et illiberalt demokrati - hofhr

9
Det fælles fokus på demokratiet som proces indebærer at dette grundlæggende kan
anskues som en udfordring der forudsætter en kvalificering af samfundsborgerne
gennem aktiv deltagelse. Det udvidede demokratibegreb, der ligger til grund for denne
tilgang, betyder at deltagelse ikke begrænser sig til deltagelse i de formelle politiske
institutioner, for eksempel stemmeafgivelse ved afholdelsen af valg, men skal forstås
som maksimal deltagelse. Det vil sige mulighed for at deltage i, og øve indflydelse på,
alle sider af samfundslivet, herunder også den enkeltes umiddelbare omgivelser
(skolen, arbejdspladsen osv.).
Det er igennem denne deltagelse, at borgerne udvikler det som Putnam har kaldt social
kapital, hvilket i en mere bred forstand også kunne oversættes til
medborgerskabsidentitet. En generel definition af begrebet medborgerskab,
formuleret som en rettighed, lyder således: ”.. the right to participate fully in social life with
dignity and whitout fear, and to help formulate the form it might take in the future” 4. Denne
rettighed inkluderer ”.. freeedom of conscience and belief, freedom of association and freedom of
expression” 5. Disse forfatningsgaranterede rettigheder udgør de helt grundlæggende
forudsætninger for deltagelse. Udviklingen af medborgerskabsidentitet omfatter på
den anden side bevidsthed om, og konkrete erfaringer med, rettigheder der sikrer
deltagelse og tillid til disses effektivitet, udviklingen af sociale bånd, social tillid og
samarbejdskompetencer gennem interaktionen med andre samt en egen
rolleopfattelse som deltager med et socialt ansvar.
Det afgørende i den demokratidefinition der er udpeget her er offentlighedens, forstået
som et socialt og politisk fællesskab, helt centrale betydning for demokratiets indre
sammenhængskraft. Jo flere der deltager i demokratiet og den offentlige debat jo
sundere og stærkere er demokratiet, blandt andet fordi deltagelse producerer tillid og
ansvar, men også fordi graden af deltagelse er proportional med den demokratiske
styreforms legitimitet.
Demokratiet er, som jeg har pointeret i det foregående, en styreform hvis
opretholdelse afhænger af tilslutning. Det er derfor også en meget mere sårbar
styreform end autoritære regimer, fordi det ikke bygger på magtanvendelse og
repression. Af samme årsag kan manglende tillid til, deltagelse i og ansvarsfølelse
overfor, demokratiet betragtes som den mest fundamentale trussel mod denne
samfundsmodel på længere sigt.
4 Jostein Grisprud 1999:8
5 Ibid:9