,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Recommendations

Info

ville komme til at dominere, men ikke af de grunde, som han havde forestillet sig. Et af de mest interessante og overraskende steder, hvor verdenslitteratur optræder, er i Marx’ og Engels’ Det kommunistiske manifest. Mens Goethe kan betragtes som en idealist, der gerne så hele menneskeheden dele hinandens litteratur og lade den blive til en symfoni af forskelligartede udtryk, hvor en kinesisk roman, en græsk tragedie og formentlig også nogle værker af Goethe kunne læses side om side, så er Marx og Engels optaget af, at litteratur også er en vare, og at verdenslitteraturen vil blive realiseret på grund af det kapitalistiske samfunds trang til ensretning og globalisering af markederne. Man kan se elementer af både Goethes og Marx’ og Engels’ opfattelser af verdenslitteratur videre frem i historien. Selvom verdenslitteraturens epoke ikke kom i det omfang Goethe lagde op til, så bliver der dog udvekslet meget litteratur mellem landene, og det danske bogmarked har længe været velforsynet med oversættelser, som ikke kun drives af økonomiske kræfter. På den anden side findes der også bestsellerfænomener som Dan Brown og J. K. Rowling, som i kortere perioder brager igennem i store dele af verdens boglader, og netop efterlader det indtryk, at bogmarkedet også er blevet globaliseret og kapitaliseret. Men sandheden ligger nok et sted midt i mellem. Brandes er blot en blandt mange, der har kommenteret begrebet verdenslitteratur, som jo netop på grund af Goethes egen ordknaphed, står åbent for videre fortolkning. Verdenslitteratur kom også med tiden til at betyde noget andet end det Goethe tænkte på. Han havde først og fremmest værkerne for øje, når han talte om verdenslitteratur, men den nationale grundtone i litteraturhistorie- 10 BOGENS VERDEN 4|2006 skrivningen fik mere og mere verdenslitteratur til at betyde de nationers litteraturer, som var dominerende og dermed var verdenslitteraturer. Englands, Frankrigs og Tysklands litteraturer først og fremmest, i mindre grad Spaniens, Italiens og Ruslands, mens Danmarks aldrig har haft volumen til overhovedet at blive tænkt ind i denne sammenhæng. U.S.A.s litteratur bliver først fra 1920’erne betragtet som en verdenslitteratur inden for denne ramme, hvor der opstod et dårligt kompromis mellem ideen om litteraturhistorien, som noget der fandt sted inden for en national søjle, og en modstræbende erkendelse af, at påvirkninger henover grænserne også måtte kunne begribes. En endnu dårligere definition af verdenslitteratur, som også blev fremherskende, forstod helt enkelt verdenslitteratur, som alt det der ikke tilhører ens egen nation. Mellem Goethe og os Brandes’ essay „Verdensliteratur“ (1899) befinder sig på et interessant sted midt imellem Goethes og vor tid. Han ser tilbage på en tid, hvor den kosmopolitiske drøm var mere levende end på hans egen, mens vi nu efter varme og kolde krige, befinder os ved en skillevej, hvor konsekvenserne af globaliseringen viser sig uden at man dog på nogen måde tænker, at tingene stopper her. Men man kan forestille sig alt fra intensivering af kosmopolitisk kultur til øget nationalisme, og såmænd også mere af begge dele på en gang. Som litteraturkritiker viser Brandes sig som afbalanceret og med stort udsyn. Han overrasker ved at foreslå naturvidenskabelige bøger som verdenslitteratur, fordi deres opdagelser vedrører alle, mens historiske værker i reglen er af mere national eller regional interesse. Det er en overraskende åbning af spørgsmålet om, hvad verdenslitteratur er, før han vender sig mod skønlitteraturen, som jo i reglen er den, man tænker på. Han insisterer også på det digteriske sprogs betydning og erkender problemerne med at læse litteratur i oversættelse, fordi så meget går tabt. Samtidig er han også realistisk og litteratursociologisk orienteret, når han beskriver, hvordan landene og sprogenes udbredelse har betydning for, hvad der kommer til at gælde som verdenslitteratur, og han lægger ikke fingrene imellem, når han taler om, at sjetterangs forfattere kan blive verdenskendte, blot fordi de skriver i en stor litteratur. Han er realistisk omkring disse forhold, men forbeholder sig retten til at sige, at verden burde se anderledes ud, hvis litterære kvaliteter var afgørende. Hermed opretholder Brandes en fin balance mellem respekten for de store kanoner i verdenslitteraturen, og han har jo selv skrevet om en hel af dem, og erkendelsen af at andre kunne fortjene bedre, og at verdenslitteraturen ikke må blive synonym med Dante, Shakespeare og Goethe. Brandes har i den forbindelse blik for, at H. C. Andersen er den eneste danske forfatter, der har opnået verdensberømmelse, men han slår et slag for Søren Kierkegaard, og det viste sig som alle ved, at Kierkegaard blev del af en international kanon, ikke mindst takket være receptionen af ham i Tyskland, Frankrig og senere U.S.A. Siden er det vel kun Karen Blixen, som har opnået en lignende status, og så måske Brandes selv i det mere specialiserede kredsløb, som litteraturhistorien udgør inden for litteraturen. Verdenslitteratur nu Ideen om verdenslitteratur lå i lang tid i dvale i det tyvende århundrede. Naturligvis var der fokus på litteratur
