Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Betydningen af kriminelle forhold
Kun hvis nævnet finder, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens
§ 7, vil nævnet skulle vurdere, hvorvidt den pågældende må anses for
udelukket efter udlændingelovens § 10, stk. 2 eller 3.
Hvis nævnet ikke finder, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 1, eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden
til hjemlandet, vil nævnet meddele den pågældende afslag på asyl,
og der vil derfor ikke blive taget stilling til betydningen af den begåede kriminalitet.
Som eksempel herpå kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Serbien og Montenegro, født i 1970. I 1987 indrejste
ansøgeren sammen med sin familie i Danmark. Ved Østre Landsrets dom af
oktober 1993 blev ansøgeren idømt tre år og seks måneders fængsel for overtrædelse
af straffelovens § 244, § 245, stk. 1, § 266, § 281, nr. 1, § 288, stk. 1 og §
291, stk. 1, og han blev samtidig udvist af Danmark for bestandig. I 1999 blev
ansøgeren i Serbien og Montenegro idømt fire års fængsel for overfald og røveri,
og i marts 2000 afviste Højesteret i Serbien og Montenegro at behandle hans
anke. I marts 2000 blev ansøgeren løsladt. I juli 2000 indrejste ansøgeren senest
i Danmark. I juni 2004 søgte ansøgeren asyl i Danmark. Flygtningenævnet lagde
til grund, at ansøgeren ikke havde noget udstående med de montenegrinske
myndigheder, da han fik amnesti i 2000 efter afsoning af en røveri- og voldsdom
på fire års fængsel. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring om
et komplot rettet imod ham og blandt andet iscenesat af hans tidligere kæreste
var utroværdig. Det fandtes således usandsynligt, at ansøgerens tidligere kæreste
– uanset om hun var kontoransat hos politiet eller ansat i politistyrken –
skulle være i stand til at arrangere anholdelser og løsladelser som forklaret af
ansøgeren, og at det skulle have sammenhæng med, at hun tilbagevendende
var forstødt som kæreste af ansøgeren. Forklaringen om ansøgerens tidligere
kærestes rolle og om komplottet mod ansøgeren blev afgørende modsagt af de
afgørelser fra montenegrinske retsinstanser, som ansøgeren havde fremlagt
under sagen. Uanset at oversættelsen enkelte steder havde været mangelfuld,
fremstod afgørelserne som velunderbyggede og overbevisende i deres argumentation.
De støttede således ikke ansøgerens påstand om, at han havde
været udsat for vilkårlighed og korruption. Flygtningenævnet lagde herefter til
grund, at ansøgeren alene havde været i de montenegrinske myndigheders
søgelys i forbindelse med den kriminalitet, ansøgeren havde udøvet. Det fandtes
således også velbegrundet ud fra et politimæssigt synspunkt, at ansøgeren
flere gange var blevet anholdt, idet han havde forklaret, at han ved flere anhol-
174