et illiberalt demokrati - hofhr

Recommendations

Info

62 Udover at dette argument bevidst undlader at forholde sig til realiteterne, det vil sige at fair konkurrence på forhånd er udelukket, er mistanken om at regeringen ikke ønsker at styrke kritiske medier blevet yderligere bekræftet i forbindelse med implementeringen af den nye radio/tv lovgivning. Denne lovgivning der skal regulere det elektroniske mediemarked, indebærer etableringen af et uafhængigt radio/tv-nævn, men alvorlige brud på proceduren har forårsaget en konflikt mellem regeringen og den kritiske del af mediesektoren. Udover brud på proceduren har det faktum, at flere af de regeringsudpegede medlemmer er kompromitterede på grund af interessekonflikter eller er kendt for at være ’fjender’ af kritiske medier under Milosevic forstærket denne konflikt og undermineret rådets troværdighed. Kort efter sin tiltræden indledte nævnets formand en personlig kampagne, med TV Pink som platform, mod B92 og B92’s direktør Veran Matic. Omdrejningspunktet for denne kampagne var et forsøg på at skandalisere privatiseringen af B92. Angrebet på B92 har demonstreret nævnets inkompetence og bestyrket mistanken om at det i praksis bruges som et politisk instrument. At TV Pink ikke har holdt sig tilbage fra at lancere smædekampagner mod sine konkurrenter illustrerer desuden hvordan mediemagt uhindret misbruges til at forfølge private interesser. I stedet for at arbejde seriøst på at skabe en balance mellem små professionelle medier på den ene side og de privilegerede giganter fra Milosevic-tiden på den anden, bliver ubalancen tilsyneladende helt bevidst opretholdt til fordel for de sidstnævnte blandt andet med henvisning til de nye markedsliberale omstændigheder. Samtidig er der indtil nu ingen fremskridt sket med hensyn til at omdanne RTS til et offentligt reguleret public service medie og regeringen har opretholdt en direkte økonomisk og ledelsesmæssig kontrol med institutionen. Andre lovgivningsmæssige problemstillinger. Udover radio/tv loven er den eneste anden lov som er blevet gennemført under DOS regeringen loven om offentlig information. Selvom denne lov er blevet udarbejdet i samarbejde med internationale eksperter og rådgivere (ligesom radio/tv-loven i øvrigt) og således reflekterer europæiske standarder, fik regeringen forud for dens implementering hastet en række tilføjelser igennem som lægger alvorlige begrænsninger på distributionen af information. Loven rummer således både mulighed for at regeringen på forhånd kan bremse udgivelsen af en artikel (eller en
63 avis) samt for at kunne retsforfølge journalister og medier for at viderebringe uønsket information. Siden loven trådte i kraft i foråret 2003 er den blevet flittigt benyttet af fortrinsvis politikere, men eksempelvis har også TV Pink benyttet den til at sagsøge det uafhængige tidsskrift Vreme på grund af en artikel der diskuterede TV Pink politiske og finansielle baggrund. I alt verserede der allerede i juli 220 sagsanlæg mod medierne, de fleste rejst af regeringspolitikere, embedsmænd eller forhenværende Milosevic-støtter 73. Loven om offentlig information rummer desuden ingen bestemmelser vedrørende adgangen til information, da det er hensigten at denne skal reguleres via en separat lovgivning. Men til trods for at adskillige udkast til denne lovgivning er blevet fremsat, har parlamentet endnu ikke forholdt sig til disse, og det er fortsat uvist, hvornår lovgivningen vil blive taget op til behandling. De professionelle forudsætninger Udover økonomisk bæredygtighed forudsætter åbne og ansvarlige medier en professionel presse. Det vil sige en pressestand som er veluddannet, bekender sig til et fælles professionsideal, i.e. etisk grundlag samt code of conduct, og som desuden er