Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Bilag 3
lændingen har begået en lovovertrædelse,
der kan medføre udvisning efter §§ 22-24.
2) Udlændingen er indrejst i strid med et indrejseforbud.
Stk. 2. En udlænding, som har indgivet ansøgning
om opholdstilladelse i medfør af § 7, og
som er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24,
kan varetægtsfængsles med henblik på at sikre
en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning.
Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser om varetægtsfængsling
og foranstaltninger, der træder i
stedet herfor, finder i øvrigt anvendelse. Der
fastsættes dog altid en frist for varetægtsfængslingens
eller foranstaltningens længde ved varetægtsfængsling
eller foranstaltning, der træder i
stedet herfor, alene med henblik på fuldbyrdelse
af bestemmelse ved endelig dom om udvisning.
Fristen efter 2. pkt. fastsættes af retten på det
sted, hvor udlændingen er tilbageholdt.
§ 36. Såfremt de i § 34 nævnte foranstaltninger
ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for
afvisning, for udvisning efter §§ 25, 25 a og 25
b, for overførsel eller tilbageførsel eller for udsendelse
af en udlænding, der efter reglerne i kapitlerne
1 og 3-5 a i øvrigt ikke har ret til at opholde
sig her i landet, kan politiet bestemme, at
den pågældende skal frihedsberøves. Har udlændingen
fast bopæl her i landet, kan den pågældende
alene frihedsberøves for at sikre muligheden
for udvisning efter § 25. En udlænding, hvis
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 forventes
eller er udtaget til behandling efter den i § 53
b, stk. 1, nævnte procedure, kan efter en konkret,
individuel vurdering frihedsberøves, såfremt det
er påkrævet for at fastholde udlændingens tilstedeværelse
under asylsagsbehandlingen, medmindre
de i § 34 nævnte foranstaltninger er tilstrækkelige.
Stk. 2. En udlænding kan frihedsberøves, såfremt
den pågældende ikke efterkommer Udlændingestyrelsens
bestemmelse om at tage ophold,
jf. § 42 a, stk. 7, 1. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2. pkt.
En udlænding, som har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, kan endvidere
frihedsberøves, hvis udlændingen uden rimelig
grund udebliver fra en afhøring ved politiet eller
Udlændingestyrelsen, hvortil den pågældende er
indkaldt.
Stk. 3. En udlænding, som har indgivet ansøgning
om opholdstilladelse i medfør af § 7, og
som er udvist efter § 25 a, stk. 1, kan frihedsbe-
302
røves med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse
af afgørelsen om udvisning.
Stk. 4. Såfremt de i § 34 nævnte foranstaltninger
ikke er tilstrækkelige til at sikre en effektiv
behandling af asylansøgningen og udsendelse af
landet, kan en udlænding, som har indgivet ansøgning
om opholdstilladelse i medfør af § 7, frihedsberøves
under asylsagens behandling, hvis
udlændingen gennem sin adfærd lægger væsentlige
hindringer i vejen for asylsagens oplysning
ved
1) gentagne gange uden rimelig grund at udeblive
fra afhøringer ved politiet eller Udlændingestyrelsen,
hvortil den pågældende er
indkaldt,
2) ikke at meddele eller ved at tilsløre oplysninger
om sin identitet, nationalitet eller rejserute
eller ved at meddele utvivlsomt urigtige
oplysninger herom, jf. § 40, stk. 1, 1. og
2. pkt., eller
3) på anden lignende måde ikke at medvirke til
sagens oplysning.
Stk. 5. Drager politiet omsorg for en udlændings
udrejse, og medvirker udlændingen ikke
hertil, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt., kan udlændingen
frihedsberøves med henblik på at sikre, at udlændingen
meddeler de nødvendige oplysninger til
udrejsen og medvirker til tilvejebringelse af den
nødvendige rejselegitimation og visum og til udrejsen
i øvrigt.
Stk. 6. En udlænding, der af Udlændingestyrelsen
i medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet
er meddelt afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, og hvor politiet
drager omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen
ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 4,
1. pkt., kan frihedsberøves, såfremt de i §§ 34 og
42 a, stk. 7, 1. pkt., og stk. 10, nævnte foranstaltninger
ikke er tilstrækkelige til at sikre udlændingens
medvirken til udrejsen.
Stk. 7. En udlænding, der en eller flere gange
ikke efterkommer politiets bestemmelse efter §
34, stk. 3, kan frihedsberøves, såfremt det er
nødvendigt for at afgøre, om der er opstået mulighed
for udsendelse, jf. § 32 b.
§ 37. En udlænding, der er frihedsberøvet efter
§ 36, skal, medmindre den pågældende forinden
løslades, inden 3 døgn efter frihedsberøvelsens
iværksættelse fremstilles for retten, der tager
stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens
lovlighed og fortsatte opretholdelse. Er frihedsberøvelsen
efter § 36 iværksat umiddelbart i for-