Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
end ti år tilbage i tid, at der som følge heraf var grundlag for at meddele ansøgeren
asyl. Flygtningenævnet fandt således ikke grundlag for at udsætte sagen
på en torturundersøgelse. Flygtningenævnet fandt endvidere som følge af det
anførte vedrørende den mandlige ansøgers identitet ikke noget grundlag for at
foretage ægthedsundersøgelse af dokumenter hidrørende fra RCT og UFC og
bemærkede, at de pågældende dokumenter og den foreviste private videofilm
ikke skønnedes at have nogen betydning for vurderingen af ansøgerens identitet
og asylgrundlag. Flygtningenævnet fandt ikke, at den kvindelige ansøger
havde noget selvstændigt asylgrundlag. Flygtningenævnet fandt herefter ikke
grundlag for at antage, at ansøgerne var asylbegrundende forfulgt ved deres
udrejse, eller at ansøgerne ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en tilbagevenden
til hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet
fandt heller ikke grundlag for at antage, at ansøgerne ved en tilbagevenden til
Togo ville risikere at blive udsat for overgreb af en karakter som anført i udlændingelovens
§ 7, stk. 2. BR14/40
Flygtningenævnet vil normalt ikke foranstalte en torturundersøgelse i sager,
hvor ansøgeren under hele forløbet har fremstået som utroværdig, og nævnet
derfor i det hele må forkaste ansøgerens forklaring om tortur.
Som et eksempel herpå kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i august 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsløs palæstinenser fra Syrien, født i 1982. Indrejst i april 2004.
Ansøgerens forældre har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7,
stk. 2. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke selv havde foretaget handlinger,
der kunne bringe ham i myndighedernes søgelys. Ansøgeren havde
oplyst, at hans problemer alene skyldtes hans faders forhold. Ansøgerens fader
udrejste af hjemlandet i august 1999 efter at have været fængslet som mistænkt
for at være israelsk spion. Af faderens forklaring fremgik, at dette var en falsk
anklage. Ansøgeren havde ikke forklaret overensstemmende med moderen om
omstændighederne i forbindelse med en pågribelse. Ansøgeren havde forklaret
divergerende om, hvorledes hans rejse blev finansieret. Ansøgeren havde ikke
forklaret overbevisende om forholdene i forbindelse med sin værnepligt, herunder
at han som den eneste af 150 værnepligtige ikke modtog våbenuddannelse.
Særligt henset til faderens meget begrænsede profilering fandt et flertal
af Flygtningenævnets medlemmer det utroværdigt, at ansøgeren i en lang
årrække ugentligt var blevet opsøgt og chikaneret af efterretningstjenesten.
Flygtningenævnets flertal fandt ikke, at det var sandsynliggjort, at ansøgeren i
1999 havde været udsat for en tortur, der i sig selv på tidspunktet for sagens
behandling i nævnet kunne begrunde asyl. Flertallet fandt ikke anledning til at
126