,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Recommendations

Info

En transit-eksistens mellem en gammel og en ny verden Om Johannes V. Jensen og hans digt „Paa Memphis Station“ Af MICHAEL BRAUN Dette digts amerikanske drøm kommer af tristesse. Man ser her et digterjeg i venteposition, der gør sig sin provisoriske status klar, og som tror sig på tærskelen til et nyt liv og dog endnu ikke kender retningen til at søge en bedre tilværelse i. Det er et jeg på vej, en transit-eksistens, et skrøbeligt subjekt, der endnu ikke har fundet nogen forankring mellem den gamle og den nye verden. Da bliver pludselig en gudsforladt, regnformørket station i Memphis/Tennessee til et skæbnens sted. Der er intet forlokkende i dette natlige sceneri, tværtimod. Jeg’et ser sløvt frem for sig i dets „vaade Fængsel“ og venter tænderklaprende på, at dagen skal bryde frem. Og alligevel virker det som en forjættelse ganske enkelt at kaste den gamle verdens ballast fra sig og beslutte sig – for livet i en amerikansk by og for et enestående flodløb, Mississippi. Og som subjektet syntes netop at skulle synke til bunds i stationens lammende, dødlignende tilstand, vågner der i det pludselig begejstringen for det majestætiske ved strømmen, der tager landskabet i sin „Syndflodsfavn“. Det er et i enhver henseende usædvanligt, chokerende moderne digt, som Johannes V. Jensen (1873–1950) har skrevet ved indgangen til det 20. 54 BOGENS VERDEN 4|2006 århundrede. Efter afbrydelsen af sit medicinstudium havde han som ung forfatter begivet sig til USA, hvor han stiftede bekendtskab med de rapsodiske toner hos den ærke-amerikanske digter Walt Whitman (1819–1892). Den amerikanske langdigt-forms friere åndedræt, dens kollokviale gestik og næsten talesprogsagtige diktion gjorde et sådant indtryk på Jensen, at han tog dem som model for hans egen epokegørende digtsamling Digte, der udkom i 1906. Deri findes også cyklusen „Rejsen om Jorden“, på hvis femteplads den digteriske selvudforskning „Paa Memphis Station“ står. Her taler en hjemløs fra den gamle verden, der er flygtet fra de hjemlige himmelstrøgs „Aandsfortærelse“ til den regnfulde nat på en amerikansk station. „Kære Danmark, Farvel“ hedder det forinden et andet sted i denne cyklus, „Jeg rejser let om Hjærtet / østerud på Kloden. / Jeg ryster den danske Regn af min Hat, / nu har jeg baaret din Regn i niogtyve år“. I „Memphis“-digtet kommer subjektet fra den danske regn nu til den klamme fugtighed på en station i Tennessee. Og dog synes denne slags vådhed at behage jeg’et mere, for fremtiden ligger åben, der er varsler om et forår med muligheden for at blive borger i Amerika. Chokerende moderne er dette digt frem for alt i blikket på de amerikanske drømme og de banegårdsfantasier, der blev digtet ved den tid, da „Memphis“-digtet blev offentliggjort. I Tyskland skitserer ekspressionisten Georg Heym (1887–1912) banegården som drejeskiven for det kaotiske storbyliv, i hvis malstrøm jeg’et går under: „Vi susede ind i banegårdshallen, der var fuld af metropolaftenens sydende tummel, larm og menneskestrøm“. Der findes hos Jensen intet af denne stiliserede dynamiskhed, intet af denne banegårdsfobi. I stedet forekommer den øde, våde banegård som et sted for jeg’ets forstærkede iagttagelsesevne, som muligt sceneri for et opbrud. Hos en anden Amerika-rejsende blandt Europas store digtere, hos Federico Garcia Lorca (1898– 1936) i hans digtsuite „Poeta en Nueva York“ (på dansk: „En digter i New York“), der blev til tyve år efter „Memphis“-digtet, forekommer den amerikanske storby atter som en grådig, morderisk Molok: „ ... togene, der ikke vil ende, fulde af mælk, togene, der ikke vil ende, fulde af blod, / togene fulde af roser, hvis hænder man har bundet ...“. Men hos Johannes V. Jensen, hvis andel i udviklingen af den moderne digtning i Vest- og Mellemeuropa indtil videre knap nok er blevet registreret, er digter-jegets selvforståelse udtrykt i en så vidtspændende-selvre-
