Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6
Forskellige regler om opholdstilladelse,
udvisning og afvisning
§ 30. En udlænding, der efter reglerne i kapitlerne
1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her
i landet, skal udrejse af landet.
Stk. 2. Udrejser udlændingen ikke frivilligt,
drager politiet omsorg for udrejsen. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter
nærmere regler herom.
Stk. 3. Til brug for behandlingen af en sag om
udsendelse af en udlænding videregiver Udlændingestyrelsen
eller Flygtningenævnet uden udlændingens
samtykke alle akter, der er indgået i
sagen om opholdstilladelse efter § 7, til politiet,
når der er meddelt endeligt afslag på opholdstilladelse
efter § 7, eller når udlændingen frafalder
ansøgningen herom.
§ 31. En udlænding må ikke udsendes til et
land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller
at blive underkastet tortur eller umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf, eller
hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse
til et sådant land.
Stk. 2. En udlænding, der er omfattet af § 7,
stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende
risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen
af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte
grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet
mod videresendelse til et sådant land. Dette
gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig
grund må anses for en fare for statens sikkerhed,
eller hvis udlændingen efter endelig dom for en
særlig farlig forbrydelse må betragtes som en
fare for samfundet, jf. dog stk. 1.
§ 32. En dom, kendelse eller beslutning, hvorved
en udlænding udvises, medfører, at udlændingens
visum og opholdstilladelse bortfalder,
og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må
indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud).
Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og
regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter
udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbudet
har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller
udsendelsen.
Stk. 2. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning
efter §§ 22-24 meddeles for
1) 3 år, hvis udlændingen idømmes en betinget
frihedsstraf eller idømmes en ubetinget frihedsstraf
af ikke over 3 måneder eller anden
Bilag 3
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne karakter eller varighed,
2) 5 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget
frihedsstraf af mere end 3 måneder men
ikke over 1 år eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne varighed,
3) 10 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget
fængselsstraf af mere end 1 år, men ikke
over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne varighed,
4) bestandig, hvis udlændingen idømmes en
ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne varighed.
Stk. 3. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning
efter § 22, nr. 4-7, meddeles dog for mindst
5 år.
Stk. 4. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning
efter § 25 meddeles for bestandig. Indrejseforbud
i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a
og 25 b meddeles for 1 år.
Stk. 5. Den politimyndighed, som drager omsorg
for udrejsen, udleverer udlændingen en
skriftlig og begrundet meddelelse om indrejseforbuddet
og om strafansvaret ved overtrædelse
heraf.
Stk. 6. Et indrejseforbud bortfalder, såfremt
den pågældende under de i § 10, stk. 3 og 4,
nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse
efter §§ 6-9 f.
Stk. 7. Et indrejseforbud meddelt en statsborger
i et andet nordisk land kan senere ophæves,
såfremt ganske særlige grunde taler derfor.
§ 32 a. Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller afgørelser
om bortfald eller inddragelse af en sådan
opholdstilladelse skal tillige indeholde afgørelse
om, hvorvidt udlændingen kan udsendes,
hvis denne ikke udrejser frivilligt, jf. § 31.
§ 32 b. En afgørelse om, at en udlænding, der
er meddelt afslag på en ansøgning om opholds-
299