Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
været udsat for tortur, fandtes det under de nu foreliggende omstændigheder
ikke at burde kræves, at han vendte tilbage til Iran. BR14/36
Som eksempel på en afgørelse, hvor nævnet ikke fandt, at der forelå en aktuel
risiko for tortur, kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i december 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro,
født i 1979. Indrejst i februar 2005. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvis,
at nævnet ikke fandt anledning til at fremskaffe de af advokaten påberåbte
forarbejder til FN’s flygtningekonvention til brug for behandlingen af sagen.
Nævnet fandt således, at sagen – med de foreliggende oplysninger – var tilstrækkeligt
oplyst, jf. herved udlændingelovens § 54, stk. 1, in fine. Ansøgeren
er kosovoalbaner og muslim af trosretning. Ansøgeren var ikke medlem af politiske
eller religiøse partier eller foreninger. Ansøgeren havde som sit asylmotiv
henvist til, at han ingen familie havde, idet hans fader døde under krigen i 1998,
og at hans moder herefter forsvandt, at han ikke havde noget arbejde, at han er
psykisk og fysisk syg, og at han ikke havde et sted at bo i Kosovo, idet hans hus
blev brændt ned af det serbiske militær. Ansøgeren henviste endvidere til, at
han under krigen blev opsøgt af det serbiske militær, som havde tilbageholdt
ham i hans hus i cirka tre uger, og at han under tilbageholdelsen var blevet mishandlet
og voldtaget. Endelig henviste ansøgeren til, at han risikerede forfølgelse
ved en tilbagevenden til hjemlandet, idet hans fader var mistænkt for at
have samarbejdet med serberne. Det forhold, at ansøgeren under krigen var
blevet tilbageholdt af det serbiske militær og herunder var blevet mishandlet og
voldtaget, kunne ikke føre til en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at der var tale om en enkeltstående
episode begået under krigslignende tilstande i hjemlandet, at ansøgeren havde
oplyst, at alle i området var blevet tilbageholdt, at ansøgeren var blevet løsladt
uden betingelser efter tre ugers tilbageholdelse, og at han herefter ikke havde
haft problemer med det serbiske militær – eller myndighederne – i øvrigt.
Ansøgerens fysiske og psykiske tilstand kunne ikke føre til et andet resultat.
Det bemærkedes herved, at Flygtningenævnet ikke havde kompetence til at
vurdere, om ansøgeren opfyldte betingelserne for at få opholdstilladelse efter
andre bestemmelser i udlændingeloven. Uanset om ansøgerens fader var mistænkt
for at have samarbejdet med serberne, fandt nævnet ikke, at ansøgeren
på den baggrund risikerede asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden.
Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren kunne opholde sig i den albansk-dominerede
del af Kosovo fra faderens død i 1998 til udrejsen i februar 2005 uden at
have været udsat for chikane fra befolkningens side. Det forhold, at ansøgeren
ikke havde noget sted at bo, ikke havde mulighed for at få et arbejde, og ikke
122