et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
48<br />
underminer<strong>et</strong>, da NATO besluttede at gribe militært ind overfor serberne i 1998.<br />
D<strong>et</strong>te vil blive uddyb<strong>et</strong> i afsnitt<strong>et</strong> om afsættelsen af Milosevic.<br />
En meg<strong>et</strong> stor del af den internationale indsats efter Kosovo-krigens udbrud r<strong>et</strong>tede<br />
sig mod de regimeuafhængige medier og forskellige alternative måder at distribuere<br />
information på, som for eksempel Intern<strong>et</strong>t<strong>et</strong>. Erkendelsen af at adgangen til alternativ<br />
information var afgørende for at mobilisere modstanden mod Milosevic fik ydermere<br />
den amerikanske regering til at <strong>et</strong>ablere en række radiosendere i en ring omkring<br />
Serbien for således at transmittere ’modpropaganda’ ind over d<strong>et</strong><br />
serbiske/jugoslaviske territorium. En af de vigtigste strategier for indsatsen efter<br />
Kosovo var at skabe koordination mellem civile aktivistgrupper, oppositionspolitikere<br />
og alternative medier med d<strong>et</strong> helt eksplicitte mål at vælte Milosevic. Denne strategi<br />
skulle vise sig at være særdeles succesfuld i forhold til at indfri d<strong>et</strong> kortsigtede mål.<br />
Alligevel kan man pege på at d<strong>et</strong> ensidige fokus på Milosevic fjernede<br />
opmærksomheden fra andre og mere grundlæggende barrierer for en <strong>demokrati</strong>sk<br />
udvikling. Jeg vender tilbage disse strategier og problematikker i afsnitt<strong>et</strong> om d<strong>et</strong><br />
’and<strong>et</strong> Serbien’.<br />
Medie-NGO’ernes ’opdragende’ funktion<br />
Medie-NGO’ernes b<strong>et</strong>ydning ligger i at overvåge og dokumentere mediernes funktion<br />
og vilkår og pege på relevante problemstillinger. På den måde er de også medvirkende<br />
til at skærpe offentlighedens bevidsthed om b<strong>et</strong>ydningen af pressefrihed og<br />
<strong>demokrati</strong>ske medieidealer, hvilk<strong>et</strong> implicit giver dem en ’opdragende’ funktion.<br />
De specifikke politiske omstændigheder b<strong>et</strong>ød at den primære hensigt med sådanne<br />
monitoreringsprojekter i 90erne, i overensstemmelse med de internationale donorers<br />
interesser, var at de-legitimere de regimekontrollerede medier. Fokus var derfor meg<strong>et</strong><br />
snævert r<strong>et</strong>t<strong>et</strong> mod disses valgdækning, dækningen af konflikter og <strong>et</strong>niske<br />
problemstillinger, brugen af hate speech og deres propagandafunktion generelt.<br />
Som en af Serbiens førende medieforskere, Jovanka Matic fremhæver, har 90ernes<br />
mediemonitorering bidrag<strong>et</strong> til at styrke ”.. the public consciousness about the importance of<br />
the media and [..] the development of greater public expectations for the media and understanding of the<br />
media as the instrument of the public and not of the government” 52. Offentlighedens medie<br />
’literacy’ er derfor blev<strong>et</strong> væsentligt styrk<strong>et</strong> i forhold til tidligere. Men ifølge Matic var<br />
den viden der blev generer<strong>et</strong> i 90erne baser<strong>et</strong> på forholdsvis simple m<strong>et</strong>oder. Disse<br />
var i nogen grad fyldestgørende på daværende tidspunkt fordi mediebilled<strong>et</strong> var meg<strong>et</strong><br />
52 Jovanka Matic: Media Monitoring as a Tool for Accountability. www.mirovni-institut.si/slo_html/dogodki/<br />
konference/jovanka_matic.doc
Change language