et illiberalt demokrati - hofhr

Recommendations

Info

4 demokrati, men er ikke i sig selv garanter for en demokratisk substans. Demokratiets substantielle aspekter afhænger af eksistensen af en demokratisk politisk kultur der understøtter værdier som forskellighed, retten til at mene noget andet end flertallet og til at fremføre disse holdninger uden risiko for egen sikkerhed, retten til at komme til orde og blive hørt, hensyn til mindretal, dialog og forhandling. Disse værdier hænger helt grundlæggende sammen med fri meningsdannelse som fundament for demokratisk regeringsførelse og udgør derfor også forudsætninger for mediernes demokratiske funktion. Disse begrebsdefinitioner vil blive yderligere begrundet i teoriafsnittet. Endelig, og i forlængelse af ovenstående, relaterer specialet sig til problematikken om hvorvidt vestlige mediemodeller egner sig til at blive ukritisk kopieret eller eksporteret til en post-kommunistisk kontekst. Argumentet for at anlægge et kritisk perspektiv på den vestlige models universalisme udspringer af dens teoretiske grundpræmissers anfægtelighed. Den liberale medieteori, som modellen bygger på, er spundet op omkring en ideologisk begrundet simplificeret dikotomi mellem en liberal og en kommunistisk mediemodel. Dens ideologiske hensigt er at fremstille den liberale model som antitesen til en kommunistisk totalitær model, kendetegnet ved streng censur, undertrykkelse af journalistisk frihed og systematisk selektion af informationer med henblik på at konstruere et bestemt verdensbillede. I kontrast hertil beskrives et idealiseret billede af en liberal presse der fremstår som garant for politisk frihed og ansvarlig regeringsførelse. Teoriens manglende erkendelse af sin egen ideologiske optik gør den til et mangelfuldt redskab for en reel forståelse af medierne i liberale demokratier og uegnet til at forklare de stigende tendenser til journalistisk kynisme, kombineret med trivialisering og personificering i mediernes behandling af politik som udgør en grundlæggende trussel mod en sund og substantiel politisk debat. Af samme årsag er det tvivlsomt om en ukritisk kopiering af denne model er tilfredsstillende som erstatning for de foregående regimers mediemodeller. Bemærkninger. Specialet belyser mediernes rolle i Serbien i dag på baggrund af dels forskellige konkrete udviklingstendenser i tidligere faser af Serbiens overgang fra kommunisme til en grad af demokrati og dels mere fundamentale sociokulturelle- og politiske aspekter.
5 Visse forhold har dog haft en begrænsende indvirkning på arbejdet med og ambitionerne for specialet: Først og fremmest er perioden fra midthalvfemserne til i dag i det serbiske samfunds interne politiske og sociale udvikling endnu ganske underbelyst både af engelsksprogede kilder, men også af kilder på serbisk 2. Det samme gælder for medieudviklingen, hvor Mark Thompsons Forging War fra 1999 udgør den eneste samlede skildring. Dernæst har den sproglige barriere afskåret mig fra at kunne anvende helt primært kildemateriale såsom avisartikler og andre medieprodukter på serbisk. For at kompensere for dette har jeg forsøgt at etablere kontakt med personlige kilder, men desværre uden at modtage nævneværdig respons. For eksempel har jeg truffet aftale med forhenværende leder af Fund for an open society i Serbien og rådgiver for afdøde premierminister Zoran Djindjic, Ivan Vejvoda, om at gennemføre et interview per e- mail. Men denne har dog endnu ikke besvaret mine spørgsmål. Til gengæld er det