Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
imidlertid ikke, at ændringerne på tidspunktet for nævnets afgørelse var af en
sådan varig, stabil og effektiv karakter, at der var grundlag for at nægte at forlænge
klagerens opholdstilladelse. Det indgik i Flygtningenævnets vurdering
af forholdene og stabiliteten i Afghanistan, at den administrative struktur endnu
ikke fungerede tilfredsstillende, og at parlamentsvalg med deltagelse af hele
befolkningen endnu ikke havde fundet sted. Hertil kom, at militær og politi
ikke havde kontrol over hele Afghanistan, idet dele af Afghanistan beherskedes
af lokale krigsherrer, og at retssystemet efter de foreliggende oplysninger ikke
sikrede befolkningens rettigheder i forhold til et minimum af en fair trial. Allerede
af de ovennævnte grunde fandt Flygtningenævnet ikke, at betingelserne
på daværende tidspunkt for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse
var opfyldt. Flygtningenævnet havde ikke ved afgørelsen taget stilling til, om
der forelå andre grunde til, at opholdstilladelsen ikke skulle kunne nægtes forlænget.
BR14/26
Nævnet ophævede i februar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse
af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra
Afghanistan, født i 1974. Indrejst i januar 2000. Flygtningenævnet udtalte, at
klageren i oktober 2001 blev meddelt opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen
i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Under henvisning til udlændingelovens
§ 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 11, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 2. februar
1999, nægtede Udlændingestyrelsen i september 2004 at forlænge klagerens
opholdstilladelse. Flygtningenævnet bemærkede, at udlændingelovens § 19,
stk. 1, nr. 1, skal administreres i overensstemmelse med flygtningekonventionens
artikel 1 C. Det fremgår af UNHCR´s Håndbog om procedurer og kriterier
for fastlæggelse af flygtningestatus, at det er en betingelse for inddragelse efter
konventionens artikel 1 C (5), at der har fundet fundamentale forandringer sted
i hjemlandet, som kan formodes at fjerne frygten for forfølgelse. Endvidere har
UNHCR´s Standing Commitee i ”Note on the Cessation Clauses” fra 1997
anført, at ophørsgrundene bør fortolkes restriktivt, og at forandringen i hjemlandet
skal være fundamental, varig og effektiv. Endvidere skal den generelle
menneskerettighedssituation i hjemlandet vurderes. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger
herom lagde Flygtningenævnet til grund, at der ved Taleban
regimets fald i slutningen af 2001 og ved Bonn aftalen af 5. december 2001
indtrådte en fundamental forandring af forholdene i klagerens hjemland. Ved
vurderingen af, om forandringen kunne karakteriseres som varig og effektiv,
måtte Flygtningenævnet lægge vægt på, at det af det foreliggende baggrundsmateriale,
herunder blandt andet Udlændingestyrelsens fact-finding rapport
fra juni 2004 og noten fra UNHCR, Geneva, fremsendt med UNHCR´s brev af
31. januar 2005 til Flygtningenævnet fremgår, at opbygningen af såvel en national
hær som af en national politistyrke nok er påbegyndt, men at der fortsat er
109