Kapitel 1 - Flygtningenævnet

14 stadfæstelser
7 tilladelser
Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
af sin tidligere svigerfamilie, idet nævnet ikke fandt, at ansøgerens forklaring
om truslerne fra svigerfamilien på grund af ansøgerens skilsmisse fra sin tidligere
ægtefælle var nærmere konkretiserede eller underbyggede. Nævnet kunne
heller ikke lægge til grund, at ansøgerens søn i august 2005 var blevet kidnappet
af medlemmer af den ekstremistiske gruppe med krav om at få oplyst,
hvor ansøgeren opholdt sig, og at sønnen var blevet udleveret til svigerfamilien
igen fem dage senere mod, at svigerfamilien ville udlevere ansøgeren, såfremt
denne vendte tilbage. Nævnet fandt således ikke at kunne tillægge ansøgerens
forklaring herom under nævnsmødet vægt ved sagens afgørelse. Flygtningenævnet
fandt herefter ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ved en tilbagevenden
ville være i risiko for straf eller behandling omfattet af udlændingelovens § 7,
stk. 2. BR14/125
8.24 Rusland
8.24.1 Tjetjenien konflikten
Nævnet meddelte i april 2005 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger
fra Rusland, født i 1979. Indrejst i august 2004. Ansøgeren er etnisk tjetjener.
Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren under nævnsbehandlingen i
det væsentlige havde forklaret samstemmende med den forklaring, som han
havde afgivet til den beskikkede advokat. Flygtningenævnet fandt herefter at
kunne lægge denne forklaring til grund for sagen. Det fulgte af forklaringen, at
ansøgeren var ansat som politibetjent i Grosnij ved den anden tjetjenske krigs
udbrud, at ansøgeren herefter mere eller mindre automatisk overgik til deltagelse
i modstandskampen, at ansøgeren herefter havde deltaget i krigshandlinger
gennem en længere periode mod de russiske styrker, at det lykkedes
ansøgeren at flygte til Tyrkiet, og at han efter at have opholdt sig i knap to år i
Tyrkiet blev sendt til Moskva, hvor han blev anholdt, men løsladt via bestikkelse
fra sin onkel. Efter onklens død udrejste ansøgeren af hjemlandet. Flygtningenævnet
fandt ikke, at de generelle forhold for tjetjenere kunne medføre,
at tjetjenere uden videre kunne anses som flygtninge på prima facie-basis. Under
de foreliggende omstændigheder, herunder ansøgerens tilknytning til de
tjetjenske myndigheder som ansat i politistyrken forud for den anden tjetjenske
krig, sammenholdt med at ansøgeren havde været frihedsberøvet i Moskva
efter tilbagesendelsen fra Tyrkiet, hvorfor han måtte antages at være i de
russiske myndigheders søgelys, fandt Flygtningenævnet ikke at kunne afvise,
at ansøgeren ved en tilbagevenden til Rusland ville være i risiko for konkret og
individuel forfølgelse af de grunde, som er nævnt i flygtningekonventionen.
BR14/126
228