stedet
fremmer de nuværende betingelser, stærkt tilskyndet af magtbegærlige politikere eller
reformfjendtlige kræfter, mediernes tendens til sensationalisme og skandalisering.
Den direkte konsekvens af den politiske kommunikation i medierne er at de
demokratiske institutioner undergraves, og at hele den politiske elite i Serbien
diskvalificeres i offentligheden. Dennes reaktion er apati og mistillid overfor både de
politiske institutioner og medierne.
I yderste instans resulterer dette i kynisme og ligegyldighed i forhold til det politiske liv
og den samfundsmæssige debat. Hvad det indebærer, sammenfattes så fremragende af
Milan Smid i nedenstående citat, hvis budskab løber som en ledetråd gennem hele
den her beskrevne periode i den serbiske samfundsudvikling.
Unfortunately, when the people conserve their passive and indifferent
attitudes towards the question of common interest, the consequence is that
what is beneficial for the society, what is of the public interest, is usually
decided by people in power, whether they are represented by a strong
charismatic leader or by a party that claims a leading role in the society 92.
Samtidig er de progressive demokratiske kræfter, der manifesterede sig i 1990erne og
som formåede at skabe et større folkeligt engagement, blevet svigtet af både det
internationale samfund og de politikere, de skabte opbakning til.
En af de væsentligste demokratiske impulser i Serbien i 1990erne kom fra
ungdommen og universitetsmiljøerne. Men disse kom til at lide under landets politiske
situation på flere måder. Dels på grund af regimets forsøg på at knægte
universiteternes autonomi, men også fordi de internationale sanktioner mod Serbien i
særlig grad fik konsekvenser for netop disse miljøer. Blandt andet medførte den
kulturelle blokade en afbrydelse af kontakten til universitetsmiljøer i andre lande,
herunder udvekslingen af studerende og professorer, og kontakten er endnu ikke
blevet genoprettet 93. Det politiske fakultet ved universitet i Beograd står i dag uden
nogen form for international assistance. Dets bibliotekssamling er utidssvarende, og
det lider generelt under at videnbasen (professorer og lektorer) er svindende på grund
92 Smid, 1998.
93 Ifølge IREX 2002. www.irex.org/msi