,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

Recommendations

Info

Værker over grænsen Herman Bangs Tine og Martin A. Hansens Løgneren i tværkulturelt perspektiv Af LENE BIRKELUND og MARLENE NISGAARD OLLIVIER I hvilken grad er en national kanon bundet til sit nationale og kulturelle ophav? I hvilket omfang og på hvilke betingelser kan de litterære kvaliteter af indholdsmæssig og formel art transponeres til læsere med en anden kulturbaggrund? Det er nogle af de spørgsmål, der behandles med udgangspunkt i Herman Bangs Tine og Martin A. Hansens Løgneren. I 2006 præsenterede Kulturministeriet den ny-udklækkede litteraturkanon 1 . Blandt de begrundelser, som litteraturudvalget gav for udnævnelsen af den nye litteraturkanon, var, foruden høj kunstnerisk kvalitet, tradition, oplevelse og holdbarhed, værkernes originalitet som produkt af en „dristig kunstnerisk indsats“ 2 . På baggrund af de karakteristika, som udmærker de kanoniserede værker i litteraturkanonen, kan man overveje, hvorvidt disse kendetegn er særegne for danske kanoner. Eller kunne den nye danske litteraturkanon i princippet lige så vel have været en anden nations kanon? Det rejser et spørgsmål om, hvorvidt de kvalitative kriterier for kanoniske værker, som litteraturudvalget etablerer, er snævert knyttet til dansk kultur og særligt møntet på danske læsere. Og der affødes betragtninger over, i hvilken grad en national kanon er bundet til sit nationale og kulturelle ophav. Et værks nationale anerkendelse er ikke garant for dets udbredelse internationalt. Alligevel vælger vi at reflektere over, hvilke betingelser der ligger 64 BOGENS VERDEN 4|2006 til grund for muligheden for ‘eksport’ af dansk litteratur til tværkulturelle kontekster, og hvorvidt et værks kanonstatus lader sig overføre til en anden kulturel kontekst. ‘Skæv’ frontfigur? Dansk litteraturformidling på tværs af sproggrænser indebærer overvejelser over nationallitteraturens beskaffenhed. Muligheden for international udbredelse af dansk litteratur er vel på et dybereliggende idealistisk plan forbundet med en forventning til – eller et ønske om – at andre lande stifter bekendtskab med kollektionen af kendte, foretrukne forfatterskaber, der repræsenterer den uomgængelige nationale kanon. Indhentes information om, hvilke danske litterære værker der findes i eksempelvis fransk oversættelse – og ikke mindst i hvilket omfang de oversættes – blottes en særlig opmærksomhed rettet mod forfatteren Jørn Riel. En udbredt fransk interesse i Jørns Riels forfatterskab konkretiseres vha. en samlet fortegnelse over, hvilken dansk litteratur der de seneste 15 år er blevet oversat til fransk (rekvireret hos den danske ambassade i Paris). Det viser sig faktisk, at Jørn Riel i årene 1990–2004 er den hyppigst oversatte danske forfatter med hele 21 oversatte værker. Til sammenligning oversættes H. C.Andersens værker i denne periode 11 gange, og Karen Blixens blot 9 gange. Den franske boghandel, Librairie Kleber, som i sommeren 2005 udsendte et hæfte med navnet „Un été scandinave“, bekræfter samme tendens. I hæftet, der er tænkt som en introduktion til skandinavisk litteratur, præsenteres Jørn Riel i boghandlerens sparsomme udpluk af danske forfattere overraskende som en hovedskikkelse i dansk litteratur. Introduktionen til Jørn Riel er uden tvivl den mest fyldestgørende blandt de ni danske forfattere, der skænkes fransk bevågenhed; som den eneste dansker tildeles han et selvstændigt portræt, og hæftet giver en indføring i hele fem af hans værker. At Jørn Riels forfatterskab for franske læsere fremstilles som et knudepunkt i dansk litteraturhistorie, er en interessant problematik, eftersom denne forfatter i dansk sammenhæng vel i bedste fald er at betragte som ‘apokryf’ – en satellit-figur på afstand af den velforankrede og velrenomerede kanoniserede litteratur. Det fremgår tydeligt, at dansk litteratur i nationalt og i internationalt perspektiv
ikke er kendetegnet ved ét ubestrideligt centrum. Det rejser et spørgsmål om, hvad der ligger til grund for, at tyngdepunktet i dansk litteratur er forskudt, hvad angår danske og franske læsere. Kan man overhovedet gå ud fra, at der er en logisk sammenhæng mellem et værks udbredelse og anerkendelse internationalt, dets litterære kvalitet og dets relevans for en ny kulturs læserskare? Periferi, sprog og potentiale Kunstneren Harald Giersing har fremsat følgende paradoks: „God Kunst er altid national. National Kunst er altid daarlig“ 3 . Udtalelsen afføder refleksioner over, hvorvidt et litterært værk, der opnår transnational udbredelse, må være rodfæstet i en bestemt kulturel kontekst. Man kan derfor overveje, i hvilken grad og på hvilken måde et værks specifikke nationale forankring influerer på dets anerkendelse og udbredelse, og dermed hvorvidt nationale vilkår og sprogligt tilhørsforhold sætter forskellige betingelser for kanonisering. Med udgangspunkt i dansk litteratur, der