24.07.2013 Views

et illiberalt demokrati - hofhr

et illiberalt demokrati - hofhr

et illiberalt demokrati - hofhr

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

3.<br />

CASE SERBIEN:<br />

FRA KOMMUNISME TIL FORMELT DEMOKRATI<br />

20<br />

1980ernes Jugoslavien var kend<strong>et</strong>egn<strong>et</strong> ved gradvist stigende kris<strong>et</strong>endenser i såvel den<br />

politiske som den økonomiske sfære. Først og fremmest havde Titos død efterladt d<strong>et</strong><br />

jugoslaviske samfundssystem i <strong>et</strong> politisk tomrum, hvilk<strong>et</strong> gav anledning til en intern<br />

debat i kommunistparti<strong>et</strong> om hvilken fremtidig udviklingsvej man skulle følge. Denne<br />

debat frembragte to helt overordnede positioner: De der advokerede for en re-<br />

centralisering af den politiske magt og en styrkelse af kommunistparti<strong>et</strong>, og de der<br />

advokerede for en fortsat liberalisering blandt and<strong>et</strong> af økonomien, pressen og en<br />

ophævelse af kommunistparti<strong>et</strong>s politiske monopol.<br />

3.1 Konkurrerende diskurser i 1980ernes Jugoslavien<br />

På denne baggrund sætter firsernes post-Titoistiske Jugoslavien skub i to<br />

modsatr<strong>et</strong>tede og konkurrerende diskurser, der henholdsvis kan b<strong>et</strong>egnes som en<br />

traditionalistisk-nationalistisk og en progressiv diskurs. Hvor den første baserer sig på<br />

en autoritær norm, peger bagud i sin søgen efter kollektive nationale identit<strong>et</strong>er og<br />

appellerer til <strong>et</strong>nisk nationalistiske sympatier, er den anden fremadskuende og i højere<br />

grad baser<strong>et</strong> på en egalitær norm samt grundlæggende liberale værdier som tolerance<br />

og pluralisme og forsvar<strong>et</strong> af universale individuelle r<strong>et</strong>tigheder.<br />

I den første halvdel af årti<strong>et</strong> er der en udbredt anerkendelse af behov<strong>et</strong> for<br />

forandringer og generel opbakning til den progressive diskurs. Men den voksende<br />

økonomiske krise og de stadigt mere udtalte konflikter mellem de enkelte republikker<br />

b<strong>et</strong>yder, at debatten i stigende grad kommer til at dreje om forfatningsmæssige<br />

spørgsmål og om forbundsstatens fremtidige udformning. D<strong>et</strong>te giver vind i sejlene til<br />

de nationalistisk orienterede eliter og fra sidste halvdel af firserne begynder den<br />

traditionalistiske-nationalistiske diskurs at dominere den samfundsmæssige dagsorden,<br />

mens d<strong>et</strong> <strong>demokrati</strong>ske/progressive alternativ fortrænges næsten fuldstændigt.<br />

D<strong>et</strong> interessante er at d<strong>et</strong> lykkedes at italesætte den traditionalistiske diskurs som <strong>et</strong><br />

moderniseringsprojekt, d<strong>et</strong> vil sige at den i virkeligheden optræder forklædt som en<br />

progressiv diskurs. Proponenterne af denne diskurs var, udover intelligentsiaen, de<br />

kræfter i d<strong>et</strong> politiske system der af al magt forsøgte at modsætte sig de forandringer

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!