Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Bilag 3
dingestyrelsen. Der kan i den forbindelse fastsættes
bestemmelser om, til hvilken myndighed
afgørelsen kan påklages, og om, at en afgørelse
truffet af den myndighed, hvortil afgørelsen kan
påklages, ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan endvidere fastsætte
bestemmelser om, at den myndighed,
hvortil afgørelsen kan påklages, kan fastsætte
nærmere regler for og træffe bestemmelse om
sagernes behandling.
§ 46 d. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om,
at et statsamt uden udlændingens samtykke til
brug for en afgørelse eller udtalelse efter denne
lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf kan
videregive alle akter, der er indgået i de af § 46 c
omfattede sager, til Udlændingestyrelsen. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration
kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at
Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke
til brug for en afgørelse i de af § 46 c omfattede
sager kan videregive alle akter, der er
indgået i Udlændingestyrelsens sag vedrørende
en afgørelse eller udtalelse efter denne lov eller
bestemmelser fastsat i medfør heraf, til et statsamt.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan endelig fastsætte nærmere regler
om, at et statsamt til brug for en afgørelse i de af
§ 46 c omfattede sager uden udlændingens samtykke
kan videregive alle akter, der er indgået i
de af § 46 c omfattede sager, til et andet statsamt.
§ 46 e. Afgørelser efter § 42 b, stk. 11, 2. pkt.,
§ 42 c, stk. 2, 3. pkt., § 42 e, stk. 4, og § 42 f, stk.
8, træffes af indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a,
stk. 5, 2. pkt. Afgørelser efter § 42 d, stk. 2, 1.
pkt., kan træffes af indkvarteringsoperatøren.
Forvaltningsloven finder også anvendelse i forbindelse
med indkvarteringsoperatørens afgørelser
efter 1. og 2. pkt., når indkvarteringsoperatøren
er en privat organisation eller et privat selskab,
jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt. Indkvarteringsoperatørens
afgørelser efter 1. og 2. pkt. kan påklages
til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsens
afgørelser i sager, der påklages efter 4. pkt.,
kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 47. Opholdstilladelse til personer, som nyder
diplomatiske rettigheder, samt til deres familiemedlemmer
meddeles af udenrigsministeren.
Stk. 2. Der kan efter aftale mellem ministeren
318
for flygtninge, indvandrere og integration og
udenrigsministeren gives danske diplomatiske
og konsulære repræsentationer i udlandet bemyndigelse
til at udstede visum og opholdstilladelse.
Efter aftale med et andet land kan udenrigsministeren
efter aftale med ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration bemyndige
udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentationer
i udlandet til at udstede visum og
opholdstilladelse.
§ 47 a. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration kan fastsætte nærmere regler om,
at Udlændingestyrelsen og politiet i særlige tilfælde
kan udstede visum ved indrejsen her i landet
samt udstede tilbagerejsetilladelse til en udlænding,
der lovligt opholder sig her i landet.
§ 47 b. Udlændingestyrelsens afgørelser efter
§ 4, stk. 3-5, kan påklages til ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration. Klage
har ikke opsættende virkning, medmindre særlige
grunde taler derfor.
§ 47 c. En ansøgning om visum efter § 4 eller
§ 4 a behandles kun, hvis
1) ansøgeren bor eller opholder sig lovligt i det
land, hvor ansøgningen indgives,
2) ansøgningen indeholder de oplysninger,
som er nødvendige til bedømmelse heraf, og
3) de i forbindelse med ansøgningen fremlagte
dokumenter er fuldstændige og ægte.
Stk. 2. Vedkommende danske diplomatiske eller
konsulære repræsentation skal påse, at ansøgningen
opfylder betingelserne i stk. 1 og kan afvise
ansøgningen, hvis dette ikke er tilfældet.
Stk. 3. Vedkommende danske diplomatiske eller
konsulære repræsentation kan afvise en ansøgning
om visum efter § 4, hvis ansøgeren ikke
giver samtykke til, at Udlændingestyrelsen og
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
i forbindelse med behandlingen af en sag
om et beløbs forfald til betaling efter § 4, stk. 3-
5, kan videregive oplysninger, der indgår i sagen,
til den herboende reference, og til, at Udlændingestyrelsen
sender sagens akter til ministeriet
ved påklage af en afgørelse i en sådan sag.
Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor danske diplomatiske
eller konsulære repræsentationer udsteder
visum på vegne af et andet Schengenland,
som Danmark repræsenterer.
Stk. 4. Vedkommende danske diplomatiske eller
konsulære repræsentation kan afvise en ansøgning
om transitvisum efter § 4, hvis ansøge-