funderet i en stærk professionel organisation, der er indstillet på at håndhævde professionsidealet samt beskytte medlemmernes autonomi og status. En journaliststand som; 1) ikke er sig bevidst om eller er uinteresseret i fagets samfundsmæssige funktion og ansvar; 2) er dårligt uddannet og derfor ikke mestrer den praktiske dimension af fagets etik og professionelle idealer og hvis generelle viden om samfundsmæssige forhold er svag og; 3) ikke bakkes op af stærke professionelle organisationer, er både let at manipulere, sårbar overfor korruption og bestikkelse og har svært ved at skabe sig en troværdig og tillidsvækkende position, både i forhold til offentligheden og de til politiske institutioner. I disse henseender er den serbiske pressestand særdeles dårligt stillet og har derfor også ringe forudsætninger for at kunne modstå det intensive pres, som den udsættes for i kraft af den stærke politisering, der kendetegner det serbiske samfund i dag. Professionen led som helhed en krank skæbne under Milosevic, hvor den dominerende professionelle doktrin var lydighed og loyalitet overfor magthaverne og den herskende ideologi. Hovedparten af de nuværende journalister er blevet ’opdraget’ til at følge denne doktrin, og mange af disse er sandsynligvis også mere interesserede i at beholde 73 Se blandt andet Veran Matic, Media in Serbia 2003. www.b92.net. Samt ICG, Serbian reform stalls again. Juli 2003.
Page 2 and 3:
The News Media - Part of the soluti
Page 4 and 5:
5. EFTER MILOSEVIC: TRANSITIONELLE
Page 6 and 7:
2 opløsning og dels som en grundpi
Page 8 and 9:
4 demokrati, men er ikke i sig selv
Page 10 and 11:
2. DEN TEORETISKE RAMME 6 Behovet f
Page 12 and 13:
8 samfundsmæssig og menneskelig ud
Page 14 and 15:
10 Den deliberative proces som demo
Page 16 and 17: 12 indskrænkninger af pluralismen
Page 18 and 19: 14 Flere kritikere peger derfor på
Page 20 and 21: 16 rettigheder/regler i meget vidt
Page 22 and 23: 18 NGO’er, relateret til mediesam
Page 24 and 25: 3. CASE SERBIEN: FRA KOMMUNISME TIL
Page 26 and 27: vendingen ’folket har valgt’ so
Page 28 and 29: 24 denne diskurs. Udarbejdelsen af
Page 30 and 31: 26 var hovedsageligt dedikeret til
Page 32 and 33: 28 har formået at overleve Balkans
Page 34 and 35: 30 was destroying the already shall
Page 36 and 37: 32 4. SERBIEN UNDER MILOSEVIC: ET I
Page 38 and 39: 34 Men langt hen ad vejen var der f
Page 40 and 41: 36 nationalistiske appeller i deres
Page 42 and 43: 38 udgjorde en potentiel trussel mo
Page 44 and 45: 40 tilfælde drab på journalister,
Page 46 and 47: 42 We regularly invited Milosevic
Page 48 and 49: 44 støtte politisk uafhængige og
Page 50 and 51: 46 Etableringen af et kommunikation
Page 52 and 53: 48 undermineret, da NATO besluttede
Page 54 and 55: 50 interne stridigheder forhindrede
Page 56 and 57: 52 omgang ud til at have styrket Mi
Page 58 and 59: 54 bombardementer gav patriotiske d
Page 60 and 61: 56 5. EFTER MILOSEVIC: TRANSITIONEL
Page 62 and 63: 58 har i stigende omfang held med a
Page 64 and 65: 60 opretholde en grad af kontrol ov
Page 68 and 69: 64 deres job end at forsøge at æn
Page 70 and 71: 66 kontrollere deres del af pressen
Page 72 and 73: 68 2002 82. Dinkic’ gentagne angr
Page 74 and 75: 70 people for saying such things, b
Page 76 and 77: 72 debat og dialog, som danner grun
Page 78 and 79: 74 med afstandstagen og fordømmels
Page 80 and 81: 76 ideen om medierne som et element
Page 82 and 83: 78 hensynet til almene interesser o
Page 84 and 85: 80 Det vil sige, at medieassistance
Page 86 and 87: Grisprud, Jostein (1999) Rights and
Page 88 and 89: Popov, Nebojsa (Ed.) (1996) The Roa
Page 90: 86 Vujadinovic, Dragica (2001) Pros
show all

et illiberalt demokrati - hofhr

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?