Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kapitel</strong> 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet<br />
8.35 Tyrkiet<br />
Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002<br />
7 stadfæstelser<br />
Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende 0 tilladelser<br />
en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1971. Indrejst i juni 2002. <strong>Flygtningenævnet</strong><br />
udtalte, at det måtte lægges til grund, at ansøgeren er etnisk kurder fra<br />
det østlige Tyrkiet, at ansøgeren ved bekendtgørelse i Tyrkiets Lovtidende i<br />
1996 var blevet frataget sit tyrkiske statsborgerskab, og at ansøgeren ikke havde<br />
været medlem af noget politisk parti. Endvidere måtte det tillægges vægt, at ansøgeren<br />
på en række punkter havde forklaret upræcist om sin færden og aktiviteter<br />
forud for udrejsen, blandt andet vedrørende indkaldelsen til aftjening af<br />
værnepligt, vedrørende tidspunktet for, hvornår ansøgeren var blevet bekendt<br />
med fratagelsen af statsborgerskabet, vedrørende hvornår og hvordan han<br />
skulle have ansøgt om generhvervelse af statsborgerskabet, og vedrørende<br />
hvem der skulle have angivet ansøgeren til myndighederne. Hertil kom, at ansøgeren<br />
efter det foreliggende alene kunne antages at have udført begrænsede<br />
aktiviteter angående kurdiske spørgsmål, som ikke i sig selv havde været egnet<br />
til at profilere ham i forhold til myndighederne. Den chikane, som ansøgeren i<br />
øvrigt havde oplyst at have været udsat for fra myndighedernes side, havde<br />
ikke haft et sådant omfang og en sådan intensitet, at den kunne sidestilles med<br />
en af udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse, ligesom den måtte antages at<br />
være udslag af den generelle situation for kurdere i hjemlandet. På denne baggrund<br />
kunne det ikke lægges til grund, at fratagelsen af statsborgerskabet<br />
skyldtes ansøgerens politiske aktiviteter. Det måtte efter et notat fra Udenrigsministeriet<br />
fra 2004 lægges til grund, at fratagelsen alene beroede på en antagelse<br />
af, at ansøgeren havde været udrejst af Tyrkiet uden at have aftjent værnepligt<br />
trods indkaldelse hertil. Det fulgte videre af Udenrigsministeriets notat, at<br />
statsborgerskabet kunne generhverves efter begrundet ansøgning indgivet til<br />
rette myndighed. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt derfor ikke, at fratagelsen af statsborgerskabet<br />
i sig selv kunne begrunde asyl. Da ansøgeren efter det foreliggende<br />
samtidig fremstod uprofileret, kunne det ikke lægges til grund, at ansøgeren<br />
havde været forfulgt ved udrejsen eller ved en tilbagevenden til hjemlandet ville<br />
være i sådan risiko herfor, at der var grundlag for at meddele opholdstilladelse<br />
efter udlændingelovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001.<br />
BR14/158<br />
Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1962. Indrejst i april 2004. Ansøgeren<br />
havde som asylmotiv henvist til, at han var efterstræbt på livet af en person,<br />
der havde stukket ansøgeren med en kniv og flere gange truet ansøgeren samt<br />
opsøgt ansøgerens bopæl og herunder ødelagt døre og vinduer. Ansøgeren<br />
havde videre henvist til, at han ikke kunne få de tyrkiske myndigheders beskyt-<br />
251
Change language