Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kapitel</strong> 7 · Betydningen af kriminelle forhold<br />
til Tyrkiet ville være i risiko for at blive udsat for en forfølgelse, som ville være<br />
asylbegrundende i forhold til udlændingelovens § 7, stk. 1. Som følge heraf fastslog<br />
nævnet, at klageren i medfør af den dagældende bestemmelse i udlændingelovens<br />
§ 31, stk. 1 (nu § 31, stk. 2, 1. pkt) ikke kunne udsendes til Tyrkiet, men<br />
alene til et land, hvor han ville være beskyttet mod videresendelse til Tyrkiet.<br />
Klageren havde siden opholdt sig i Danmark på såkaldt tålt ophold. Det måtte<br />
lægges til grund, at klageren ikke i perioden fra 1996 til i dag på nogen måde<br />
havde profileret sig eller var blevet profileret politisk. Det kunne videre lægges<br />
til grund, at klageren tidligere havde oplyst, at han aldrig havde været medlem<br />
af PKK, eller havde ydet økonomisk eller anden støtte til denne organisation.<br />
De forhold, som ved nævnets afgørelse i 1996 havde betydning for vurderingen<br />
i relation til udlændingelovens § 7, var dels omtale af klagerens sag i den tyrkiske<br />
presse, dels en attest, hvoraf det fremgik, at klageren var registreret af de<br />
tyrkiske myndigheder vedrørende den tyrkiske straffelovs artikel 168. Det<br />
bemærkedes, at <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt, at de kriterier, der var omfattet af<br />
udlændingelovens § 19 og flygtningekonventionens artikel 1 C ikke – som<br />
påberåbt af den beskikkede advokat – fandt anvendelse, idet klageren på intet<br />
tidspunkt havde haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Et flertal af<br />
<strong>Flygtningenævnet</strong>s medlemmer fandt, at der ifølge de aktuelle baggrundsoplysninger<br />
siden 1996 var sket sådanne lovgivningsmæssige og reelle forbedringer<br />
af de retssikkerhedsmæssige forhold i Tyrkiet, at klageren ikke længere var<br />
omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og heller ikke kunne anses for omfattet<br />
af den nugældende bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 2. Flertallet lagde<br />
herved vægt på, at der var gået lang tid siden avisartiklerne, at der ikke ville<br />
kunne føres bevis for, at klageren havde ydet bistand til PKK, at der effektivt<br />
blev skredet ind i tilfælde af overtrædelse af forbudet mod, at politiet i Tyrkiet<br />
udøvede tortur, og at anholdte personer lovgivningsmæssigt var sikret advokatbistand.<br />
<strong>Flygtningenævnet</strong>s flertal tillagde det endvidere betydning, at der<br />
ikke var oplysninger om, at klagerens ægtefælle i Tyrkiet havde modtaget henvendelser<br />
fra myndighederne siden 1996. <strong>Flygtningenævnet</strong>s flertal fandt ikke<br />
grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af yderligere oplysninger som<br />
anført af den beskikkede advokat. Flertallet fandt herefter, at udlændingelovens<br />
§ 31 ikke var til hinder for, at klageren kunne udsendes til Tyrkiet. <strong>Flygtningenævnet</strong><br />
stadfæstede derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. BR14/75<br />
183