et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
12<br />
indskrænkninger af pluralismen til følge og en klar prioritering af underholdning på<br />
bekostning af saglig debat og indsigt i samfundsmæssigt relevante emner.<br />
Samtidig med denne udvikling har der i de vestlige <strong>demokrati</strong>ers befolkninger vær<strong>et</strong><br />
en svigtende interesse for politik og voksende mistillid til de politiske repræsentanter og<br />
til de <strong>demokrati</strong>ske procedurer i d<strong>et</strong> hele tag<strong>et</strong>. Disse to udviklingstendenser er blev<strong>et</strong><br />
kæd<strong>et</strong> sammen af blandt andre Pierre Bordieu i en skarp kritik af især tv-medi<strong>et</strong>, som<br />
han provokerende hævder er en direkte trussel mod <strong>demokrati</strong><strong>et</strong> 8.<br />
Professionspardigm<strong>et</strong>.<br />
Bekymringen for massemediernes negative effekt på <strong>demokrati</strong><strong>et</strong> er ikke ny og førte<br />
allerede i perioden efter 2.verdenskrig til nedsættelsen af blandt and<strong>et</strong> den britiske<br />
Hutchinskommission, hvis formuleringer af pressens sociale ansvar fik stor indflydelse<br />
på udviklingen af den europæiske mediemodel.<br />
Løsningen på den kommercielle medieindustris voksende magt og indflydelse på<br />
opinionen og den politiske udvikling, blev dengang formuler<strong>et</strong> som <strong>et</strong> spørgsmål om<br />
selvregulering gennem professionalisering. D<strong>et</strong> vil i hovedtræk sige styrkelsen af en<br />
<strong>et</strong>isk bevidsthed og professionelle kodeks og normer. Men som Bordieu blandt and<strong>et</strong><br />
peger på, er også denne professionalisme i stigende grad underlagt en kommerciel<br />
logik, hvis mekanismer d<strong>et</strong>erminerer præmisserne for især d<strong>et</strong> intellektuelle og d<strong>et</strong><br />
politiske felt og på den måde undergraver disse felters autonomi.<br />
Andre kritikere indvender desuden, at professionaliseringen har skabt en eksklusiv<br />
’klasse’ af medieprofessionelle, som indgår i lukkede n<strong>et</strong>værk med andre<br />
samfundsmæssige eliter, hvorfor den samfundsmæssige dagsorden i praksis er i<br />
hænderne på eliten og pressens kritiske funktion er reducer<strong>et</strong> til en kommercielt<br />
motiver<strong>et</strong> (enkeltsager og skandaler) tilsløring af denne ’sammenspisthed’.<br />
Så selvom spørgsmål<strong>et</strong> om professionelle standarder; kodeks, uddannelses- og<br />
vidensniveauer og <strong>et</strong>ik, er essentielt for pressens evne til at var<strong>et</strong>age <strong>demokrati</strong>ske<br />
funktioner, er d<strong>et</strong> nødvendigt med en vedvarende udvikling og kritisk diskussion af<br />
professionsbegreb<strong>et</strong>.<br />
Pointen er, at mediernes rolle i <strong>demokrati</strong><strong>et</strong> er langt mere omstridt end konventionel<br />
viden fremstiller den. Der ligger således <strong>et</strong> paradoks i på den ene side at konstatere at<br />
moderne <strong>demokrati</strong>er ikke kan tænkes uden massemedier og på den anden side den<br />
8 Pierre Bordieu 1998
Change language