et illiberalt demokrati - hofhr

72
debat og dialog, som danner grundlag for kollektive beslutningers legitimitet ved at
sikre, at disse ikke er ude af kontakt med holdninger og interesser i samfundet generelt.
Ud fra dette perspektiv har politisk kommunikation til formål at garantere en grad af
synkronisering af, hvad man kan beskrive som statsviljen, det vil sige de beslutninger der
træffes i parlament og regering, med folkeviljen, det vil sige de holdninger og interesser
der eksisterer i befolkningen. Dette har i et bredere perspektiv at gøre med begrebet
folkesuverænitet, i hvilket kan lægges at det er folket der regerer over folket, og at
folket blandt andet regerer gennem at føre en debat som danner grundlag for de
beslutninger, deres repræsentanter træffer.
Mediernes eller kommunikationssystemets betydning i et demokratisk samfund ligger
således i funktionen som et forum, hvorigennem denne proces kan finde sted, det vil
sige et forum for varetagelsen af den demokratiske samtale, der har afgørende
indflydelse på demokratiske beslutningers legitimitet. Offentligheden eller
offentlighedens interesser udgør derfor også, i hvert fald normativt, et væsentligt
pejlemærke i et demokratisk politisk system.
Den politiske kommunikation i Serbien er, i modsætning til ovenstående,
karakteriseret ved fraværet af ’offentligheden’ og ’offentlighedens interesser’ som
konceptuelle størrelser i en liberal demokratisk forstand. Elitens helt dominerende
brug af medierne som et instrument for interne magtkampe indebærer, at den
politiske kommunikation ikke først og fremmest retter sig mod offentligheden, men
primært mod politiske (eller andre) rivaler.
Offentligheden er i stedet reduceret til et objekt, der gennem medierne kan
manipuleres på forskellige måder med henblik på at diskvalificere modstanderen.
Denne fastholdelse af offentligheden i en objektposition ligger i direkte forlængelse af
det foregående regimes brug af manipulation og propaganda som et middel til at opnå
politiske mål.
6.2 En moralsk og etisk umoden politisk kultur
Massemediernes funktion som formidlere af en social konsensus, vedrørende et
samfunds sociale og kulturelle kerneværdier, har en særlig betydning i transitionelle
samfund, fordi der samtidig med forandringerne i de politiske og økonomiske systemer
forekommer en dekonstruktion af den hidtidige ideologi og de værdier som knyttede
sig til den. Medierne kan derfor spille en central rolle for artikulationen af et nyt