Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
kunne ikke lægge ansøgerens forklaring om det konkrete angreb fra en milits i
oktober 2004 til grund. Ansøgeren havde først oplyst konkret herom til samtalen
hos Udlændingestyrelsen i juni 2005, og hverken ifølge samtalereferatet
eller i nævnsmødet havde ansøgerens forklaring, herunder om og i givet fald
på hvilken måde hun søgte efter sin forsvundne ægtefælle og deres tre fællesbørn,
fremstået som selvoplevet. Uanset de meget vanskelige men generelle vilkår
i Darfur-provinsen fandt nævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens
forhold ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Sudan risikerede konkret
forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville være i risiko
for tortur eller umenneskelig behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk.
2. Det var indgået i nævnets vurdering, at ansøgeren udrejste på ægte sudanesisk
pas, der blev udstedt eller fornyet i 2002. BR14/155
Der henvises endvidere til resumé i kapitel 6.7, BR14/58.
8.33 Syrien
Flygtningenævnet stadfæstede i august 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse 11 stadfæstelser
vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien, født i 1981. Indrejst i september 6 tilladelser
2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til,
at han og hans familie havde stridigheder med en arabisk klan om et jordareal,
som ansøgerens familie ejede i fællesskab med den arabiske klan. Ansøgeren
havde herved henvist til, at den arabiske klan efterstræbte ansøgeren på livet,
fordi ansøgerens fader oprindeligt ikke ville sælge sin del af jordarealet, og at
den arabiske familie havde øvet hærværk mod ansøgerens families restaurant,
maskiner og olivenplantage og havde beskudt ansøgerens families hus. Ansøgeren
var i forbindelse hermed blevet truet på livet. Flygtningenævnet kunne
ikke lægge til grund, at ansøgeren på grund af denne konflikt var efterstræbt på
livet af den arabiske klan. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at det i
overensstemmelse med ansøgerens tidligere forklaringer og forklaring ved begyndelsen
af nævnsmødet måtte lægges til grund, at jordarealet tilhørte ansøgerens
fader og ikke ansøgeren, og at ansøgerens forældre og ansøgerens
ægtefælle fortsat opholder sig i hjembyen. Flygtningenævnet lagde endvidere
vægt på, at forholdene efter det oplyste var anmeldt til myndighederne i Syrien,
der havde reageret ved blandt andet at anholde et medlem af den arabiske klan.
Dette medlem var angiveligt fortsat tilbageholdt. Flygtningenævnet fandt derfor
ikke, at ansøgeren havde godtgjort, at der forelå en konflikt, som han ikke
kunne opnå den fornødne beskyttelse imod i hjemlandet. Ansøgeren havde
ikke haft asylbegrundende konflikter med de syriske myndigheder, idet han
alene havde været udsat for en kortvarig tilbageholdelse med efterfølgende
kortvarig meldepligt i marts 2004. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til
grund, at ansøgeren efter sin udrejse var eftersøgt af de syriske myndigheder
249