Sproget i DR

• Potentielt problematisk sprogbrug i TV AVISEN (især brug af forholdsord og
hjælpeudsagnsordet være)
• Groft sprog i X Factor (især dommerpanelets brug af vulgære udtryk og stærke bandeord)
• Engelske lån i P5000 (især citatlån, kodeskift og emner som genererer mange engelske lån).
De skriftsproglige problemer kan sandsynligvis klares ved at opprioritere korrekturlæsning, og den
potentielt problematiske sprogbrug i TV AVISEN ved øget opmærksomhed på sproglige problemer
i TV AVISENS redaktion. Mht. tiltag i forhold til X factor og P5000 gentager vi at man må
sammenholde fordele og ulemper ved en sproglig indsats, som givetvis vil ændre på tiltrækningen
af bestemte målgrupper.
Fremtidige undersøgelser
Den undersøgelse Dansk Sprognævn her har foretaget for DR, kan suppleres på forskellig vis. Først
og fremmest vil det være relevant at gentage undersøgelsen efter et tidsrum på fx 1 år for at kunne
konstatere en eventuel udvikling. Denne undersøgelse vil selvfølgelig være særlig relevant hvis der
gøres en sproglig indsats på baggrund af rapporten. Desuden kan undersøgelsen i fremtiden
udvides, dels ved at materialet bliver mere omfattende, og dermed minimerer tilfældig spredning,
dels ved at fokusere på andre relevante sproglige størrelser. Hvilke størrelser dette kunne være, må
afgøres på baggrund af DR’s ønsker og de sproglige klager som DR modtager.
En undersøgelse som vi finder særdeles relevant efter at have sat os ind i de sproglige
klager DR får, er en undersøgelse af ”utydelig sprogbrug”, dvs. fx udtalen i dramaserier som
”Forbrydelsen”. Her ville det være hensigtsmæssigt at undersøge et antal informanters forståelse af
fx ”Forbrydelsen” ved eksempelvis at få disse personer til at genfortælle det sete i retrospektive
interviews og derpå måle forståelighedsgraden. En forståelighedsundersøgelse som denne ville
kunne give os et billede af hvor omfattende problemet er, og hvilken type udtaler der eventuelt især
er problematiske. Utydelig udtale i medierne er der mange meninger om (jf. fx Skyum-Nielsen 2008
og interview med Peder Skyum-Nielsen i Berlingske Tidende, 6/4-2008), men der er ingen
systematiske forståelighedsundersøgelser baseret på seernes perception som har analyseret
problemets konkrete omfang.
65