et illiberalt demokrati - hofhr

64
deres job end at forsøge at ændre tingene, hvorfor selvcensur fortsat er en udbredt
praksis.
Som allerede berørt var det de regimekontrollerede mediers virkemåder og funktioner
som var den primære genstand for diskussioner og analyser i 1990erne. Konsekvensen
var, at spørgsmål vedrørende de regimeuafhængige medier generelt var underbelyst,
til trods for eksistensen af professionelle sammenslutninger og medie-NGO’er der
ellers traditionelt er katalysatorer for professionaliseringsprocesser, hvorigennem
idealer, etik og standarder udvikles og fastlægges. Naturligvis eksisterede der en
professionel bevidsthed og professionelle idealer blandt udøverne i de
regimeuafhængige medier, men spørgsmål om normer, regler, etik og moral var alene
overladt til spontane og individuelle fortolkninger.
Samtidig har Serbien ikke i flere år haft reelle journalistiske uddannelsesinstitutioner 74.
Dette sætter sit tydelige præg på kvaliteten i hovedparten af medierne, blandt andet
fordi mange journalister mangler færdighed i (samt, i forlængelse af det foregående,
mulighed for) at forsyne publikum med de oplysninger, der er nødvendige for at
kunne bedømme forskellige udviklinger og regeringens politik.
Men desuden er det vigtigt at fremhæve, at en udbredt redaktionel og politisk
favorisering af skandale- og sensationsjournalistik, hvilket jeg vender tilbage til, ikke
animerer til en høj professionalisme blandt journalister. Da det hovedsageligt er
sensationspressen der giver økonomisk overskud, er de mest professionelle journalister
som regel også de dårligst lønnede 75.
Hvad angår stærke professionelle organisationer er det som udgangspunkt en fordel at
der i Serbien i dag eksisterer organisationer som for eksempel ANEM, NUNS og
andre med årelange erfaringer i at forsvare de professionelle mediers interesser under
et undertrykkende regime. Men disse organisationer har efter Milosevics fald været
konfronteret med i hvert fald ét nyt dilemma: Nemlig en vigende opbakning fra det
officielle internationale samfund. Ifølge formanden for ANEM, Veran Matic, har det,
i de tre år der er gået, været meget vanskeligt at henlede det internationale samfunds
opmærksomhed på de uafhængige mediers problemer under den nye regering. Han
ser dog samtidig en begyndende ændring af denne situation i forbindelse med dette års
74 I øjeblikket uddannes journalister på det politologiske fakultet i Beograd som det eneste sted med et
længerevarende uddannelsesforløb. Derudover har ANEM etableret et træningscenter for radio/tv journalister og
desuden findes der en række institutioner der udbyder enkeltstående kurser. Endelig er der en række internationale
donorer der afholder professionaliseringskurser
75 Se for eksempel ibid.