Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kapitel</strong> 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet<br />
gevenden til Kosovo-provinsen. <strong>Flygtningenævnet</strong> bemærkede i den forbindelse,<br />
at de generelt vanskelige forhold for etniske romaer i Kosovo-provinsen<br />
ikke i sig selv kunne anses for asylbegrundende. Dette gjaldt, uanset at det<br />
fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at blandt andet UNHCR<br />
frarådede tvangsmæssig tilbagesendelse af etniske romaer til Kosovo-provinsen,<br />
og at UNMIK efter det oplyste hidtil havde indtaget det standpunkt, at<br />
man ikke ønskede at bistå ved udsendelser af blandt andet etniske romaer til<br />
Kosovo-provinsen. Disse forhold kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse<br />
efter udlændingelovens § 7. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt derfor ikke, at ansøgeren<br />
havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Kosovo-provinsen<br />
i Serbien og Montenegro ville være i konkret og individuel risiko for asylbegrundende<br />
forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville<br />
være i reel risiko for dødsstraf eller risiko for at blive underkastet tortur eller<br />
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens<br />
§ 7, stk. 2. BR14/136<br />
Nævnet stadfæstede i december 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
et ægtepar fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født i 1967<br />
(M) og 1973 (K), samt to børn. Indrejst i september 2005. <strong>Flygtningenævnet</strong><br />
udtalte, at nævnet i det væsentlige kunne lægge ansøgernes forklaringer til<br />
grund. Det lagdes således til grund, at ansøgerne er etniske serbere fra en serbisk<br />
enklave i Kosovo, beliggende nær en serbisk domineret by. Ansøgerne<br />
havde aldrig været politisk aktive, ligesom de heller ikke på noget tidspunkt<br />
havde været udsat for straffeprocessuelle indgreb i hjemlandet. Det lagdes endvidere<br />
til grund, at ansøgerne forud for deres udrejse var udsat for chikane fra<br />
albanernes side, blandt andet i form af telefontrusler, for at få dem til at forlade<br />
området. Anledningen til ansøgernes udrejse var kidnapning af deres to døtre,<br />
som fandt sted i december 2003. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt ikke, at den udøvede<br />
chikane eller kidnapningen kunne begrunde, at ansøgerne meddeltes opholdstilladelse<br />
efter udlændingelovens § 7. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på,<br />
at chikanen ikke havde haft en sådan karakter eller en sådan intensitet, at den<br />
kunne karakteriseres som asylbegrundende forfølgelse. Kidnapningen kunne<br />
ikke anses for myndighedstolereret, ligesom det heller ikke kunne lægges til<br />
grund, at myndighederne ikke kunne eller ville yde ansøgerne beskyttelse.<br />
<strong>Flygtningenævnet</strong> fandt heller ikke, at de generelle forhold for etniske serbere<br />
i Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro i sig selv kunne begrunde asyl<br />
eller beskyttelsesstatus i Danmark. På denne baggrund fandt <strong>Flygtningenævnet</strong><br />
ikke, at ansøgerne opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse<br />
i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, og <strong>Flygtningenævnet</strong> stadfæstede<br />
derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Som følge af ovenstående<br />
fandt <strong>Flygtningenævnet</strong> ikke grundlag for til brug for asylsagen at udsætte<br />
237
Change language