Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
behandling på et nævnsmøde i Flygtningenævnet, hvis der er konkrete holdepunkter
for at antage, at Flygtningenævnets behandling af sagen vil føre til en
ændret vurdering af Udlændingestyrelsens afgørelse. I denne vurdering vil
blandt andet indgå påstande og indsigelser anført af den beskikkede advokat,
herunder en eventuel påstand om behandling på mundtligt nævnsmøde samt
begrundelsen herfor. Vedrørende den konkrete sag lagde nævnet til grund, at
ansøgeren er etnisk kosovo-albaner, og at hans ægtefælle er etnisk roma. Dette
havde ansøgeren blandt andet forklaret til samtalereferatet i 2005. Ansøgeren
havde videre forklaret, at han og hans familie i Kosovo-provinsen havde været
udsat for chikane og overgreb som følge af, at ansøgerens ægtefælle er etnisk
roma, og at der i deres hjemby gik rygter om, at ansøgerens sønner havde tjent
ved det serbiske militær under krigen. Ved tre episoder siden sin tilbagevenden
i 2000 havde ansøgeren været udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren havde
efter alle tre episoder anmeldt overgrebene til det stedlige politi. Flygtningenævnet
fandt ikke, at den angivne chikane kunne anses for asylbegrundende.
Nævnet lagde herved vægt på ansøgerens forklaring om, at det stedlige politi
havde optaget rapporter på baggrund af ansøgerens anmeldelser, og at det forhold,
at anmeldelserne ikke havde ført til anholdelser, ikke kunne anses som
udtryk for manglende vilje eller chikane fra politiets side. Nævnet lagde endvidere
vægt på, at den angivne chikane ikke havde haft så intensiv eller systematisk
karakter, at det kunne sidestilles med forfølgelse omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 1. Det kunne heller ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden
til hjemlandet ville være i konkret risiko for dødsstraf eller for at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke,
at det forhold, at ansøgerens ægtefælle er etnisk roma, og at ansøgeren derfor
levede i et blandet ægteskab, kunne føre til et ændret resultat. Det i øvrigt
anførte om, at ansøgeren ikke havde familie tilbage i hjemlandet, og om at
UNMIK frarådede tvangsmæssige udsendelser af visse befolkningsgrupper,
kunne heller ikke føre til en ændret vurdering af sagen. BR14/16
Formanden eller en af næstformændene kan efter udlændingelovens § 53, stk.
8, henvise en sag til behandling på mundtligt nævnsmøde, såfremt der er grund
til at antage, at nævnet vil ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Dette kan for
eksempel forekomme i tilfælde, hvor nævnet for nylig i sammenlignelige sager
har meddelt asyl, eller hvis der er fremkommet nye væsentlige baggrundsoplysninger,
som ikke er indgået i den tidligere praksis. Endvidere kan der være
sager, som ikke på det foreliggende grundlag er egnet til skriftlig behandling,
men hvor der findes behov for at stille supplerende spørgsmål, eller hvor man
finder, at ansøgerens personlige fremmøde kan være af betydning for vurderingen
af ansøgerens troværdighed.
64