fra andre lande med udgivelser som Gyldendals Verdensbibliotek og Verdens Litteraturhistorie, men som begreb skete der ikke meget, som kunne rykke ved opfattelsen af, hvordan man kanoniserer, læser, studerer og historiserer i et bredere perspektiv. På sin vis ikke underligt i et århundrede præget af verdenskrige, kold krig mellem Øst og Vest, med Østeuropa og det uforudsigelige Kina, for ikke at tale om afviklingen af imperialismens kolonier. Den tyske litteraturforsker Erich Auerbach skrev efter Anden Verdenskrig et essay om verdenslitteratur, „Philologie der Weltliteratur“, som senere blev oversat af postkolonialismens bedste og mest fremsynede teoretiker, Edvard W. Said. Auerbach peger blandt andet på de ændringer i sproglig dominans, som han så komme, nemlig at engelsk var på vej til at blive verdenssproget, og det er jo langt hen ad vejen, hvad der er sket. I forhold til verdenslitteraturen skriver Auerbach da, at denne dominans på én gang både realiserer og ødelægger drømmen om verdenslitteratur. Realiserer den, fordi der nu er et fælles sprog, som man kan læse alle steder, hvilket ikke er set i Europa siden latin var et fælles sprog, men den ødelægger den diversitet, som er kendetegnende for verdenslitteratur. Engelsk er ikke et universelt litterært sprog, hvortil alting kan oversættes uden at der går noget tabt, ligesom at læse engelsk for at forstå en tekst og at læse litteratur på engelsk er to forskellige ting, hvoraf det sidste stiller højere krav til læserne. Men realiteten er, at man ikke kommer uden om oversættelser, hvis man vil læse verdenslitteratur. For en ting er, at der måske findes nogle få, meget højt sprogligt begavede specialister, der mestrer fem, syv eller ti sprog, noget andet er, at verdenslitteratur Georg Brandes i 1890’erne kun giver mening, hvis det kan vinde bredere indpas i kulturen. Og selv de meget velbevandrede vil nok få problemer med at læse eksempelvis både russisk, kinesisk, persisk foruden en god håndfuld indoeuropæiske sprog. Man kommer ikke uden om oversættelser. I de seneste ti år har der været en stærkt stigende interesse for verdenslitteratur. Som professor Christopher Prendergast udtrykte det ved et foredrag i november 2006 på Syddansk Universitet, så er det fra Sydney til San Franscisco et „hot topic“. I Milan Kunderas essaysamling „Tæppet“ fra 2005 er emnet også viet et kapitel, som også i den franske original hedder „Die Weltliteratur“. Interessen skyldes formentlig dels MELLEM GOETHE OG OS: BRANDES’ VERDENSLITTERATUR 11
Page 1 and 2: TEMA: DANSK VERDENSLITTERATUR? BOGE
Page 3 and 4: og politik på verdensplan ændrer
Page 5 and 6: Johann Wolfgang Goethe tyske litter
Page 7 and 8: stand til at korrigere hinanden. De
Page 9: Mellem Goethe og os: Brandes’ ver
Page 13 and 14: hvor man forsøger at læse udover
Page 15 and 16: men ukuelig og erfaringssamlende. C
Page 17 and 18: Dansk verdenslitteratur og nordisk
Page 19 and 20: Storm Petersens tegnekunst er ekspo
Page 21 and 22: „japanske romaner og Fiji-øernes
Page 23 and 24: tes som et ødelagt lærred, der bl
Page 25 and 26: keres ikke og drages heller ikke af
Page 27 and 28: Dansk verdenslitteratur - jo da, og
Page 29 and 30: Søren Kierkegaard tegnet af fætte
Page 31 and 32: H.C.Andersen på amerikansk. kommen
Page 33 and 34: edste, det rigtige, det exceptionel
Page 35 and 36: ner, i forhold til hvilke ‘de and
Page 37 and 38: lønner sig at gå tilbage og tage
Page 39 and 40: Verdenslitteratur på dansk J.P. Ja
Page 41 and 42: Han skriver videre, at „naturligv
Page 43 and 44: Verdensmand og verdenslitteratur Be
Page 45 and 46: ney 11 , viste siden hen hvilket gr
Page 47 and 48: tensmyterne ud af mytesamlingerne,
Page 49 and 50: Jensen gen-læst „Paa Memphis Sta
Page 51 and 52: Warum halt der Zug hier Stunde urn
Page 53 and 54: Faß dich und bleib in Memphis, mel
Page 55 and 56: fleksiv form, at man tror, man for
Page 57 and 58: følelsesmæssigt kold. Han siger f
Page 59 and 60: Hysteriske kvinder Om Karin Michaë
Page 61 and 62:
„jo nærmere hun kommer til krise
Page 63 and 64:
gående de samtidige samfunds probl
Page 65 and 66:
ikke er kendetegnet ved ét ubestri
Page 67 and 68:
Denne oversættelse rammer dermed n
Page 69 and 70:
Fremmedhedens relevans Når franske
Page 71 and 72:
seret værk har at gøre med de lit
show all

,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?