et illiberalt demokrati - hofhr

Recommendations

Info

76 ideen om medierne som et element i demokratiet, og ikke bare som et instrument for politik, endnu ikke har fundet fast forankring, lige såvel som selve konceptet ’demokrati’ heller ikke har det. Derfor relaterer denne onde cirkel sig desuden til et endnu bredere kompleks af sociokulturelle faktorer. Herunder væsentligst fraværet af et stærkt civilsamfund og solidt forankrede demokratiske normer og værdier i samfundet som helhed, der kan skabe modvægt til udviklingen ved at diskvalificere ovenstående adfærd hos medier og politikere og rejse krav om adfærdsændringer gennem protestmobilisering eller andre former for meningstilkendegivelse. Sådanne modreaktioner er ikke fuldstændig fraværende i Serbien i dag, men de har som det ser ud, slet ikke gennemslagskraft nok. Den fremherskende tendens er snarere karakteriseret ved apati og stiltiende accept af tingenes tilstand 89. Bortset fra de seneste stramninger adskiller den serbiske mediemodel under DOS- regeringen, og mange af de mekanismer der regulerer medierne, sig ikke radikalt fra den såkaldte ’vestlige’ mediemodel. Også i de vestlige demokratier søger de politiske autoriteter at øve indflydelse på og kontrollere medierne, enten direkte eller indirekte gennem forskellige former for formelle eller uformelle mekanismer. Samtidig ser vi stadig stigende tendenser til en sammenblanding mellem medier og økonomiske og politiske interesser, stærkest demonstreret ved udviklingen i Italien. I en vis forstand har medieudviklingen i post-kommunistiske lande generelt været med til at eksponere de mekanismer og tendenser, der reelt danner grundlag for, eller øver indflydelse på, de vestlige medier, men som, i hvert fald i nogen udstrækning, modvirkes af de uskrevne normer og regler, eller den specifikke politiske kultur samt andre samfundsmæssige, politiske og økonomiske faktorer, der kendetegner traditionelle liberale demokratier. Dette påpeges også af flere af de analytikere, der har beskæftiget sig indgående med området. Slavko Splichal hævder for eksempel at de post-kommunistiske lande ”are becoming a kind of experimental zone for those strategies of privatisation initiated by Western media capital, but which are still held back by social responsibility doctrines in the West” 90. På linie med 89 Som et eksempel på i hvert fald en del af befolkningens reaktion på medierelaterede problemstillinger nævner medieforskeren Jovanka Matic følgende: ”One viewer told researchers that he watches BK [ejet af de tidligere Milosevicloyale medieoligarker Karic brødrene] because he considers it modern and exciting but just closes his eyes when the screen is filled with the Karic brothers. This shows that the public does not find BK insulting but just shuts out what they don’t like”. Interview med Matic, 4 december 2003 i South Slavic Report. www.rferl.org/southslavic. Jeg går ud fra at Matic ikke konkluderer på baggrund af dette eksempel alene, men udfra det samlede resultat af den undersøgelse hun refererer til. 90 Slavko Splichal 2001:39.
77 dette argumenterer Colin Sparks for, at forskellen mellem de post-kommunistiske og de vestlige massemedier er tæt forbundet med den økonomiske og politiske kontekst. Han peger blandt andet på følgende: Those societies experiencing post-communism are much more intensely, and necessarily, saturated with politics than are stable bourgeois societies. In stable societies, much of the way in which the political situation shapes the mass media is normal and accepted. [….] In transition societies intervention is much more dramatic, overt and contested. It is therefore much more visible to the analyst and much easier to understand. It is impossible to understand any of the main features of broadcasting in eastern and central Europe without