Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
vention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, et notat om FN’s
konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf – introduktion, håndhævelse og danske sager, og endelig
et notat om FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Notaterne
er tilgængelige på Flygtningenævnets hjemmeside, www.fln.dk.
Flygtningenævnets praksis for at anse betingelserne for at meddele opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 2, for opfyldt, kan generelt beskrives
således, at der skal foreligge konkrete og individuelle forhold, der sandsynliggør,
at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil blive udsat for en
reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf.
I det følgende gengives resumé af nogle afgørelser, hvor ansøgning om asyl er
indgivet efter den 1. juli 2002. I kapitel 8 er der i øvrigt medtaget resuméer af en
række af nævnets afgørelser opdelt efter ansøgerens nationalitet.
4.1.2.1 Praksis efter udlændingelovens § 7, stk. 2
Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
et ægtepar fra Somalia, født i henholdsvis 1964 (M) og 1969 (K). Indrejst i februar
2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne til støtte for deres asylansøgning
navnlig havde gjort gældende, at de begge tilhører Midghan-klanen, at
den kvindelige ansøger havde problemer med sin første ægtefælle, fordi hun
havde givet sig ud for at tilhøre en anden klan, hvad ægtefællen opdagede, at
den mandlige ansøgers fader havde været sergent under Siad Barre, og at faderen
var blevet dræbt i den anledning i 1993, at den kvindelige ansøgers første
ægtefælle havde deltaget i nedskydningen af den mandlige ansøgers broder
umiddelbart efter, at den mandlige ansøger og broderen havde solgt deres fælles
gård, og at begge ansøgere fortsat var efterstræbt af Hawiye-klanen, idet
den kvindelige ansøger konkret fortsat var efterstræbt af sin første ægtefælle.
Uanset om de ovennævnte forhold kunne lægges til grund for sagen, fandt
Flygtningenævnet ikke, at forholdene var asylbegrundende. Flygtningenævnet
fandt således ikke, at den omstændighed, at begge ansøgere tilhører Midghanklanen
i sig selv kunne føre til, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet
ville være i reel risiko for konkret og individuel forfølgelse af de grunde,
som er angivet i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1.
Flygtningenævnet fandt ej heller, at nogen af de ovennævnte forhold efter en
konkret vurdering kunne føre til, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet
ville være i reel risiko for konkret og individuel forfølgelse, der kunne
medføre, at ægtefællerne ville blive udsat for dødsstraf eller tortur eller umen-
50