Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 · Nævnets almindelige forhold
Herudover kan medlemmer af Flygtningenævnet kun afsættes ved dom efter
samme regler, som gælder for afsættelse af dommere. Den Særlige Klagerets
kompetence i forhold til dommere finder således tilsvarende anvendelse på
medlemmer af Flygtningenævnet.
Reglerne om Flygtningenævnets sammensætning og uafhængighed samt om
beskikkelse af medlemmer og ophør af hvervet som medlem af Flygtningenævnet
fremgår af udlændingelovens § 53, stk. 1-5.
Efter den tidligere ordning fastsatte integrationsministeren Flygtningenævnets
forretningsorden efter forhandling med nævnet. Lovændringen indebærer, at
Flygtningenævnet nu selv fastsætter sin forretningsorden, jf. udlændingelovens
§ 56, stk. 9. Flygtningenævnet har med hjemmel i denne bestemmelse
fastsat bekendtgørelse nr. 192 af 15. marts 2006 om forretningsorden for Flygtningenævnet,
der er optrykt som bilag 4 til beretningen.
1.3 Endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56, stk. 8
Flygtningenævnets afgørelser er endelige, jf. udlændingelovens § 56, stk. 8.
Spørgsmålet om endelighedsbestemmelsens rækkevidde har flere gange været
indbragt for domstolene. Der henvises til Højesterets domme af 16. juni 1997
(UfR 1997.1157), 29. april 1999 (UfR 1999.1243), 26. januar 2001 (UfR 2001.861),
29. august 2003 (UfR 2003.2405) og 2. december 2003 (UfR 2004.727). Det fremgår
af disse domme, at domstolsprøvelse af Flygtningenævnets afgørelser er
begrænset til en prøvelse af retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget,
sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse.
I 2004 og 2005 er der ved landsretterne anlagt et større antal sager mod Flygtningenævnet
af sagsøgere, der alle er repræsenteret ved den samme advokat.
En række af sagerne er blevet afvist af landsretterne med henvisning til udlændingelovens
§ 56, stk. 8. Landsretternes afgørelser er indbragt for Højesteret,
der den 24. marts 2006 afsagde dom i den første sag. Sagen vedrørte blandt
andet spørgsmålet om, hvorvidt det forhold, at appellanternes asylsager efter
reglerne i udlændingelovens § 53, stk. 4 (nu stk. 8) og § 56, stk. 3, var behandlet
af en næstformand alene og på skriftligt grundlag, kunne føre til, at endelighedsbestemmelsen
i § 56, stk. 8, skulle fraviges og adgangen til domstolsprøvelse
udvides. Ifølge udlændingelovens § 53, stk. 8, behandles sager, som af
Udlændingestyrelsen er forsøgt behandlet i åbenbart grundløsprocedure, af
formanden eller en næstformand alene, medmindre der er grund til at antage,
at nævnet vil ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.
19