considering the prevailing political conditions. What these experiences demonstrate is that major institutions like parties, governments, states and major economic actors act to set the terrain upon which broadcasting takes place. It is reasonable to assume that the structures that are so visible in these cases are ones that are present, albeit in a more disguised form, in all contemporary societies 91. Af disse betragtninger kan blandt andet udledes, at når medierne i stabile liberale demokratier, til trods for mange svagheder og mangler, spiller en central demokratisk rolle, skyldes det i helt overvejende grad den kontekst de opererer i og som først og fremmest er kendetegnet ved politisk og økonomisk stabilitet, samt en veludviklet demokratisk politisk kultur, der indebærer en fælles tilslutning til, og overholdelse af, uskrevne normer og spilleregler. Det betyder endvidere, at man ikke uden videre kan eksportere en ’vestlig mediemodel’ til transitionelle samfund, hvor forudsætningerne, som jeg har påpeget, er nogle helt andre og forvente, at medierne uafhængigt heraf vil kunne bidrage positivt til en demokratiseringsproces. 6.4 Konsekvenser af den politiske kommunikation Det altoverskyggende problem i Serbien i dag i relation til medierne er politikernes fuldstændige mangel på vilje. Dels til at sikre det nødvendige grundlag for eksistensen af ansvarlige og professionelle medier, dels til, i samarbejde med medierne, at sætte 91 Colin Sparks 1998:182
Page 2 and 3:
The News Media - Part of the soluti
Page 4 and 5:
5. EFTER MILOSEVIC: TRANSITIONELLE
Page 6 and 7:
2 opløsning og dels som en grundpi
Page 8 and 9:
4 demokrati, men er ikke i sig selv
Page 10 and 11:
2. DEN TEORETISKE RAMME 6 Behovet f
Page 12 and 13:
8 samfundsmæssig og menneskelig ud
Page 14 and 15:
10 Den deliberative proces som demo
Page 16 and 17:
12 indskrænkninger af pluralismen
Page 18 and 19:
14 Flere kritikere peger derfor på
Page 20 and 21:
16 rettigheder/regler i meget vidt
Page 22 and 23:
18 NGO’er, relateret til mediesam
Page 24 and 25:
3. CASE SERBIEN: FRA KOMMUNISME TIL
Page 26 and 27:
vendingen ’folket har valgt’ so
Page 28 and 29:
24 denne diskurs. Udarbejdelsen af
Page 30 and 31: 26 var hovedsageligt dedikeret til
Page 32 and 33: 28 har formået at overleve Balkans
Page 34 and 35: 30 was destroying the already shall
Page 36 and 37: 32 4. SERBIEN UNDER MILOSEVIC: ET I
Page 38 and 39: 34 Men langt hen ad vejen var der f
Page 40 and 41: 36 nationalistiske appeller i deres
Page 42 and 43: 38 udgjorde en potentiel trussel mo
Page 44 and 45: 40 tilfælde drab på journalister,
Page 46 and 47: 42 We regularly invited Milosevic
Page 48 and 49: 44 støtte politisk uafhængige og
Page 50 and 51: 46 Etableringen af et kommunikation
Page 52 and 53: 48 undermineret, da NATO besluttede
Page 54 and 55: 50 interne stridigheder forhindrede
Page 56 and 57: 52 omgang ud til at have styrket Mi
Page 58 and 59: 54 bombardementer gav patriotiske d
Page 60 and 61: 56 5. EFTER MILOSEVIC: TRANSITIONEL
Page 62 and 63: 58 har i stigende omfang held med a
Page 64 and 65: 60 opretholde en grad af kontrol ov
Page 66 and 67: 62 Udover at dette argument bevidst
Page 68 and 69: 64 deres job end at forsøge at æn
Page 70 and 71: 66 kontrollere deres del af pressen
Page 72 and 73: 68 2002 82. Dinkic’ gentagne angr
Page 74 and 75: 70 people for saying such things, b
Page 76 and 77: 72 debat og dialog, som danner grun
Page 78 and 79: 74 med afstandstagen og fordømmels
Page 82 and 83: 78 hensynet til almene interesser o
Page 84 and 85: 80 Det vil sige, at medieassistance
Page 86 and 87: Grisprud, Jostein (1999) Rights and
Page 88 and 89: Popov, Nebojsa (Ed.) (1996) The Roa
Page 90: 86 Vujadinovic, Dragica (2001) Pros
show all

et illiberalt demokrati - hofhr

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?