Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
nævnsmøde. I forretningsordenens § 8 er fastsat regler om ad hoc-beskikkelse
og substitution af nævnsmedlemmer.
Såfremt der findes grundlag for at genoptage en sag, udsættes udrejsefristen
under genoptagelsessagens behandling. Flygtningenævnet vil samtidig beskikke
en advokat for ansøgeren.
Efter almindelige forvaltningsretlige principper påhviler det nævnet af egen
drift at genoptage behandlingen af sager, hvor afviste asylansøgere er i udsendelsesposition,
såfremt der fremkommer nye væsentlige oplysninger, der forrykker
nævnets beslutningsgrundlag i de pågældende sager. I forbindelse med
nævnets overvejelser herom kan det være nødvendigt at indhente yderligere
oplysninger med henblik på stillingtagen til genoptagelsesspørgsmålet.
Nævnet har således i sin praksis antaget, at nævnet i disse tilfælde har kompetence
til at træffe beslutning om, at tvangsmæssige udsendelser skal sættes i
bero, indtil de yderligere oplysninger foreligger, jf. herved princippet i udlændingelovens
§ 31, som indeholder et forbud mod udsendelse til et land, hvor
den pågældende risikerer forfølgelse, eller hvor den pågældende ikke er
beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Der henvises herved til det
ovenfor anførte om udsættelse af udrejsefristen, jf. udlændingelovens § 33, stk.
7.
Flygtningenævnet har i beretningsåret efter forelæggelse fra Udlændingestyrelsen
genoptaget ti sager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon, der
i Flygtningenævnet var meddelt afslag på asyl her i landet under henvisning til,
at Libanon kunne tjene som 1. asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. stk.
1. I fire af sagerne havde Rigspolitiet vurderet udsendelse for udsigtsløs, og de
pågældende var af Udlændingestyrelsen meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse
som udsendelseshindrede i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.
Flygtningenævnet genoptog disse sager og meddelte opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 1, idet Libanon ikke længere kunne anses for de
pågældendes 1. asylland. I seks sager havde Rigspolitiet oplyst, at man fortsat
anså det for muligt at gennemføre udsendelsen. De pågældende var efterfølgende
af Udlændingestyrelsen meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse som
udsendelseshindrede efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4. Flygtningenævnet
genoptog disse sager og hjemviste dem til Udlændingestyrelsen med henblik
på styrelsens vurdering af, hvorvidt der henset til det nye retlige grundlag
sammenholdt med oplysningerne om udsendelsesmuligheder m.v., kunne
meddeles opholdstilladelse efter § 7, stk. 1.
85