et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3.<br />
CASE SERBIEN:<br />
FRA KOMMUNISME TIL FORMELT DEMOKRATI<br />
20<br />
1980ernes Jugoslavien var kend<strong>et</strong>egn<strong>et</strong> ved gradvist stigende kris<strong>et</strong>endenser i såvel den<br />
politiske som den økonomiske sfære. Først og fremmest havde Titos død efterladt d<strong>et</strong><br />
jugoslaviske samfundssystem i <strong>et</strong> politisk tomrum, hvilk<strong>et</strong> gav anledning til en intern<br />
debat i kommunistparti<strong>et</strong> om hvilken fremtidig udviklingsvej man skulle følge. Denne<br />
debat frembragte to helt overordnede positioner: De der advokerede for en re-<br />
centralisering af den politiske magt og en styrkelse af kommunistparti<strong>et</strong>, og de der<br />
advokerede for en fortsat liberalisering blandt and<strong>et</strong> af økonomien, pressen og en<br />
ophævelse af kommunistparti<strong>et</strong>s politiske monopol.<br />
3.1 Konkurrerende diskurser i 1980ernes Jugoslavien<br />
På denne baggrund sætter firsernes post-Titoistiske Jugoslavien skub i to<br />
modsatr<strong>et</strong>tede og konkurrerende diskurser, der henholdsvis kan b<strong>et</strong>egnes som en<br />
traditionalistisk-nationalistisk og en progressiv diskurs. Hvor den første baserer sig på<br />
en autoritær norm, peger bagud i sin søgen efter kollektive nationale identit<strong>et</strong>er og<br />
appellerer til <strong>et</strong>nisk nationalistiske sympatier, er den anden fremadskuende og i højere<br />
grad baser<strong>et</strong> på en egalitær norm samt grundlæggende liberale værdier som tolerance<br />
og pluralisme og forsvar<strong>et</strong> af universale individuelle r<strong>et</strong>tigheder.<br />
I den første halvdel af årti<strong>et</strong> er der en udbredt anerkendelse af behov<strong>et</strong> for<br />
forandringer og generel opbakning til den progressive diskurs. Men den voksende<br />
økonomiske krise og de stadigt mere udtalte konflikter mellem de enkelte republikker<br />
b<strong>et</strong>yder, at debatten i stigende grad kommer til at dreje om forfatningsmæssige<br />
spørgsmål og om forbundsstatens fremtidige udformning. D<strong>et</strong>te giver vind i sejlene til<br />
de nationalistisk orienterede eliter og fra sidste halvdel af firserne begynder den<br />
traditionalistiske-nationalistiske diskurs at dominere den samfundsmæssige dagsorden,<br />
mens d<strong>et</strong> <strong>demokrati</strong>ske/progressive alternativ fortrænges næsten fuldstændigt.<br />
D<strong>et</strong> interessante er at d<strong>et</strong> lykkedes at italesætte den traditionalistiske diskurs som <strong>et</strong><br />
moderniseringsprojekt, d<strong>et</strong> vil sige at den i virkeligheden optræder forklædt som en<br />
progressiv diskurs. Proponenterne af denne diskurs var, udover intelligentsiaen, de<br />
kræfter i d<strong>et</strong> politiske system der af al magt forsøgte at modsætte sig de forandringer