24.07.2013 Views

et illiberalt demokrati - hofhr

et illiberalt demokrati - hofhr

et illiberalt demokrati - hofhr

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

38<br />

udgjorde en potentiel trussel mod opr<strong>et</strong>holdelsen af denne magtposition var d<strong>et</strong> af<br />

afgørende b<strong>et</strong>ydning at minimere d<strong>et</strong>te potentiale i videst muligt omfang.<br />

I 1990 blev forbundspræsident Ante Markovics reformering af medielovgivningen<br />

effektuer<strong>et</strong> på forbundsniveau. Hensigten med denne var fra Markovics side en reel<br />

liberalisering af de jugoslaviske medier, stærkt influer<strong>et</strong> af udviklingen i resten af de<br />

Øst- og Centraleuropæiske lande. Men da Serbien i 1991 indførte sin egen parallel til<br />

forbundsregeringens medielovgivning blev den, som konsekvens af d<strong>et</strong> ovenfor<br />

berørte, i praksis anvendt til at opnå d<strong>et</strong> stik modsatte af d<strong>et</strong>, der var intentionen på<br />

forbundsniveau.<br />

Formelt s<strong>et</strong> b<strong>et</strong>ød den <strong>et</strong> brud på statens monopol på elektroniske medier, ophævelse<br />

af censuren og fremkomsten af en privat mediesektor og bevirkede derfor på<br />

overfladen en synlig ændring af mediesystem<strong>et</strong>. Men mens medierne under d<strong>et</strong> gamle<br />

system var ej<strong>et</strong> af medarbejderne, brugte Milosevic privatiseringslovgivningen til at<br />

købe medarbejderne ud. Dermed kom den liberale lovgivning ironisk nok, i og med at<br />

medierne fra at være medarbejderstyr<strong>et</strong> nu gik over til at være direkte statsstyr<strong>et</strong>, til at<br />

medføre en skærpelse af statens kontrol og dermed en reel formindskelse af<br />

pressefriheden. D<strong>et</strong>te var blandt tilfæld<strong>et</strong> med Politika og med d<strong>et</strong> ellers uafhængige og<br />

regimekritiske dagblad Borba.<br />

I praksis rummede disse forandringer altså fortsat rigelige muligheder for at<br />

kontrollere og undertrykke medierne, hvilk<strong>et</strong> regim<strong>et</strong> udnyttede og udviklede<br />

maksimalt, men så vidt muligt på en måde der gav indtryk af at de formelle regler blev<br />

overholdt. Når d<strong>et</strong>te var muligt skyldtes d<strong>et</strong>, som jeg tidligere har vær<strong>et</strong> inde på, at<br />

regeringen fortsat havde den endelige kontrol over store dele af statsapparat<strong>et</strong> og<br />

derfor havde en mængde muligheder for at chikanere kritiske medier, for eksempel<br />

ved at pålægge dem særlige afgifter på trykke og –distributionsomkostninger. Ligeledes<br />

havde den råder<strong>et</strong>ten over de elektroniske sendefrekvenser og selvom der eksisterede<br />

en (dog stærkt modsætningsfyldt og uklar) lovgivning vedrørende licitationen af disse<br />

kunne denne ’bøjes’ gennem bureaukratisk manipulation. Som d<strong>et</strong> fremgår af<br />

nedenstående citat antog bureaukrati<strong>et</strong> til tider helt absurde former:<br />

In order to establish an enterprise in our country, you should already have<br />

a frequency and license, and in order to receive a frequency and license,<br />

you should already have an enterprise. In order to be registered in the<br />

register of the Information Ministry, you should already have licenses, and

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!