et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
38<br />
udgjorde en potentiel trussel mod opr<strong>et</strong>holdelsen af denne magtposition var d<strong>et</strong> af<br />
afgørende b<strong>et</strong>ydning at minimere d<strong>et</strong>te potentiale i videst muligt omfang.<br />
I 1990 blev forbundspræsident Ante Markovics reformering af medielovgivningen<br />
effektuer<strong>et</strong> på forbundsniveau. Hensigten med denne var fra Markovics side en reel<br />
liberalisering af de jugoslaviske medier, stærkt influer<strong>et</strong> af udviklingen i resten af de<br />
Øst- og Centraleuropæiske lande. Men da Serbien i 1991 indførte sin egen parallel til<br />
forbundsregeringens medielovgivning blev den, som konsekvens af d<strong>et</strong> ovenfor<br />
berørte, i praksis anvendt til at opnå d<strong>et</strong> stik modsatte af d<strong>et</strong>, der var intentionen på<br />
forbundsniveau.<br />
Formelt s<strong>et</strong> b<strong>et</strong>ød den <strong>et</strong> brud på statens monopol på elektroniske medier, ophævelse<br />
af censuren og fremkomsten af en privat mediesektor og bevirkede derfor på<br />
overfladen en synlig ændring af mediesystem<strong>et</strong>. Men mens medierne under d<strong>et</strong> gamle<br />
system var ej<strong>et</strong> af medarbejderne, brugte Milosevic privatiseringslovgivningen til at<br />
købe medarbejderne ud. Dermed kom den liberale lovgivning ironisk nok, i og med at<br />
medierne fra at være medarbejderstyr<strong>et</strong> nu gik over til at være direkte statsstyr<strong>et</strong>, til at<br />
medføre en skærpelse af statens kontrol og dermed en reel formindskelse af<br />
pressefriheden. D<strong>et</strong>te var blandt tilfæld<strong>et</strong> med Politika og med d<strong>et</strong> ellers uafhængige og<br />
regimekritiske dagblad Borba.<br />
I praksis rummede disse forandringer altså fortsat rigelige muligheder for at<br />
kontrollere og undertrykke medierne, hvilk<strong>et</strong> regim<strong>et</strong> udnyttede og udviklede<br />
maksimalt, men så vidt muligt på en måde der gav indtryk af at de formelle regler blev<br />
overholdt. Når d<strong>et</strong>te var muligt skyldtes d<strong>et</strong>, som jeg tidligere har vær<strong>et</strong> inde på, at<br />
regeringen fortsat havde den endelige kontrol over store dele af statsapparat<strong>et</strong> og<br />
derfor havde en mængde muligheder for at chikanere kritiske medier, for eksempel<br />
ved at pålægge dem særlige afgifter på trykke og –distributionsomkostninger. Ligeledes<br />
havde den råder<strong>et</strong>ten over de elektroniske sendefrekvenser og selvom der eksisterede<br />
en (dog stærkt modsætningsfyldt og uklar) lovgivning vedrørende licitationen af disse<br />
kunne denne ’bøjes’ gennem bureaukratisk manipulation. Som d<strong>et</strong> fremgår af<br />
nedenstående citat antog bureaukrati<strong>et</strong> til tider helt absurde former:<br />
In order to establish an enterprise in our country, you should already have<br />
a frequency and license, and in order to receive a frequency and license,<br />
you should already have an enterprise. In order to be registered in the<br />
register of the Information Ministry, you should already have licenses, and