Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
vurdering af ansøgeren. Det blev herefter lagt til grund, at ansøgeren er etnisk
kurder fra Bagdad-området, og at hun ikke havde udført aktiviteter, der i sig
selv havde været egnet til at profilere hende i offentligheden. De af ansøgeren
påberåbte konflikter med Saddam Hussein-styret kunne ikke begrunde asyl, da
dette styre ikke længere var ved magten. Selvom den af ansøgeren påberåbte
identitet blev lagt til grund, kunne det efter det foreliggende heller ikke antages,
at ansøgeren skulle være kommet i et konkret modsætningsforhold til de
nuværende magthavere eller lokalbefolkningen. Ansøgeren fremstod i det hele
uprofileret. Ansøgerens oplysninger om svigerfamiliens konflikt med familierne
til tre bekendte samt med personer med tilknytning til fire dræbte personer
fra Baath-partiet kunne ikke begrunde asyl. Oplysningerne fremstod i sig selv
konstruerede, og der var ikke oplysninger i ægtefællens sag, der underbyggede
oplysningerne om konflikten. Endelig var der heller ikke grundlag for at meddele
ansøgeren opholdstilladelse i konsekvens af ægtefællens opholdstilladelse
på grund af de forskellige udrejsetidspunkter. Ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger,
er den generelle situation i Irak usikker. Imidlertid er der
ikke grundlag for at antage, at tilbagevendende irakere generelt er i større fare
for at blive udsat for overgreb end andre irakere. Irakere kan efter det oplyste
indrejse i Irak og bevæge sig frit rundt i hele landet. Det var endvidere indgået
i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren fortsat havde familie i Irak. Det
kunne derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak
risikerede en forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun skulle
være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. BR14/115
Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002
Nævnet stadfæstede i juni 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1955, samt to børn. Indrejst i september
2000. Udlændingestyrelsen havde tidligere truffet afgørelse i sagen, som efterfølgende
var blevet stadfæstet i Flygtningenævnet. Det fremgik af disse afgørelser,
at vurderingen af ansøgerens risiko for forfølgelse alene var foretaget i
forhold til den daværende sikkerhedszone i Nordirak som internt flugtalternativ.
I juni 2004 besluttede Flygtningenævnet at genoptage og hjemvise sagen til
fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. I oktober 2004 afslog Udlændingestyrelsen
på ny at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet ved sin oprindelige beslutning
i december 2001 lagde til grund, at ansøgeren var født og opvokset i Nordirak,
hvor hun også havde boet i en længere periode forud for udrejsen. Nævnet
fandt, at uanset om det blev lagt til grund, at ansøgerens ægtefælle var blevet
sat i forbindelse med nogle jøders besøg i Nordirak, var der ikke grundlag for
at antage, at ansøgeren ved at tage ophold i Nordirak ville risikere en asylbe-
220