24.07.2013 Views

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Kapitel</strong> 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager<br />

betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §<br />

7. BR14/9<br />

Nævnet meddelte i september 2005 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig<br />

statsborger fra Iran, født i 1988. Indrejst i oktober 2004. <strong>Flygtningenævnet</strong> kunne<br />

lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han havde haft et homoseksuelt<br />

kæresteforhold til en skolekammerat, og at der i den anledning var fremsat<br />

trusler på livet mod ham fra hans egen fader og kærestens familie. Efter redegørelsen<br />

i Udlændingestyrelsens fact finding-rapport fra april 2005, jf. bilag 324<br />

i <strong>Flygtningenævnet</strong>s baggrundsmateriale, om myndighedernes praksis ved<br />

retsforfølgning og beviskrav for domfældelse i sådanne sager, fandtes der ikke<br />

grund til at antage, at ansøgeren ved en hjemvenden ville risikere myndighedsforfølgelse<br />

på grund af sin homoseksualitet. På baggrund af de tidligere overgreb<br />

fra kærestens brødre sammenholdt med oplysningerne om, at både de og<br />

ansøgerens fader havde fremsat trusler på livet mod ansøgeren, fandt <strong>Flygtningenævnet</strong><br />

imidlertid, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ville være i en<br />

reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden<br />

til hjemlandet. BR14/10<br />

Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />

en mandlig statsborger fra Guinea, født i 1977. Indrejst i august 2003. <strong>Flygtningenævnet</strong><br />

udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde angivet, at han blev<br />

forsøgt rekrutteret til militæret af de lokale myndigheder i forbindelse med stridigheder<br />

ved grænsen til Liberia. Ansøgeren mødte ikke op på den angivne<br />

mødedato, men udrejste af landet, da han ikke ønskede at blive en del af militæret.<br />

Uanset om det lagdes til grund, at ansøgeren sammen med andre unge<br />

mennesker var forsøgt rekrutteret til militæret via de lokale myndigheder,<br />

fandtes dette forhold ikke at være omfattet af beskyttelsen efter udlændingelovens<br />

§ 7, stk. 1. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt endvidere ikke, at ansøger havde sandsynliggjort,<br />

at han ville være i en reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet<br />

tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf.<br />

udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til hjemlandet. Herom<br />

bemærkede nævnet, at der ifølge ansøgerens forklaring alene var tale om en<br />

lokal rekruttering, at der ifølge UNHCR’s e-post af 25. maj 2005 ikke var tvungen<br />

værnepligt i Guinea, og at en kilde i Forsvarsministeriet havde oplyst, at<br />

det ikke var vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal frivillige til militæret.<br />

Ansøgerens frygt for ved en tilbagevenden til hjemlandet at blive fængslet på<br />

grund af det manglende fremmøde var således ikke understøttet af de generelle<br />

baggrundsoplysninger, men byggede alene på ansøgerens formodninger.<br />

<strong>Flygtningenævnet</strong> fandt derfor ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for<br />

meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. BR14/11<br />

57

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!