et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
et illiberalt demokrati - hofhr
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
8<br />
samfundsmæssig og menneskelig udvikling, tolerance og respekten for forskellighed,<br />
den andens r<strong>et</strong> til at mene nog<strong>et</strong> and<strong>et</strong> end en selv mv.) og bør derfor i en vis<br />
udstrækning være underordn<strong>et</strong> disse.<br />
Pluralistisk samfundsteori anser social konflikt og eksistensen af modstridende<br />
interesser for at være <strong>et</strong> samfundsmæssigt grundvilkår, hvorfor d<strong>et</strong> er nødvendigt at<br />
forhandle sig frem til en løsning, der er tilfredsstillende for alle parter. Ytringsfrihed<br />
bliver derfor blandt and<strong>et</strong> begrund<strong>et</strong> i <strong>et</strong> behov for ikke at undertrykke sociale<br />
konflikter, men derimod synliggøre dem. D<strong>et</strong>te indebærer på den anden side at<br />
ytringsfriheden, og dermed synliggørelsen af latente samfundsmæssige konflikter,<br />
rummer en potentiel risiko for destabilisering af <strong>demokrati</strong><strong>et</strong> og dermed d<strong>et</strong>s<br />
overlevelse på længere sigt. Enten i form af åben voldelig konflikt eller i form af <strong>et</strong><br />
menings- eller flertalstyranni.<br />
Når d<strong>et</strong>te ikke er aktualiser<strong>et</strong> i vestlige <strong>demokrati</strong>er, skyldes d<strong>et</strong>, ifølge Robert Dahl, at<br />
disse <strong>demokrati</strong>er bygger på en underliggende konsensus omkring <strong>demokrati</strong>ske<br />
normer. Denne konsensus kommer i stand gennem en samfundsmæssig indoktrinering<br />
til at respektere dels principp<strong>et</strong> om mindr<strong>et</strong>alsbeskyttelse og dels principp<strong>et</strong> om<br />
folkesuverænit<strong>et</strong>, der igen bygger på stemmer<strong>et</strong>, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og<br />
pressefrihed, vel at mærke i en inklusiv forstand.<br />
Konsensus omkring <strong>demokrati</strong>ske kerneværdier bliver altså en primær forudsætning<br />
for <strong>demokrati</strong> hos Dahl. Denne opfattelse er beslægt<strong>et</strong> med Kochs forestilling om<br />
nødvendigheden af en <strong>demokrati</strong>sk kultur, ligesom den kan genfindes i Putnams teori<br />
om b<strong>et</strong>ydningen af social kapital.<br />
2.2 Demokratibegreb: Offentlighed, deltagelse og ansvar<br />
Disse teor<strong>et</strong>ikere deler en opfattelse af <strong>demokrati</strong> som and<strong>et</strong> og mere end <strong>et</strong>ableringen<br />
af <strong>demokrati</strong>ske institutioner, hvilk<strong>et</strong> indebærer at <strong>demokrati</strong> i yderste konsekvens<br />
afhænger af eksistensen af en <strong>demokrati</strong>sk kultur. Hos både Koch og Putnam er de<br />
<strong>demokrati</strong>ske processer i fokus for <strong>demokrati</strong>opfattelsen og begge b<strong>et</strong>oner at<br />
<strong>demokrati</strong><strong>et</strong>s kvalit<strong>et</strong> i vid udstrækning er en afspejling af samfund<strong>et</strong>s sociale<br />
relationer, hvorfor <strong>demokrati</strong> ikke kan isoleres til <strong>et</strong> specifikt system af formelle<br />
institutioner, men er <strong>et</strong> aspekt ved hele samfund<strong>et</strong> (og derfor også alles ansvar).<br />
Demokrati rummer altså ligeså meg<strong>et</strong> <strong>et</strong> socialt aspekt som <strong>et</strong> politisk.
Change language