et illiberalt demokrati - hofhr

15
I første instans er det af central betydning at demokratiske værdier er udmøntet i og
beskyttet af et retsligt og lovgivningsmæssigt fundament, der kan fungere som et
bolværk mod, hvad man kunne kalde, ytringsfrihedens kontraproduktive potentiale. I
de tilfælde hvor et sådant retsligt og lovgivningsmæssigt fundament er spinkelt eller
ikke-eksisterende er risikoen for en antidemokratisk effekt af øget ytringsfrihed
særdeles nærværende.
Lovgivning er dog i sig selv ikke nok til at sikre et mediesystem der understøtter eller
fremmer en demokratisk udvikling, selvom en gennemarbejdet lovgivning udgør et
væsentligt fundament. Lovgivning er stadig kun en del af det formelle grundlag,
hvorimod lovenes reelle funktion og betydning afgøres af praksis. Mange nye
demokratier har, ofte med hjælp fra internationale eksperter, en mønsterlovgivning på
blandt andet medieområdet, men befinder sig stadig indenfor den kategori af lande
hvor mediernes vilkår vurderes som yderst tvivlsomme fordi korruption, og en generel
manglende tilslutning til og respekt for, retsstatsprincipper (rule of law), modarbejder
lovgivningens effektivitet. Det er altså i første omgang muligt at udpege to nært
forbundne dimensioner der har betydning for at eksistensen af ytrings- og pressefrihed
er en reel, og ikke bare en formel, rettighed, nemlig; 1) en lovgivningsmæssig
dimension hvis effektivitet dog er betinget af; 2) respekten for retsstatsprincipper.
Lovgivning kontra praksis.
Et godt eksempel på, hvordan de bredere dimensioner af en bestemt lovgivning øver
indflydelse på dennes betydning i praksis, kan være eksistensen af lovgivning
vedrørende adgangen til information, som er en helt central forudsætning for
udførelsen af det journalistiske arbejde. Denne lov, formuleret som en rettighed, kan
for eksempel være behæftet med en række retsligt ubegrundede betingelser for indsigt i
officielle dokumenter, som i praksis besværliggør, eller forhindrer adgangen til,
information. Sådanne ikke nærmere specificerede og juridisk begrundede krav eller
betingelser reducerer lovens effektivitet, alvorligt fordi de lægger op til en tilfældig
bedømmelse af, hvornår disse betingelser er opfyldt. Men selv når der foreligger
specificerede og juridisk legitimerede regler for rettigheder vedrørende information,
kan adgangen til information besværliggøres på anden vis. For eksempel i kraft af
bevidst langsommelighed i de bureaukratiske procedurer eller lignende operationelle
barrierer 9.
Eksemplet, der dog er meget kort fremstillet her, fremhæver den kompleksitet der
omgiver forholdet mellem formel lovgivning og praksis og antyder, hvorledes formelle
9 I tilknytning til operationelle barrierer skriver Price & Krug at: ”Logistical or cost considerations must not impede exercise
of the right of access”. Price & Krug 2000:22