et illiberalt demokrati - hofhr

73
ideologisk og værdimæssigt grundlag. I den henseende udgør opinionsledere og
politikere den væsentligste indflydelseskilde fordi det er eliten der, blandt andet
gennem lovgivning og offentlig adfærd, lægger fundamentet for en ny kommunikativ
kultur. Eliten bærer med andre ord, som offentlige personer sammen med medierne,
et særdeles stort ansvar for definitionen af, hvad der kan betragtes som acceptabelt
eller ikke acceptabelt i relation til den kommunikative kultur såvel som til normer og
værdier i det hele taget.
I et helt bredt perspektiv er problemerne ved den serbiske transition til demokrati
relateret til det, man kan anskue som en moralsk og etisk umoden politisk kulturs
dominans. Det er ikke hensigten at postulere eksistensen af en absolut og entydig
politisk kultur i Serbien, og pointen i en stor del af det foregående har da også været at
pege på eksistensen af modsatrettede tendenser. Men en række faktorer, og herunder i
særlig grad medierne, har i de forløbne årtier fremmet, det jeg her kalder en etisk og
moralsk umoden politisk kultur på bekostning af alternativet.
Med betegnelsen etisk og moralsk umoden forstår jeg en politisk kultur, hvor
grænserne for hvad det er tilladt at sige og gøre er meget vide og uklare og hvor
overtrædelsen af fundamentale demokratiske normer og værdier sjældent, og langt fra
per automatik fremkalder en prompte fordømmelse fra medlemmer af den politiske
elite.
Den moralske og etiske umodenhed kommer blandt andet til udtryk når det, som
allerede nævnt, er muligt for fire krigsforbryderanklagede, at stille op til
parlamentsvalget den 28. december d.å., når politikere sviner hinanden til for åben
skærm eller som da borgmesteren i Cacak, Velimir Ilic, for nylig begyndte at slå løs på
en journalist, fordi denne stillede et kritisk spørgsmål.
Samme Ilic har flittigt bidraget til at genoplive brugen af ’hate speech’ , blandt andet i et
verbalt angreb på en politisk modstander (Labus præsidentkandidat for G17+) sidste
år 86. Det svar som premierminister Djindjic i den forbindelse gav på et spørgsmål om,
hvorfor DOS regeringen ikke havde reageret med en fordømmelse af Ilics udtalelse,
illustrerer den politiske elites generelle attitude til sit ansvar for moralsk og etisk
stillingtagen: “DOS is not a judge… DOS is a coalition with a political goal, and each DOS
member will eventually stand in the election on its own and be either rewarded or punished for its
conduct” 87. Samtidig har hovedparten af medierne heller ikke reageret på Ilics adfærd
86 “I’ll ask Labus who he is, what he is, where he was born and from where he came to Serbia. Since that would be
the same as if I were to now leave for China and want to be Chinese president,”. Ilic citeret i nyhedsbureauet Beta,
5.april 2002.
87 Ibid.