Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
Flygtningenævnet udtalte, at de generelle forhold for tjetjenere i hjemlandet
ikke i sig selv kunne medføre, at tjetjenere kunne anses som flygtninge på et prima
facie-basis. Ved bedømmelsen af den mandlige ansøgers forklaringer skulle
der tages hensyn til indholdet af erklæringen fra marts 2005 fra Amnesty International,
hvorefter ansøgeren var svækket fysisk og mentalt. Ansøgerne havde
som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet frygtede
forfølgelse fra de russiske myndigheder på grund af den mandlige ansøgers
aktiviteter under de to tjetjenske krige og i mellemkrigsperioden, og de havde
henvist til, at den mandlige ansøger havde været tilbageholdt to gange i marts
og september 2003. Flygtningenævnet lagde efter det foreliggende til grund, at
den mandlige ansøger i de ovenfor anførte perioder havde drevet transportvirksomhed
med lastbil, og herunder transporteret fødevarer og medicin til
oprørerne, at den mandlige ansøger i perioder havde bistand af medarbejdere,
at den mandlige ansøger blev tilbageholdt af de russiske myndigheder i marts
2003 ved et checkpoint sammen med sin svoger, da de transporterede varer i
svogerens lastbil, at de blev frataget deres varer og slået voldsomt og herefter
efterladt i en vejgrøft, at den mandlige ansøger i forbindelse med en ransagning
på hans daværende opholdssted blev tilbageholdt i fem dage i september 2003,
at han blev tilbageholdt i en lejr, hvorunder han blev udsat for fysiske og psykiske
overgreb, og at han efterfølgende blev løskøbt ved familiens betaling af
3000 dollars. Flygtningenævnet lagde videre til grund, at de fysiske og psykiske
mén, som den mandlige ansøger havde pådraget sig, ifølge erklæringen fra
marts 2005 fra Amnesty International hidrørte fra tilbageholdelserne i marts og
september 2003. Endelig lagde Flygtningenævnet til grund, at den mandlige
ansøger efter tilbageholdelsen i september 2003 levede skjult i hjemlandet, og
at myndighedspersoner flere gange henvendte sig til den kvindelige ansøger
for at spørge efter den mandlige ansøger. Efter en samlet vurdering af den
mandlige ansøgers forhold kunne Flygtningenævnet ikke afvise, at myndighederne
i hvert fald efter tilbageholdelsen i september 2003, navnlig når der blev
henset til arten og karakteren af tilbageholdelsen, havde opfattet den mandlige
ansøger som en, der havde ydet oprørerne bistand. På denne baggrund fandtes
den mandlige ansøger at være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Henset
til udfaldet af den mandlige ansøgers sag, fandtes den kvindelige ansøger tillige
at være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, i konsekvens af ægtefællens
forhold. BR14/42
6.4.3.3 Resultatet af en torturundersøgelse
Hvis fundene ved en torturundersøgelse er forenelige med ansøgerens oplysninger
om tortur, lægges undersøgelsens konklusion som regel uden videre til
grund.
128