vel ikke kan sige sig fri fra at være forankret i en geografisk periferi og udformet på et marginalt sprog, er det måske i særdeleshed nærliggende at reflektere over, på hvilken måde et værks mulige re-kanonisering tværkulturelt baserer sig på sprog, geografiske skel og kulturel kontekst. Både Herman Bangs Tine (1889) og Martin A. Hansens Løgneren (1950) har vist deres bæredygtighed og uopslidelige karakter i dansk litteraturhistorie og kan betragtes som litterære milepæle. Der er altså unægteligt tale om to romaner, der i dansk kontekst nyder en vis kanonisk status. Søger man at udpege romanernes interne litterære kvaliteter og dermed på tekstniveau at lokalisere og be- grunde deres status i dansk sammenhæng, kan man, hvad angår Tine, ikke komme udenom den særlige måde, hvorpå romanens mening dannes og tilbydes læseren. Det særlige spændingsfelt mellem romanens betonede elementer og dens uudfoldede bagvedliggende mening blotlægger en fortæller, der undviger egentlige forklaringer for i stedet at lade handlinger tale. Sammenfletningen af romanens betydningsmættede, konkrete handling og dens underliggende, men tilslørede indhold, er med til at definere en særegen og nyskabende fortællemodus. Mens Tine og Berg indleder deres affære, siges det eksempelvis, at „Heste og Vogne og Mennesker blev til ét i Natten“. En bemærkning, der nok drejer sig om byens rum, men som samtidig giver en meget eksplicit hentydning til parrets foretagende. Betydningsdybderne i romanen har mange forgreninger og udspaltes i et system af latente, tvetydige og antydede indholdsniveauer, der findes indfældet i handlingen, og som indkapsler romanens kompleksitet. Eftersom romanens betydningspotentiale netop tildækkes, eksisterer der en syntese mellem ydre og indre forhold, hvilket indskriver en betydningsintensitet i romanen, som er med til at pege på dens formmæssige innovation og eksperimenterende tilsnit. De tekstuelle egenskaber, der er med til at kvalificere Tine til kanon, gør sig dermed bl.a. gældende i romanens symbolske og tvetydige betydningslag. Et eksempel herpå er: „Kanonerne lød med Helvedslarm som ingensinde før. Fra Staldene brølte det skræmte Kvæg med tudende angstfulde Brøl som paa en Sommermark, hvor Lyn slaar ned i Hjorden“ 5 . Det billede af et ydre landskab, der opridses med krigen i forgrunden, fremstår i tekstpassagen som en pendant til og en spejling af Tines indre Herman Bang kaos og smerte efter bruddet med Berg. Løgneren er i høj grad et komplekst og konstrueret værk. I kraft af dagbogsformens improvisatoriske og løse form tilligemed den nøje gennemarbejdede konstruktion, som fremviser romanens illusion og bedrag, forekommer Løgneren på én og samme gang at være meget lidt selvbevidst og dog, ved nærmere undersøgelse, yderst selvbevidst. Romanen fremstår på paradoksal vis både ligetil og hemmelighedsfuld, både simpel og kompleks; den både oplyser og fordunkler. I fortællerens indviklede formidling af informationer, hvorved han viger udenom en eksplicitering af VÆRKER OVER GRÆNSEN 65
Page 1 and 2:
TEMA: DANSK VERDENSLITTERATUR? BOGE
Page 3 and 4:
og politik på verdensplan ændrer
Page 5 and 6:
Johann Wolfgang Goethe tyske litter
Page 7 and 8:
stand til at korrigere hinanden. De
Page 9 and 10:
Mellem Goethe og os: Brandes’ ver
Page 11 and 12:
fra andre lande med udgivelser som
Page 13 and 14: hvor man forsøger at læse udover
Page 15 and 16: men ukuelig og erfaringssamlende. C
Page 17 and 18: Dansk verdenslitteratur og nordisk
Page 19 and 20: Storm Petersens tegnekunst er ekspo
Page 21 and 22: „japanske romaner og Fiji-øernes
Page 23 and 24: tes som et ødelagt lærred, der bl
Page 25 and 26: keres ikke og drages heller ikke af
Page 27 and 28: Dansk verdenslitteratur - jo da, og
Page 29 and 30: Søren Kierkegaard tegnet af fætte
Page 31 and 32: H.C.Andersen på amerikansk. kommen
Page 33 and 34: edste, det rigtige, det exceptionel
Page 35 and 36: ner, i forhold til hvilke ‘de and
Page 37 and 38: lønner sig at gå tilbage og tage
Page 39 and 40: Verdenslitteratur på dansk J.P. Ja
Page 41 and 42: Han skriver videre, at „naturligv
Page 43 and 44: Verdensmand og verdenslitteratur Be
Page 45 and 46: ney 11 , viste siden hen hvilket gr
Page 47 and 48: tensmyterne ud af mytesamlingerne,
Page 49 and 50: Jensen gen-læst „Paa Memphis Sta
Page 51 and 52: Warum halt der Zug hier Stunde urn
Page 53 and 54: Faß dich und bleib in Memphis, mel
Page 55 and 56: fleksiv form, at man tror, man for
Page 57 and 58: følelsesmæssigt kold. Han siger f
Page 59 and 60: Hysteriske kvinder Om Karin Michaë
Page 61 and 62: „jo nærmere hun kommer til krise
Page 63: gående de samtidige samfunds probl
Page 67 and 68: Denne oversættelse rammer dermed n
Page 69 and 70: Fremmedhedens relevans Når franske
Page 71 and 72: seret værk har at gøre med de lit
show all

,,Bogens Verden_4-2006 - Center for Verdenslitterære Studier ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?