fleksiv form, at man tror, man for sig har et digt fra anden halvdel af det 20. århundrede. Vist forekommer den hymniske begejstring for den „kongelige“ Mississippi som taget fra Whitmans sange. Men ved slutningen af digtet vender det jo igen, så der pludselig iscenesættes en surrealistisk overraskelse. Næppe er fantasien om en borgerlig tilværelse i Memphis blevet udpenslet, så følger der en irritation. Det „elendige Godstog“, som digtersubjektet har „ventet på“, ruller langsomt ind på stationen. I digtet er det samtidig markeret som det forfærdendes ankomst: „Men på ¨Tenderen mellem Kullene / ligger fire stille Skikkelser / dækket af blodvaade Frakker“. Med dette chokagtige billede, der er en henvisning til gådefulde forbrydelser, løses jeg’et fra dets stivnen. Hymnen til den store tidsalders maskine („vor store Ekspresmaskine“) genoptages. Det standsede tog sætter sig atter i bevægelse, turen fører ud i det åbne: „Og vi rejser videre / gennem de oversvømmede Skove / under Regnens gabende Sluser“. „Rejsen om Jorden“ går altså videre. Johannes V. Jensen, sådan fortæller litteraturhistorierne, valgte efter den fænomenale digtbog Digte vejen ind i tilpasningen, ind i den formelle og ideologiske regression. Men i det øjeblik, han nedskriver „Memphis“-digtet, er han en pioner for modern- ismen. Digter-subjektet har her ladt sin herkomsts forhadte sted bag sig og tror et øjeblik at være ankommet til målet – i den amerikanske drøm. Men illusionen svinder bort, voldens billeder dukker op. Søgebevægelsen går videre, en ende på den digteriske hjemløshed er endnu ikke til at få øje på her. Oversat af Niels Henningsen MICHAEL BRAUN født 1958, er litteraturkritiker, bor i Heidelberg. Sidst udkom han med essay-bindet Der zertrümmerte Orpheus. Über Dichtung (Wunderhorn Verlag, Heidelberg 2002) og Der Deutschlandfunk-Lyrik-Kalender 2007 (Wunderhorn Verlag, Heidelberg 2006). EN TRANSIT-EKSISTENS MELLEM EN GAMMEL OG EN NY VERDEN 55
Page 1 and 2:
TEMA: DANSK VERDENSLITTERATUR? BOGE
Page 3 and 4: og politik på verdensplan ændrer
Page 5 and 6: Johann Wolfgang Goethe tyske litter
Page 7 and 8: stand til at korrigere hinanden. De
Page 9 and 10: Mellem Goethe og os: Brandes’ ver
Page 11 and 12: fra andre lande med udgivelser som
Page 13 and 14: hvor man forsøger at læse udover
Page 15 and 16: men ukuelig og erfaringssamlende. C
Page 17 and 18: Dansk verdenslitteratur og nordisk
Page 19 and 20: Storm Petersens tegnekunst er ekspo
Page 21 and 22: „japanske romaner og Fiji-øernes
Page 23 and 24: tes som et ødelagt lærred, der bl
Page 25 and 26: keres ikke og drages heller ikke af
Page 27 and 28: Dansk verdenslitteratur - jo da, og
Page 29 and 30: Søren Kierkegaard tegnet af fætte
Page 31 and 32: H.C.Andersen på amerikansk. kommen
Page 33 and 34: edste, det rigtige, det exceptionel
Page 35 and 36: ner, i forhold til hvilke ‘de and
Page 37 and 38: lønner sig at gå tilbage og tage
Page 39 and 40: Verdenslitteratur på dansk J.P. Ja
Page 41 and 42: Han skriver videre, at „naturligv
Page 43 and 44: Verdensmand og verdenslitteratur Be
Page 45 and 46: ney 11 , viste siden hen hvilket gr
Page 47 and 48: tensmyterne ud af mytesamlingerne,
Page 49 and 50: Jensen gen-læst „Paa Memphis Sta
Page 51 and 52: Warum halt der Zug hier Stunde urn
Page 53: Faß dich und bleib in Memphis, mel
Page 57 and 58: følelsesmæssigt kold. Han siger f
Page 59 and 60: Hysteriske kvinder Om Karin Michaë
Page 61 and 62: „jo nærmere hun kommer til krise
Page 63 and 64: gående de samtidige samfunds probl
Page 65 and 66: ikke er kendetegnet ved ét ubestri
Page 67 and 68: Denne oversættelse rammer dermed n
Page 69 and 70: Fremmedhedens relevans Når franske
Page 71 and 72: seret værk har at gøre med de lit
show all

,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?