lykkedes gennem grundig research at finde væsentligt kildemateriale på Internettet, i form af blandt andet rapporter, oversatte artikler, interviews og akademiske ’papers’ (jvf. littereaturliste). Min indsigt i den aktuelle politiske kommunikation i medierne er derfor hovedsageligt baseret på disse, samt serbiske mediers internetsider på engelsk. Derudover har min primære fremgangsmåde været at stykke de mange mindre kilder sammen for at danne et sammenhængende billede. Jeg har valgt at fokusere snævert på Serbien, selvom Jugoslavien først formelt ophører med at eksistere, i en godt nok reduceret form, i februar 2003. Dette er først og fremmest en praktisk afgrænsning, som jeg mener kan forsvares med henvisning til, at Serbien, med Beograd som det politiske centrum for det Jugoslaviske statsforbund, udgør en helt central skueplads for den politiske udvikling fra slutfirserne og frem til Jugoslaviens ophør. Det skal endvidere tilføjes at arbejdet med specialet er afsluttet umiddelbart forud for parlamentsvalget den 28 december d.å. 2 Hvilket i nogen grad kan tilskrives en fortsat modvilje mod at generere indsigt i de seneste årtiers udvikling.
Page 2 and 3: The News Media - Part of the soluti
Page 4 and 5: 5. EFTER MILOSEVIC: TRANSITIONELLE
Page 6 and 7: 2 opløsning og dels som en grundpi
Page 10 and 11: 2. DEN TEORETISKE RAMME 6 Behovet f
Page 12 and 13: 8 samfundsmæssig og menneskelig ud
Page 14 and 15: 10 Den deliberative proces som demo
Page 16 and 17: 12 indskrænkninger af pluralismen
Page 18 and 19: 14 Flere kritikere peger derfor på
Page 20 and 21: 16 rettigheder/regler i meget vidt
Page 22 and 23: 18 NGO’er, relateret til mediesam
Page 24 and 25: 3. CASE SERBIEN: FRA KOMMUNISME TIL
Page 26 and 27: vendingen ’folket har valgt’ so
Page 28 and 29: 24 denne diskurs. Udarbejdelsen af
Page 30 and 31: 26 var hovedsageligt dedikeret til
Page 32 and 33: 28 har formået at overleve Balkans
Page 34 and 35: 30 was destroying the already shall
Page 36 and 37: 32 4. SERBIEN UNDER MILOSEVIC: ET I
Page 38 and 39: 34 Men langt hen ad vejen var der f
Page 40 and 41: 36 nationalistiske appeller i deres
Page 42 and 43: 38 udgjorde en potentiel trussel mo
Page 44 and 45: 40 tilfælde drab på journalister,
Page 46 and 47: 42 We regularly invited Milosevic
Page 48 and 49: 44 støtte politisk uafhængige og
Page 50 and 51: 46 Etableringen af et kommunikation
Page 52 and 53: 48 undermineret, da NATO besluttede
Page 54 and 55: 50 interne stridigheder forhindrede
Page 56 and 57: 52 omgang ud til at have styrket Mi
Page 58 and 59:
54 bombardementer gav patriotiske d
Page 60 and 61:
56 5. EFTER MILOSEVIC: TRANSITIONEL
Page 62 and 63:
58 har i stigende omfang held med a
Page 64 and 65:
60 opretholde en grad af kontrol ov
Page 66 and 67:
62 Udover at dette argument bevidst
Page 68 and 69:
64 deres job end at forsøge at æn
Page 70 and 71:
66 kontrollere deres del af pressen
Page 72 and 73:
68 2002 82. Dinkic’ gentagne angr
Page 74 and 75:
70 people for saying such things, b
Page 76 and 77:
72 debat og dialog, som danner grun
Page 78 and 79:
74 med afstandstagen og fordømmels
Page 80 and 81:
76 ideen om medierne som et element
Page 82 and 83:
78 hensynet til almene interesser o
Page 84 and 85:
80 Det vil sige, at medieassistance
Page 86 and 87:
Grisprud, Jostein (1999) Rights and
Page 88 and 89:
Popov, Nebojsa (Ed.) (1996) The Roa
Page 90:
86 Vujadinovic, Dragica (2001) Pros
show all

et illiberalt demokrati - hofhr

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?