et illiberalt demokrati - hofhr

39
in order to receive licenses, you should already be registered in the
register.” 38 (Milos Zivkovic)
Alligevel oplevede Serbien et veritabelt boom i antallet af radio/tv stationer, hvilket
dog ikke var et udtryk for pluralisme, da langt størstedelen af dem var ejet af personer
tæt på Milosevic 39, mens de kritiske medier primært opererede illegalt eller på
midlertidige licenser.
Især i sidste halvdel af 1990erne førte regimet en bevidst strategi, der gik ud på at
pakke frekvensspektrummet med regimeloyale kanaler. Af samme årsag overtog DOS
koalitionen regeringen i 2000 et kaotisk medielandskab med et sted mellem 700 – 900
radio/tv stationer 40. Spørgsmålet om håndteringen af denne situation har været den
primære begrundelse for at reformeringen af den private mediesektor har trukket ud i
årevis efter DOS koalitionens regeringsovertagelse, til stor skade for de små og
finansielt svage medier, der er forblevet kritiske under den nye regering.
Som det fremgår var transformationen af mediebilledet i retning af et mere vestligt
pluralistisk mediesystem af helt overvejende formel karakter. Det førte ganske vist til
fremkomsten af regimeuafhængige medier, som i første instans kunne sige stort set
hvad de ville, men kun fordi de i realiteten havde så begrænset udbredelse, at de var
uden indflydelse på de store befolkningsgrupper i landdistrikterne som udgjorde
Milosevic vælgergrundlag. Kontrollen over sendefrekvenserne betød at de væsentligste
alternative elektroniske medier Studio B og B92 var mere eller mindre begrænset til
Beograd-området, hvor oppositionen i forvejen var koncentreret. Og med en
avislæsende befolkning på kun ti procent udgjorde de kritiske aviser og magasiner
(f.eks. Republika og Vreme) langt hen ad vejen heller ikke nogen synderlig trussel. Med
den absolutte kontrol over de mest indflydelsesrige medier i Serbien Politika og Politika
Express og det statsligt ejede RTS (Serbian Radio-Television) med monopol på
landsdækkende tv, havde Milosevic derfor i praksis monopol over meningsdannelsen.
Systematisk forfølgelse af regimeuafhængige medier
Ved hjælp af blandt andet ovennævnte strategier sørgede regeringen for at favorisere
de medier som lovede loyalitet og presse de medier som var kritiske. Parallelt med
disse ’lovformelige’ metoder blev en række udenoms legale metoder såsom
politiransagninger, konfiskering, ødelæggelse og tyveri af udstyr, overfald og i værste
38 Dossier on Repression (1999)
39 Tv Kosova var for eksempel oprettet og ledet af Milosevic’ datter Marjia Milosevic
40 Langt de fleste af disse er rendyrkede kommercielle stationer der udelukkende sender underholdning.