Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Betydningen af kriminelle forhold
Udlændingestyrelsens afgørelse kan efter udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 4,
påklages til Flygtningenævnet. Efter § 53 a, stk. 2, 1. pkt., sker påklagen til Flygtningenævnet
automatisk og har opsættende virkning.
Flygtningenævnet har i denne beretningsperiode afgjort en sag efter udlændingelovens
§ 49 b, jf. § 32 b.
Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1951. Indrejst i maj 1969. I juli
1976 blev han meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse som gæstearbejder. I
oktober 1993 blev klageren idømt fængsel i ni år for overtrædelse af straffelovens
§ 191 og udvist af Danmark for bestandig. I maj 1994 skærpede Højesteret
straffen til ti års fængsel, mens bestemmelsen om udvisning blev stadfæstet. I
maj 1994 søgte klageren asyl. Han anførte som begrundelse for ansøgningen
blandt andet, at han ikke havde været politisk aktiv i Tyrkiet, men at både den
danske og den tyrkiske presse i forbindelse med omtalen af retssagen betegnede
ham som medlem af PKK. Ifølge avisreferaterne blev klagerens fortjeneste
på narkotikahandelen kanaliseret til PKK som støtte til organisationens terrorvirksomhed.
Derfor frygtede klageren, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet
ville blive udsat for en betydelig tillægsstraf og tortur. I marts 1995 meddelte
Udlændingestyrelsen klageren afslag på asyl. I august 1995 stadfæstede Flygtningenævnet
Udlændingestyrelsens afgørelse og lagde i den forbindelse til
grund, at man ikke med fornøden sikkerhed kunne bortse fra, at den pågældende
i forbindelse med straffesagen var blevet profileret i forhold til de tyrkiske
myndigheder, således at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet ville være i risiko
for forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. På grund af den
alvorlige kriminalitet, som han var blevet dømt for i Danmark, fandt Flygtningenævnet
imidlertid ikke, at han kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark.
I august 1995 deltog klageren i en fangeflugt fra Statsfængslet i Vridsløselille.
Pressen satte ham ved den lejlighed igen i forbindelse med PKK. I marts 1996
genoptog Flygtningenævnet sagen og stadfæstede i juli 1996 atter Udlændingestyrelsens
afgørelse, idet der dog med hensyn til udsendelse blev truffet
bestemmelse om, at den pågældende ikke kunne udsendes tvangsmæssigt til
Tyrkiet, men alene til et land, hvor han ville være beskyttet mod videresendelse
til Tyrkiet, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. I september 2004 besluttede Udlændingestyrelsen
at foretage en fornyet vurdering af klagerens opholdssituation i
Danmark, jf. herved udlændingelovens § 49 b og 32 b, jf. § 31. I februar 2005 traf
Udlændingestyrelsen beslutning om, at klageren kunne udsendes af Danmark.
Afgørelsen var herefter automatisk påklaget til Flygtningenævnet i medfør af
udlændingelovens § 53 a, stk. 2. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet ved
beslutningen i juli 1996 havde lagt til grund, at klageren ved en tilbagevenden
182